Alternativet kræver klimaoprustning: "Den grønne omstilling er gået helt i stå under SVM"

Krig på det europæiske kontinent og et svækket forhold til USA har fået Folketinget til at love milliarder og atter milliarder til oprustning af det danske forsvar.
Men midt i al den udenrigspolitiske alvor er det som om, at regeringen har glemt klimakrisen.
Det mener i hvert fald Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, der talte dunder mod regeringens klimapolitik, da hun lørdag formiddag tog ordet på sit partis landsmøde i Vejle.
”Den grønne omstilling er gået helt i stå under SVM-regeringen,” sagde hun her.
Regeringen vil hellere lytte til kvotekonger, Aalborg Portland og landbrugslobbyen, end den vil lytte til naturen og videnskaben
Franciska Rosenkilde
Politisk leder
Alternativet benytter landsmødet til at lancere et nyt politisk udspil, der bærer titlen ”Klimaoprustning” og skal ses som oplæg til de kommende politiske forhandlinger om et nyt klimamål.
Her foreslår Alternativet grundlæggende at gøre Danmark CO2-neutralt allerede i 2035.
Det er ti år før regeringens målsætning om neutralitet i 2045, men det er nødvendigt at hæve ambitionerne, lød det fra Franciska Rosenkilde.
”Virkeligheden er, at der mangler klimapolitisk lederskab i Danmark. Regeringen vil hellere lytte til kvotekonger, Aalborg Portland og landbrugslobbyen, end den vil lytte til naturen og videnskaben,” brølede hun i talen.
Angreb på bøffer, biler og boliger
Den nye, grønne målsætning skal nås ved en milliardinvestering i omstillingen af det danske samfund.
Priserne i den kollektive trafik skal halveres, hele bilparken skal omstilles til elektriske biler, og der skal indføres afgifter for at køre på vejene.
Landbrugets produktion af mælk, bøffer og pølser skal nedbringes med 86 procent, og boligejerne skal fremover søge om tilladelse til nedrivning af boliger, der kun skal kunne godkendes mod ”tungtvejende argumenter”.
Samtidig skal danskernes forbrug i udlandet reduceres markant.
Det hele vil ifølge udspillet koste samfundet 85 milliarder kroner i 2035.
”Det burde sådan set være en no brainer. Men det er det ikke, fordi vi har skabt et samfund, et system, hvor det stadig er kontroversielt at kræve, at forureneren betaler en rimelig pris for sin forurening,” sagde Franciska Rosenkilde fra talerstolen.
30 timers arbejdsuge
Ud over klimaet fyldte trivsel og alternative arbejdsliv en del i partilederens tale.
”Vi er mange, der kæmper med at finde mening med konkurrencestatens hamsterhjul,” erklærede Franciska Rosenkilde.
Også den spilleplade benyttede partilederen til at sende en bredside af mod Socialdemokratiet.
Konkret rettede hun skytset mod den københavnske overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil, som Alternativet netop har afvist at ville gøre til overborgmester.
Rosenkrantz-Theil har for nylig præsenteret en idé om hjælpe pressede børnefamilier ved at lade pædagoger hente ungerne i ladcykler om morgenen.
Men der skal langt mere indgribende tiltag til, mener man i Alternativet.
”Det er jo ikke en løsning. Det er et symptom på, at noget af helt galt,” lød det fra Franciska Rosenkilde.
Hun ser snarere behov for at gribe ind på arbejdsmarkedet, fortalte hun.
”Måske er svaret en 30 timers arbejdsuge. Måske er det en udvidet ret til deltidsarbejde. Eller måske noget helt tredje, som vi ikke tænkt på endnu,” lød det fra Franciska Rosenkilde.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Fyringen af strammeren Stoklund har fået de blå til at lugte blod. Hans arvtager ser ingen reel forskel på de to




































