Alfred JosefsenAlfred Josefsen fortsætter som formand for Unicef
Siden 2006 har Alfred Josefsen været bestyrelsesformand for UNICEF Danmark, og nu er han endnu engang blevet valgt til posten. Det skriver Unicef i en pressemeddelelse.
”UNICEF’s sag er så vigtig, at det i sig selv er nok til at holde mig motiveret. Verdens børn har behov for alle de midler, vi kan skaffe i Danmark,” siger Josefsen.
Josefsen vil i den nye formandsperiode fokusere ydeligere på partnerskaber mellem virksomheder og Unicef. Allerede i dag kommer cirka 18 procent af Unicefs indtægter fra partnerskabsaftaler med blandt andet Lego, Bestseller, Gina Tricot og Flying Tiger Copenhagen.
”Vi hjælper virksomhederne med at udvikle deres brand. Samtidig giver samarbejdet dem stolthed og et højere mål med det, de gør. Omvendt hjælper de os med teknologisk know-how og kapital. Det er et dybt samarbejde med gevinster for begge parter,” siger Alfred Josefsen.
Josefsen var indtil 2012 administrerende direktør i supermarkedskæden Irma, hvor han i løbet af 13 år ved roret vendte kæden fra en underskudsforretning til en decideret succes, der vandt priser for sin ledelsesstil og flere gange blev kåret til Danmarks bedste arbejdsplads. Også som formand for Unicef har Josefsen bidraget til langt bedre regnskaber og dermed større bidrag til verdens nødlidende børn. I 2017 stillede Unicef knap 155 millioner kroner til rådighed.
Josefsen modtog i 2017 Dannebrogordenen for sit arbejde i Irma og i Unicef.
Udover Josefsen blev bestyrelsesmedlem Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem Sandor Naumann og bestyrelsesmedlem Lisbeth Juhl Christensen genvalgt.
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste
- Komikeren, der blev præsident: Zelenskyj vandt verdens respekt – men er ved at tabe ukrainernes tillid
- Regeringsgrundlaget afslører, at det kristne Danmark er blevet et blåt projekt




































