Amerikansk eks-diplomat: Jeg savner Uffe

Min erindring om Uffe er både professionelt som tidligere amerikansk sikkerhedsembedsmand og personlig, fordi Uffe var en ven gennem mange år.

Uffe udstrålede integritet og jordforbindelse. Hans kombination af moralsk klarsyn, pragmatisme og joie de vivre var en sjælden kvalitet, især i den stadig hårdere politiske verden.

Mens Danmark forbereder sig på at danne en ny regering, bør Uffe stå som inspiration for dem, der søger høje embeder. Han var en statsmand, en stor dansker og en ægte mensch.

Jeg lærte Uffe at kende første gang for over tyve år siden – på en konference i Moskva, af alle steder – og vi holdt kontakten, selv efter jeg forlod mit job i den amerikanske regering.  

Vi havde en uformel tradition med "topmøder", hvor vi diskuterede globale anliggender – som regel hjemme hos ham på mine regelmæssige besøg i København.

Uffe kunne godt lide at kalde mig "Gump" på grund af det navn, mit internationale advokatfirma delte med den berømte Tom Hanks-film 'Forrest Gump' fra 1994.

Uffe havde en upåklagelig fornemmelse for, hvad der betød noget

Mark Medish
Tidligere amerikansk diplomat og ven af Uffe Ellemann-Jensen

Vi mødtes sidste gang i maj over en middag med hans yndlingsburgere fra Jagger og pommes frites. Uffe havde tydelige smerter af den fremskredne sygdom, men han klagede aldrig.

Flere ting holdt os sammen. Som dansk-amerikaner kendte jeg Uffes politiske karriere og hans lange virke som udenrigsminister. Vi var en halv generation fra hinanden, selvom Uffe var på samme alder som min bror, født under den nazistiske besættelse af Danmark.  

Min mor havde ligesom Uffe arbejdet i den militære efterretningstjeneste og senere som dansk diplomat med base i Washington, hvor jeg voksede op.

Jeg var tidligere national sikkerhedsrådgiver for præsident Bill Clinton og vicepræsident Al Gore. Parallellen mellem Gore og Uffe var åbenlys for os begge. De to mænds vej til topposten i deres respektive regeringer med omkring ti års mellemrum havde virket sikker, men de nåede aldrig frem til destinationen.

Måske gjorde et par "hængende chads" (ugyldige stemmer, red.) i Florida i 2000 og et par stemmer på Færøerne forskellen. Som Forrest Gump sagde: "Min mor sagde altid, at du er nødt til at lægge fortiden bag dig, før du kan komme videre."  Uffe gik videre.

Uffe har altid været realist i forhold til de sikkerhedstrusler, som Danmark stod over for. Han plejede at minde mig om den korte sovjetiske besættelse af Bornholm efter Anden Verdenskrig og var en indædt forsvarer af frihed overalt og især omkring Østersøområdet.

Han forstod, at på trods af den tilsyneladende stabilitet var den lange kolde krig ikke for sjov, og friheden skulle forsvares.

Vi var ikke altid enige om de politiske midler. Uffe var forståeligt nok stolt af Danmarks militære bidrag til USA's Golfkrig – og der var da også nogle bemærkelsesværdige succeser med specialoperationer.  

Jeg var en skarp kritiker af Bush' og Cheneys krige og advarede ofte mine danske venner mod at blive suget ind i de fejlslagne interventioner i Afghanistan og Irak.