Debat

Debat: Vi bør diskutere de studerendes digitale fodspor

DEBAT: Hvis vi både vil udnytte værdien i uddannelsesdata og beskytte individets rettigheder, er der brug for en bred samtale om, hvordan vi vil arbejde med dataen, skriver Nicki Brøchner og Rune Heiberg Hansen fra Danmarks Akkrediteringsinstitution.

De fleste med børn i folkeskolen kender digitale læremidler, hvor eleverne øver sig på matematik eller dansk, og hvor programmet tilpasser sværhedsgraden til den enkelte. Men hvad sker der med al den data, det genererer, spørger Nicki Brøchner og Rune Heiberg Hansen.
De fleste med børn i folkeskolen kender digitale læremidler, hvor eleverne øver sig på matematik eller dansk, og hvor programmet tilpasser sværhedsgraden til den enkelte. Men hvad sker der med al den data, det genererer, spørger Nicki Brøchner og Rune Heiberg Hansen.Foto: /ritzau/Marius Nyheim
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nicki Brøchner og Rune Heiberg Hansen
Initiativtagere til det danske learning analytics netværk og henholdsvis fuldmægtig og områdechef i Danmarks Akkrediteringsinstitution

Danmarks 1,25 millioner elever og studerende efterlader omfattende digitale fodspor på deres uddannelsesvej. Men hvem der bruger, ejer og kontrollerer disse spor, er et mudret billede.

Hvis vi både vil udnytte værdien i uddannelsesdata og beskytte individets rettigheder, er der behov for en bred samtale om, hvad vi vil med uddannelsesdata og inden for hvilke rammer, vi vil arbejde med det.

Vores bud er, at uddannelsessektoren ser til sundhedssektoren og knæsætter et princip om, at det er den enkelte elev og studerende, der skal have ejerskab og kontrol over data om egen læring.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Digitalisering efterlader data
Studerende og elever har til alle tider efterladt spor i studieadministrative systemer. Men over de seneste årtier er stadig mere undervisning og dialog mellem studerende, undervisere og uddannelsesinstitutioner blevet digitaliseret. Dette efterlader omfattende mængder af data.

De fleste med børn i folkeskolen kender digitale læremidler, hvor eleverne øver sig på for eksempel matematik eller dansk, og hvor programmet tilpasser sværhedsgraden til den enkelte. Samtidig bruger skoler og uddannelsesinstitutioner digitale platforme for dialog med elever og studerende. Men hvad sker der med al den data, det genererer? Hvem bruger den enkeltes baggrundsdata, karakterer og meget andet – og til hvad?

Vores bud er, at uddannelsessektoren ser til sundhedssektoren og knæsætter et princip om, at det er den enkelte elev og studerende, der skal have ejerskab og kontrol over data om egen læring.

Nicki Brøchner og Rune Heiberg Hansen
Initiativtagere til det danske learning analytics netværk

Værdi for den enkelte, samfundet og virksomheder
Med eksisterende data og teknologi kan man i dag med god træfsikkerhed forudsige, om individuelle studerende vil gennemføre en uddannelse – eller falde fra. Næste runde bliver at kombinere registerdata med realtidsdata fra digitale læreplatforme og for eksempel institutionernes WiFi-netværk. Det har i flere år været hverdag i udlandet, og mange danske institutioner ser nu på mulighederne for lignende systemer.

Ligeledes kan man forudsige, om den enkelte vil få succes med sin uddannelse eller ej, og man kan i stigende grad målrette undervisningen til den enkelte. Algoritmer kan se, om studerende keder sig eller begejstres. Igen er det allerede i dag virkelighed ude i verden. Og det kan hurtigt komme til Danmark.

Uddannelsesdata rummer muligheder med stor potentiel værdi både for den enkelte, samfundet samt private virksomheder. Men før vi kommer dertil, bør vi diskutere, hvad vi vil bruge de teknologiske muligheder til. For det er ikke nødvendigvis alt, der er muligt, som vi også finder rimeligt eller godt.

Diskussion om ejerskab, kontrol og etik halser efter
Formålet med at bruge data om den enkelte elev og studerende bør være at forbedre uddannelser og at påvirke til ønsket adfærd. Hvis data for eksempel peger på en forhøjet risiko for frafald, kan institutionen justere på undervisningstilrettelæggelsen, underviseren kan have forstærket fokus på individuelle eller grupper af studerende, og den enkelte studerende kan varsles om risikoen og hjælpes til at ændre egen adfærd. Det forudsætter, at den studerende har tillid til og forstår brugen af data.

Udviklingen i hvor meget data, der indsamles om den enkelte elev og studerende, går hurtigt. Det samme gør udviklingen i hvad uddannelsesdata kan bruges til. Desværre halser diskussionen om ejerskab, kontrol og etik bagefter. Hvis værdien af data skal indfris, skal dette billede vendes.

Se mod diskussionen af sundhedsdata
Diskussionen om uddannelsesdata kan med fordel lade sig inspirere af diskussionen om sundhedsdata. For på sundhedsområdet har vi en stærk tradition for at forholde os til ejerskab og kontrol.

Som med sundhedsdata bør grundprincippet for uddannelsesdata være, at det er den enkelte, der ejer og kontrollerer brugen af egen data. Men det bør også være et princip, at vi bruger uddannelsesdata til at udvikle og forbedre. Præcis som vi gør med sundhedsdata.

I dag er uddannelsesdata altovervejende struktureret efter administrative og tekniske logikker. Det gør grundlæggende individet til en biperson i egen data. Det er systemet, der er i centrum. Og ofte er systemet mere tilfældigt end planlagt.

Hvad vil vi bruge data til?
Ud over at få styr på ejerskab og kontrol over data har vi også behov for at drøfte, hvad vi som samfund og uddannelsessektor vil bruge data til og under hvilke forhold.

Vores udgangspunkt er, at data bør bruges til at understøtte den enkeltes læring og personlige udvikling. Elever, studerende, undervisere og ledere bør bruge data til at understøtte fagligt begrundede handlinger. Data bør ses som et redskab til at understøtte myndige individer.

Derimod bør det enkelte datapunkt ikke bruges som entydigt udtryk for virkeligheden. Dertil er virkeligheden alt for kompleks, hvilket også betyder, at hverken studerende eller undervisere bør bedømmes på baggrund af data alene. Samtidig skal vi drøfte etikken i brug af data. Hvis data peger på, at en studerende er i stor risiko for at falde fra, skal man så sige det til den studerende?

Digitaliseringen af undervisning er globalt set en stor og hastigt voksende industri. I Danmark har vi en oplagt mulighed for at udnytte vore stærke pædagogiske traditioner kombineret med en god tradition for at håndtere persondata sikkert og konstruktivt. Den kombination rummer et stort potentiale for at kunne gentage vores succes fra medicinalindustrien i uddannelsessektoren. Hvis vi får styr på data.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00