Debat

Akademikerne: Ingen excellent forskning uden god og redelig forskningspraksis

DEBAT: For at fastholde dansk forsknings gode navn og rygte er det afgørende, at vi har et velfungerende, åbent og gennemskueligt system til at håndtere sager om uredelighed og tvivlsom forskningspraksis. Det skriver Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Foto: Lars Helsinghof /Altinget
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Qvistgaard

Formand for Akademikerne

For at forskning kan bidrage til at skabe vækst og velstand i samfundet, skal der være tale om troværdig forskning af høj kvalitet. Det er derfor afgørende at modvirke fusk, sjusk og tvivlsom forskningspraksis.

Samtidig skal man have for øje, at den blotte anklage om brud på ansvarlig forskningspraksis kan få store personlige og arbejdsmæssige konsekvenser for de involverede forskere. Det har vi set flere eksempler på i nyere tid.

For Akademikerne er det derfor afgørende, at systemet til at håndtere disse sager indrettes på en måde, hvor forskere har en høj grad af retssikkerhed, og hvor systemet er gennemskueligt for det danske forskersamfund, så forskerne har mulighed for at bedømme deres retsstilling og indrette sig i tillid hertil.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Derfor er det glædeligt, at ministeriet har udarbejdet et forslag til lov om videnskabelig udredelighed, som sikrer, at der fortsat i Danmark vil være et centralt, offentligt organ til at tage sig af de groveste sager om videnskabelig uredelighed, mens forskningsinstitutionerne pålægges et ansvar for at tage sig af andre sager om brud på ansvarlig forskningspraksis.

Akademikerne mener også, at lovforslaget generelt har fundet en god balance mellem hensyn til effektivitet og hensyn til de involverede forskeres retssikkerhed.

Med et velfungerende uredelighedssystem, og en stærk lokal kultur med vægt på troværdighed blandt forskerne, vil vi kunne gøre os fri af det lidt kedelige ry fra de senere års ubehagelige uredelighedssager

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne

Ikke kun offentligt finansieret i fokus

På enkelte punkter er der dog behov for at ændre eller præcisere lovforslaget, og de væsentligste er:

Ifølge lovforslaget skal uredelighedssystemet kun finde anvendelse på forskning, der helt eller delvist finansieres af det offentlige. Akademikerne mener, at loven bør finde anvendelse på al forskning, der udføres ved en offentlig dansk forskningsinstitution, også hvor forskningen er privatfinansieret eller eksempelvis finansieret af udenlandske forskningsfonde.

Det fremstår uklart, om det faktisk er tilfældet, som lovforslaget er formuleret pt. Akademikerne finder det også uafklaret, hvad det i praksis vil indebære, at private forskningsvirksomheder ikke længere kan tilslutte sig systemet, sådan som det har været muligt hidtil.

Akademikerne kan tilslutte sig målsætningen om, at den nye uredelighedsdefinition skal være så klar og præcis som mulig og samtidig være i tråd med international praksis. Lovforslaget lever imidlertid ikke op til denne målsætning, når ”selvplagiering” medtages som eksempel på videnskabelig uredelighed.

”Selvplagiering” er nemlig ikke et klart og præcist begreb, og det er heller ikke omfattet af internationale uredelighedsdefinitioner som eksempelvis den amerikanske. Akademikerne vil derfor anbefale, at begrebet ”plagiering” i definitionen af videnskabelig uredelighed præciseres, så det alene omfatter tilegnelsen af andres tekster og resultater med videre uden retmæssig kreditering.

Det ændrer ikke ved, at visse former for genbrug af egne tekster og resultater kan være udtryk for tvivlsom forskningspraksis.

Klarere retningslinjer
Lovforslaget pålægger forskningsinstitutionerne en central rolle i uredelighedssager, hvor de blandt andet skal modtage anmeldelser og udarbejde en redegørelse for de faktiske omstændigheder i sagen.

Det er imidlertid uklart, hvilke pligter der nærmere påhviler forskningsinstitutionen i denne forbindelse.

For at sikre, at alle sager om formodet videnskabelig uredelighed behandles ensartet, uanset hvilken forskningsinstitution der er involveret, vil Akademikerne anbefale, at ministeriet fastsætter nogle klarere retningslinjer for forskningsinstitutionernes rolle i denne forbindelse.

Det bør således sikres, at alle sager håndteres i overensstemmelse med forvaltningslovens krav.

Når det gælder sager om tvivlsom forskningspraksis, giver lovforslaget de enkelte forskningsinstitutioner et stort spillerum til at fastsætte deres egne retningslinjer. Det pålægger samtidig forskningsinstitutionerne at udarbejde en årlig beretning herom.

I dag håndteres nogle sager om tvivlsom forskningspraksis gennem fortrolige ordninger uafhængigt af forskningsinstitutionernes ledelse, og som udgangspunkt er denne sagsbehandling ikke omfattet af forvaltningsretlige krav om notatpligt.

Akademikerne finder det væsentligt, at visse sager fortsat kan håndteres på denne måde, og at kravet om udarbejdelse af en årsberetning derfor afgrænses på en hensigtsmæssig måde i forhold til sådanne ordninger.

Med disse få, men væsentlige ændringer, vil lovforslaget kunne udgøre et godt grundlag for et nyt, effektivt system til at bekæmpe fusk, sjusk og tvivlsom forskningspraksis på en retssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

Med et velfungerende uredelighedssystem og en stærk lokal kultur med vægt på troværdighed blandt forskerne vil vi kunne gøre os fri af det lidt kedelige ry fra de senere års ubehagelige uredelighedssager og få genoprettet tilliden til, at dansk forskning selvfølgelig er lig med excellent og redelig forskning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Qvistgaard

Direktør, Præsteforeningen, fhv. formand, Akademikerne
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), MPG (2015)

0:000:00