Christian Høgsbro er stoppet som formand for Landsbyggefonden og starter til august i en nyoprettet stilling som projektudviklingsdirektør ved Kuben Management.
Det skriver han og Kuben på Linkedin.
Kuben Management er et datterselskab i NRGi's rådgivningsdivision, der blandt andet yder bygherrerådgivning og rådgivning om projektudvikling.
Christian Høgsbro får i sin nye stilling ansvaret for udvikling af nye projekter inden for det almene marked. Her skal han være med til at forbedre Kube Managements indsats inden for projektudvikling af nybyggeri af almene boliger i Østdanmark.
"Christians dybe faglighed og store erfaring skal bidrage til at udvikle den blandede by og hjælpe os til at skabe et bygget miljø, med endnu flere attraktive og bæredygtige by-og boligområder, hvor mennesker trives og lykkes," skriver Kuben på Linkedin.
Christian Høgsbro har været bestyrelsesformand for Landsbyggenfonden i over ni år. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har tidligere været administrerende direktør i boligforeningen AAB.
Omtalte personer
Indsigt
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Ny grønlænder på Borgen vil løsne Danmarks bånd: Grønland bør selv kunne anerkende Palæstina


















































