Afgående KL-formand efterlyser reform af udligningen

Erik Nielsen, socialdemokratisk borgmester i Rødovre, holdt i dag sin sidste tale som formand for KL. Talen blev både et blik tilbage og et blik fremad i den nye valgperiode, hvor udfordringer med økonomi og urbanisering lurer.

"Vi kan ikke fortsætte med at få lavet nye huller i den kommunale livrem og spænde den endnu mere ind, mens staten får syet kiler i sine bukser for at kunne være i dem."

Det var billedet, Erik Nielsen tegnede om kommunernes økomiske ansvar i den sidste valgperiode, og salen responderede med grin og klapsalver.

"Så mit budskab til finansministeren er: Det kan simpelthen ikke fortsætte. Hele den offentlige sektor må bidrage," slog Erik Nielsen fast.

Et nyt refusionssystem vil helt sikkert påvirke byrdefordelingen massivt. Så det er nødvendigt, at regering og Folketing samtidig gør sig overvejelser om ændringer i udligningssystemet.

Erik Nielsen (S)
Afgående KL-formand

Han understregede samtidig, at selvom det lysner i forhold til den økonomiske krise, så er de økonomiske udfordringer ikke forbi.

Folkevandring udfordrer
En anden udfordring, som fylde meget i årsberetningstalen, var problematikken omkring urbanisering. Folk flytter fra land til by i hastigt tempo.

"Når folketallet falder, så betyder det færre skattekroner i kommunekassen. Kapaciteten i skoler og daginstitutioner skal skrues ned, fordi der ikke længere er så mange børn. Og perspektivet, så langt øjet rækker, er nedskæringer og investeringer for at kunne lægge sammen og lukke ned de steder,
hvor befolkningsgrundlaget forsvinder," sagde han.

Men mens nogle kommuner bliver affolkede, kæmper andre med hastigt stigende indbyggertal.

"Flere borgere betyder godt nok øgede skatteindtægter, men samtidig bliver efterspørgslen efter dagsinstitutionspladser, skoler og plejehjem også større. Der bliver større rift om boligerne, mere trængsel på vejene og et øget pres på den offentlige service."

Han gjorde det klart, at netop denne udfordring gør, at det særlig forhøjede bloktilskud, som kommunerne har haft de seneste to år, ikke skal afskaffes i år.

Folkeskolen ikke glemt
I sidste års tale gav Erik Nielsen på baggrund af den daværende konflikt lærerne en hård omgang, og efterfølgende handlede en del af diskussionen om årsbretningen om, hvorvidt Erik Nielsen havde været for hård i retorikken. Folkeskolereformen var ikke glemt i årets tale.

"Vi kan glemme alt om økonomisk vækst og højere produktivitet, hvis ikke de næste generationer bliver dygtigere, end vi er i dag. Målet med reformen er, at alle børn skal lære mere. Vi skal skabe en skole med fokus på elevernes læring. Målet er også, at vi skal have langt flere, som kommer ud af folkeskolen med de grundlæggende kompetencer på plads," sagde han.

De hårde toner var dog pakket væk denne gang.

"Det kræver en god ledelsesstil, der viser medarbejderne tillid og giver plads til lærernes og pædagogernes faglighed i forhold til de enkelte elever, og som har et meget skarpt blik på resultatet. Men det kræver også, at regeringen viser kommunerne tillid. Det er kommunerne - ikke Undervisningsministeriet - der skal føre reformen ud i livet."

Udligningsdebatten er ikke slut
En borgmesterrundspørge på Altinget.dk viste, at et flertal af borgmestrene ønsker reformer af udligningsorden. Det var også meldingen fra Erik Nielsen.

"Der er brug for et stærkt kommunestyre frem for en statslig detailregulering, som i den grad har taget overhånd. Regeringens kommende beskæftigelsesreform er en kæmpe mulighed for at skrue ned for detailreguleringen. Men det bliver også vigtigt, at alle kommuner økonomisk kan løfte opgaverne efter reformen. Og et nyt refusionssystem vil helt sikkert påvirke byrdefordelingen massivt," sagde han og fortsatte:

"Så det er nødvendigt, at regering og Folketing samtidig gør sig overvejelser om ændringer i udligningssystemet."

Som afslutning på talen fik Erik Nielsen lagt en lille stikpille ind om kommunalpolitikernes vederlag til indenrigsminister Margrethe Vestager (R), som skulle på talerstolen efterfølgende.

"Man skal naturligvis ikke gå ind i politik for pengenes skyld. Men vederlaget står i dag ikke mål med de opgaver og det ansvar, som kommunalpolitikere har og til fulde påtager sig. Vederlagets størrelse er blevet helt skævt efter kommunalreformen. Jeg siger det her, fordi jeg virkelig håber, at der kan findes en løsning på det problem."