Aktivister: Hvis ikke politikerne stiller Mærsk til ansvar for deres lyssky virksomhed, må vi gøre det

Russisk skyggeflåde og en "alvorssamtale"

Som klimaaktivist er Mærsk-hovedkvarteret måske det mest oplagte sted i landet at rette sin energi imod. Mærsk udleder markant mere end hele det øvrige Danmark tilsammen.

I 2024 steg deres globale udledning af CO2-ækvivalenter til enorme 83,5 millioner ton - mens Danmarks forbrugsbaserede udledninger, ifølge Energistyrelsens rapport fra 2024, ligger på 64 millioner ton CO2-ækvivalenter.

Endnu en gang formåede Mærsk altså at facilitere klimabelastende resurseudvinding til fordel for den russiske krigsøkonomi.

Emil Nielsen, Nicholas Nyrop Vinthen og Gustav Hertz Holm
Aktive i hhv. Studerende mod Besættelsen, Global Aktion og DGU

Det hjalp ikke på rederigigantens sorte regnskab, at de i 2023 slog stort op, at de havde fået produceret det første skib, der kan sejle på både fossil brændsel og grøn methanol.

Mængden af grøn methanol, der produceres i dag, ligger nemlig ufatteligt langt under det, der er nødvendigt for en omstilling af Mærsks flåde.

Men selv når virksomheden endelig frasælger sine kulsorte fossilforretninger, er det heller ikke etisk ukompliceret. Én ting er, at de i 2017 solgte Mærsk Oil til Totalenergies, en af de mest klimaskadelige forretninger på kloden.

En helt anden og dybt bekymrende ting er, at tre af Mærsk Tankers’ tidligere skibe i dag sejler russiske olieprodukter uden om sanktionsmuren, idet de indgår i Putins “skyggeflåde”.

Som Danwatch har kunnet afsløre, er de tre skibe alle solgt til skyggeflådeaktører mellem 2022 og 2023, efter invasionen af Ukraine.

Olietransporten gennem Østersøen medfinansierer den dag i dag den russiske krigsmaskine, men hvad har responsen været fra regeringen?

En “alvorssamtale” mellem de ansvarlige rederier og erhvervsministeren. Mærsk må grine hele vejen til banken.

Heller ingen konsekvenser fik det, da skibet Maersk Patras, også i 2022 og 2023, transporterede essentielt udstyr til blandt andet guldudvinding til et mineselskab i Sudan, der er ejet af den berygtede, russiske milits Wagner-gruppen (nu Afrika-korpset).

Endnu en gang formåede Mærsk altså at facilitere klimabelastende resurseudvinding til fordel for den russiske krigsøkonomi – uden konsekvenser.

At Wagner-gruppens tilstedeværelse ikke bidrager til stabiliseringen af Sudan, der gennemgår en vor tids største humanitære krise, giver sig selv.

Riffelsyndikatet

Hvis man ser nærmere på Mærsks historie, finder man en lang tradition for lemfældig og nærmest konsekvensfri omgang med menneske- og folkeretsstridige regimer og militser.

Et tidligt eksempel er våbensalget til Nazityskland. Det skete gennem “Riffelsyndikatet”, en dansk våbenvirksomhed, hvori A. P. Møller var storaktionær og nåede sit højeste mellem 1940 og 1943, inden den kommunistiske modstandsgruppe BOPA sprængte fabrikken i luften.

Riffelsyndikatet fragtede desuden enorme mængder våben til Indonesien gennem 1950’erne og 1960’erne, inden den indonesiske regering påbegyndte et af verdenshistoriens største folkemord mod sin egen befolkning.

Disse afsløringer blev bragt i bogen 'Krigens Købmænd' i 1999 af tre journalister fra Berlingske, hvorefter Mærsk prompte solgte sine aktier i avisen. De førte altså ikke til synderlig meget selvrefleksion i Mærsks ledelse, som de seneste år har vist.

Våben til Israel og tømmer fra IS

I dag spiller Mærsk en afgørende rolle i faciliteringen af folkemordet og apartheidstyret i Palæstina. Her har rederiet, særligt gennem deres amerikanske filial, fragtet enorme mængder våben og våbendele fra USA til Israel.

På trods af en rapport fra FN, der blandt andet fastslår, at israelske myndigheder har begået krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, og på trods af de verserende retssager mod Israel og dens ledere for folkedrab og krigsforbrydelser, fortsætter den danske rederigigant ufortrødent med at sende våben til Israel.

For nylig har Palestinian Youth Movement desuden kunnet dokumentere, hvordan Mærsk gentagne gange har fragtet varer for virksomheder, der har aktiviteter på den ulovligt besatte Vestbred og israelsk-besatte områder i Syrien.

Derudover har Mærsk også været involveret i fragten af stjålne ressourcer, særligt fosfat, fra det marokkansk-besatte Vestsahara, ligesom virksomheden flere gange har transporteret tømmer fra Mozambique, hvoraf en stor andel bestod af beskyttet og ulovligt fældet træ.

Danwatch har desuden beskrevet, hvordan 30 procent af tømmeret er fældet i skove kontrolleret af terrorgruppen Islamisk Stat Mozambique.

Men hvad enten det er Wagner-gruppen, Israel, Marokko, Nazityskland, Indonesien eller IS, som rederiet fragter for, oplever giganten ingen konsekvenser.

Næste gang bør du tage med

Ikke engang et lille skattesmæk har Mærsk fået. I 2022 endte under to promille af rederiets rekordoverskud i statskassen, ifølge Finans.

Således har Mærsk fået lov at cruise uforstyrret uden om FN-konventioner, sanktioner, embargoer og klimamål i årtier. Indtil 24. februar 2025.

Selvom regering efter regering holder hånden over Mærsks lyssky virksomhed, kan de ikke løbe fra ansvaret for evigt.

Emil Nielsen, Nicholas Nyrop Vinthen og Gustav Hertz Holm
Aktive i hhv. Studerende mod Besættelsen, Global Aktion og DGU

Her oplevede Mærsk-ledelsen deres muligvis første møde med konsekvenser.

Tidligt om morgenen dukkede vi og omkring 1000 andre aktivister op iført hvide malerdragter og satte os foran virksomhedens internationale hovedkontor med to simple krav: Stop fragten af våben til Israel og drop alle forbindelser med virksomheder, der understøtter krig og folkemord, eksempelvis gennem besættelsen af Vestbredden.

Kontoret blev lukket for dagen, selvom politiet efter nogle timer ryddede den fredelige demonstration med knipler, hunde og tåregas.

På trods af den voldsomme afslutning var det altså også en glædesfyldt magtdemonstration: Sammen kan vi faktisk holde industrigiganter til ansvar.

Selvom regering efter regering holder hånden over Mærsks lyssky virksomhed, kan de ikke løbe fra ansvaret for evigt.

Kampen er ikke slut, og det er nok ikke sidste gang, aktivister forstyrrer Mærsks drift.

Og næste gang kan det være, at vi ses på gaden.

For uanset om du går op i at værne om klimaet og beskyttet skov, eller menneskerettigheder i Ukraine, Palæstina, Sudan og Vestsahara – og hvad end du går ind for internationale arbejdstagerrettigheder eller retfærdig skattebetaling herhjemme – så har du god grund til at være med næste gang, vi sætter os foran Mærsk.