Aktører tvivler på Østergaards spareøvelse

Men to milliarder er ikke blot ambitiøst. Det er også ganske usikkert, vurderer flere aktører over for Altinget | Forskning & Innovation.

Nok kan der være penge at hente ved at skubbe de studerende hurtigere igennem, men det kan koste en stor ekstra regning på grund af den høje dimittendledighed, lyder vurderingen eksempelvis fra tænketanken DEA.

Samtidig vurderer universiteterne selv, at de øgede ambitioner blandt andet kommer til at koste stort på grund af et øget antal undervisningstimer.

Østergaard: Et halvt år hurtigere, så er den hjemme
Ifølge regeringens 2020-plan skal der oprettes 10.000 ekstra studiepladser i 2020, og det skal de studerende selv være med til at betale for. I alt to milliarder kroner årligt skal der altså kunne hentes hos de studerende i 2020.

Det er ifølge Morten Østergaard muligt, hvis man sætter fart på de studerende - både inden og under deres uddannelse. Ministerens kalkule er således, at jo hurtigere de studerende bliver færdige, des mindre koster de i SU, og des hurtigere kommer de ud og bidrager til skatteindtægterne.

I en debat med Venstre Kristian Jensen i Folketingssalen onsdag sidste uge, forklarede Morten Østergaard blandt andet, at der kan hentes én milliard ved få de unge til at starte et kvartal tidligere på en videregående uddannelse.

Den anden milliard vil ifølge ministeren kunne hentes ved at skære et kvartal af den forsinkelse på 1,6 år, 90 procent af de danske studerende på de videregående uddannelser i dag er oppe på.

DEA: Løse ender
Men med den høje dimittendarbejdsløshed, Danmark oplever for tiden, svæver det regnestykke frit i luften, mener blandt andet tænketanken DEA.

"Pt. har vi groft sagt ikke job til de unge, der kommer hurtigere igennem. Det kan vi håbe, vi får, men hvis vi kigger på dimittendledighed i dag, så er der en række områder, hvor vi faktisk ikke kan ønske os for de unge, at de kommer hurtigere igennem," siger DEA's vicedirektør, Bjarne Lundager Jensen.

Han foreslår blandt andet, at man overvejer, om der er konkrete uddannelser, der i højere grad bør påskønne, at de unge kommer hurtigere igennem, end andre. Det kunne ifølge Bjarne Lundager Jensen eksempelvis være på det naturvidenskabelige område.

I det hele taget efterlyser han et mindre firkantet udspil fra regeringen.

"Det havde været betryggende, hvis man havde givet et tydeligere indtryk af, hvordan de to milliarder skal realiseres. Det virker pt. som en sort boks, og det er frustrerende, da vi reelt ikke ved noget om, hvilke værktøjer, der kan få de unge hurtigere igennem," tilføjer han.

Bjarne Lundager Jensen pointerer samtidig, at det kan blive en ekstra udfordring for regeringen af få spareøvelsen til at hænge sammen med den redegørelse om bedre sammenhæng mellem de videregående uddannelser, Morten Østergaard præsenterede i sidste måned.

"Vi vil gerne have, at de studerende skal have muligheden for at kunne vælge om og sammensætte deres uddannelse undervejs. Det er ofte noget, der er tidsforlængende," påpeger han.

Kritik fra studerende og universiteterne
På universiteterne er man heller ikke overbevist om effekten af at få de studerende hurtigere igennem.

"Jeg er meget skeptisk over for de mange beregninger af, hvad der kan spares på at få de studerende hurtigere igennem. Langt størstedelen af frafaldet på uddannelserne handler jo om, at de studerende skifter uddannelse. Man kan ikke spare så store beløb på, at de studerende bliver hurtigere færdige," sagde rektorkollegiets formand Jens Oddershede eksempelvis sidste uge til Dagbladet Information.

Den holdning deles af flere af de kilder i universitetsverdenen, Altinget | Forskning & Innovation talte med mandag. En af dem, er de studerendes formand i DSF, Torben Holm. Han kigger kritisk på spareøvelsen og frygter samtidig, hvad den kan føre med sig.

"Jeg er alvorligt bekymret for, at man kommer til at skære i udgiften til uddannelse eller i SU'en. Men det skal man kun gøre, hvis man vil have, at vi skal være langsommere om at gennemføre," siger Torben Holm.

Skære i SU'en?
Spørgsmål om en SU-forringelse ligner lige netop et helt centralt spørgsmål i den aktuelle debat.

S og SF har tidligere kategorisk afvist at gå med til forringelser i SU'en, ligesom det i regeringsgrundlaget fremgår, at man vil "bevare SU-systemet i dets nuværende form".

Men den høje målsætning fra 2020-planen har imidlertid sat gang i spekulationen om, hvorvidt en forringelse af SU'en alligevel kan komme i spil.

Altinget | Forskning & Innovation erfarer dog, at det er regeringens helt klare udgangspunkt i det tværministerielle udvalg, der skal se på SU-systemet, at man udelukkende arbejder med positive incitamentstrukturer for området.

Det vil altså sige, at regeringen i første omgang har tænkt sig at finde de to milliarder kroner ved hjælp af gulerødder og uden hjælp fra pisken.

En af de gulerødder, S og SF tidligere har foreslået i Fair Løsning fra 2010, er ideen om at give en økonomisk bonus til alle, der gennemfører på normeret tid.

En ide, partiets forskningsordfører Kirsten Brosbøl bekræfter, stadig er partiets politik.

Men hvorvidt en forringelse af SU'en også kan komme i spil, ønsker hun modsat tidligere ikke kategorisk at afvise.

"Der er et arbejde i gang, og det må vi afvente," lyder det fra S-ordføreren.

Dobbelt så ambitiøst som VK
Da den daværende VK-regering i maj 2011 offentliggjorde sin version af en 2020-plan under titlen "To streger under facit" havde man også noteret sig en mulig besparelse på at få de unge hurtigere igennem.

Her regnede man med en besparelse på én milliard kroner i 2020 ved en "tilpasning af SU-systemet, så flere unge bliver hurtigere færdig med deres videregående uddannelser".