Anmeldelse af 
Christian Foldager

Ambitiøs, men skuffende bog om menneskebilleder

ANMELDELSE: Ny bog om forskellige menneskeopfattelser har et højt ambitionsniveau, men indeholder desværre for mange uskarpe begreber og ensformige analyser af, hvordan "kampen om mennesket" udspiller sig i den offentlige debat, skriver Christian Foldager.

Foto: Torben Klint/Ritzau Scanpix

Af Christian Foldager
Kommunikationsrådgiver

Politik er ikke kun en kamp mellem modsatrettede interesser og ideologier, men også mellem forskellige opfattelser af mennesket og dets natur.

Det mener de tre humanistiske forskere Finn Collin, David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt, der har redigeret antologien ”Menneskebilleder – et analyseredskab”, som netop er udkommet på Hans Reizels Forlag.

Man får indtryk af, at forfatterne har stirret sig blinde på et koncept, der tvinges ned over idéhistorien. På den måde bliver begreberne ikke opklarende, men forvirrende og til dels uanvendelige i analysearbejdet.

Christian Foldager
Kommunikationsrådgiver

Bogen bygger videre på deres udgivelse fra sidste år ”Kampen om mennesket” og er primært rettet mod studerende ved universitetet og professionshøjskolerne som støtte i deres arbejde med tekstanalyser.

Som i deres første bog præsenteres læseren for otte forskellige menneskebilleder: Homo economicus (det økonomiske), Homo socius (det kulturbærende), Homo nationalis (det nationale), Homo faber (det redskabsbrugende), Homo sapiens (det biologiske), Homo humanitatis (det universelle), Homo deus (det post-evolutionære) og Homo emotionalis (det følende).

De forskellige menneskebilleder udgør grundlaget for bogens anden halvdel, hvor en række bidragsydere anvender dem til analyser af diverse bøger, rapporter, tv-debatter og lignende for at afdække, hvordan kampen om mennesket udspiller sig i den offentlige debat.

Uskarpe begreber om mennesket
De to bøgers ambition er beundringsværdig. Forfatterne har påtaget sig opgaven at indfange menneskets natur i en række begreber baseret på videnskabelige traditioner. Det i sig selv gør bogen interessant. Flere af begreberne eksisterede naturligvis allerede forud for forfatternes projekt, men de tilføjer også selv nye begrebsdannelser.

Når begreber med præcision kan udtrykke noget komplekst helt enkelt, er det givende for anvendeligheden i analysearbejdet. Og det kan eksempelvis begrebet homo economicus, som alle intuitivt forstår, fordi det netop indfanger en grundlæggende essens i mennesket: egeninteressen.

Men desværre er det netop kun de begreber, som forfatterne ikke selv har konstrueret, der har denne kvalitet, herunder homo economicus. De øvrige begreber er alt for vage og upræcist definerede, fordi de i mindre grad kan reduceres til et enkelt ord eller forhold ved mennesket. Og fordi de ikke på samme måde er tidløse og elementære, hvilket må være ambitionen for begreberne, hvis de skal udtrykke noget grundlæggende om mennesket.

Homo nationalis og homo humanitatis bygger eksempelvis på moderne begreber, som er alt for komplekse sammenlignet med egeninteressen. De kan ikke på samme måde udtrykke noget komplekst helt enkelt. Og det er uklart, hvordan de udtrykker noget essentielt om mennesket. Forfatteren til kapitlet om homo nationalis, Uffe Østergaard, har således selv gjort karriere på et argument om, at nationalismen blev opfundet i 1800-tallet – og altså ikke er essentiel, men kunstig og konstrueret.

Ensidige og ensformige analyser
Bogens greb virker med andre ord forceret. Man får indtryk af, at forfatterne har stirret sig blinde på et koncept, der tvinges ned over idéhistorien. På den måde bliver begreberne ikke opklarende, men forvirrende og til dels uanvendelige i analysearbejdet.

Det bærer bogen på sin vis også præg af i anden halvdel, hvor de fleste analyser på den ene eller anden måde først og fremmest forholder sig til homo economicus – ofte i form af en kritisk analyse om det urimelige i at lade alt underlægge en simpel økonomisk forståelse af mennesket og samfundet. Det kan selvfølgelig have sin plads, men det svækker bogen, fordi den har lovet læserne langt mere.

Kritiske analyser af økonomisme og New Public Management er der allerede skrevet mere end rigeligt af. Og det kan næppe være hele sandheden om kampen om mennesket.

Analyserne halter af den grund og de bidrager ikke med skarpe, overraskende vinkler på samfundsdebatten. Tværtimod er de forudsigelige og lidt kedelige. Læseren kan alt for nemt gennemskue konklusionen før indledningen er læst færdig, og derfor virker bogens høje ambition noget uforløst.

Samtidig er den manglende begrebsafklaring et gennemgående problem, fordi analyserne ofte bliver for banale. Homo emotionalis er eksempelvis så bredt defineret, at alt om følelser på en måde kan dækkes ind under det - uden det indebærer en særlig betydning i teksten.

Samtidig slipper forfatterne til tider afsted med påstande, der bør underbygges eller uddybes. Eksempelvis når Jonas Følsgaard Grønvad og Andreas Brøgger Jensen i analysen af Dagpengekommissionens arbejde hævder, at fagbevægelsen og erhvervslivet har forskellige interesser, som ”oftest vil relatere sig til forskellige menneskebilleder”. Men hvordan er fagbevægelsens og erhvervslivets menneskebilleder forskellige? Det svarer forfatterne ikke på.

Forfatterne har også udeladt religiøse forestillinger om mennesket. Et valg, som de begrunder og forsvarer, men det ville nok have styrket bogen, hvis det indgik i forståelsen af mennesket. Det virker i hvert fald noget besynderligt, at kampen om mennesket slet ikke forholder sig til en af de mest grundlæggende kampe overhovedet.

Konceptet mangler struktur
Bogen mangler generelt en klar stemme, som kan bære konceptet igennem og formidle ideen med større grad af sammenhæng. Derfor bliver den desværre en smule gentagende til tider – og lidt tør.

Til trods for sine svagheder kan bogen sagtens anvendes af de studerende som introduktion til de mange idéhistoriske emner. Men de fleste af analyserne bidrager desværre ikke med noget videre brugbart og bør læses med en kritisk læsers blik.

Frederik Stjernfelt, Finn Collin og David Budtz Pedersen: Menneskebilleder - Et analyseredskab, 244 sider, Hans Retzels Forlag

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Foldager

Debatjournalist, Berlingske
cand.mag i historie og samfundsfag (Københavns Uni. 2014)

David Budtz Pedersen

Professor, forskningsleder, Humanomics Research Centre, Aalborg Uni., København, videnskabelig rådgiver for ADD-projektet
cand.phil. (Københavns Uni. 2007), ph.d. (Københavns Uni. 2011)

Finn Collin

Adj. professor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Uni./København, professor em., Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Uni.
mag.art. i filosofi (Københavns Uni. 1974), ph.d. (University of California at Berkeley, 1978), dr.phil. (Københavns Uni. 1985)

0:000:00