
Efter intern uro i det grønlandske regeringsparti Siumut valgte folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam lørdag 8. februar at forlade partiet. Nu har hun meldt sig ind selvstændighedspartiet Naleraq.
Det bekræfter hun til DR.
"Det er, som om ilden i Siumut er slukket," udtalte Aki-Matilda Høegh-Dam til KNR i forbindelse med sin udmeldelse i weekenden.
Partiskiftet kommer i kølvandet på debatten om selvstændighed i Grønland. Aki-Matilda Høegh-Dam forlod Siumut med begrundelse om, at partiet er for nølende i spørgsmålet om Grønlands selvstændighed.
Nu har hun meldt sig under fanerne hos partiet Naleraq, der er ledet af Pele Broberg, som tidligere har været udenrigsminister i den grønlandske regering.
Beslutningen om partiskiftet er Aki-Matilda Høegh-Dam godt tilpas med:
“Det, jeg har manglet fra Siumut de sidste par år, kunne jeg pludselig genkende, og jeg følte mig mere hjemme efter den her korte snak (med Pele Broberg, red.), end jeg har gjort i Siumut i et par år,” siger hun ifølge DR.
Ifølge KNR fik Aki-Matilda Høegh-Dam omkring en tredjedel af alle grønlandske stemmer ved folketingsvalget i 2022.
Parlamentsvalget i Grønland afholdes 11. marts.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat



































