Analyseinstitut: Danmark bør gå forrest i kampen mod matchfixing med mere og bedre viden

Matchfixing er en af vor tids største trusler mod sportsbegivenheder.

Ifølge Interpols sportskorruptionsbarometer var der i 2020 en vækst i antallet af efterforskede sager om sportskorruption. Heriblandt matchfixing i flere forskellige sportsgrene fra fodbold over cricket til dart, tennis, boksning, hestevæddeløb og også esport.

Fænomenet rokker ved sportens grundlæggende værdier om forudsigelighed og fairplay og stiller spørgsmålstegn ved, om vi nu også kan stole på det, som vi ser:

Skyldes udfaldet af sportsbegivenheder konkurrenternes indbyrdes styrkeforhold og sportens tilfældigheder, eller er udfaldet aftalt og fixet på forhånd?

Lige nu er vores viden om matchfixing og omfanget i Danmark mere anekdotisk end faktuel

Rasmus K. Storm og Peter Forsberg
Forskere ved Idrættens Analyseinstitut

Da Danmark i 2014 underskrev Europarådets konvention – den såkaldte Macolin-konvention – om manipulation af idrætskonkurrencer, forpligtede danske politikere sig til at bekæmpe problemet, der kun synes at vokse i styrke internationalt.

Centralt i konventionen står en dansk platform til koordinering af bekæmpelse af matchfixing med deltagelse af offentlige og private organisationer, der på forskellig vis arbejder med at bekæmpe problemet.

Platformen blev oprettet i 2016 og har otte medlemmer: Kulturministeriet, Spillemyndigheden, Danmarks Idrætsforbund, repræsentanter for de licenserede spiludbydere (Spillebranchen), Dansk Boldspil Union, Danske Spil samt Anklagemyndigheden. Platformen har hjemme hos Anti Doping Danmark, der ud over at være medlem også er sekretariat.

Forskellige opfattelser af problemets størrelse

Idrættens Analyseinstitut har netop evalueret resultaterne af arbejdet i platformen, og evalueringen viser, at platformen har en række problemer, der står i vejen for en effektiv koordination af bekæmpelse af matchfixing herhjemme.

Et af dem er, at medlemmerne ikke er enige om, hvor stort et fænomen matchfixing er i Danmark, og hvor meget man skal gøre for at bekæmpe det.

Derfor er det vores klare anbefaling, at der bør være meget mere fokus i platformen på at frembringe systematiseret viden om problemets omfang og på den baggrund lancere en egentlig dansk strategi mod matchfixing. Evalueringen viser nemlig, at de forskellige opfattelser af problemets størrelse er en hæmsko for arbejdet i platformen.

På den ene side mener organisationerne tættest på idrættens verden, at der er behov for at opgradere indsatsen med forebyggelse og bekæmpelse af matchfixing, mens repræsentanter fra spilleverdenen og anklagemyndigheden på den anden side ikke vurderer, at det kan retfærdiggøres at bruge flere ressourcer på dette område.

En vidensbaseret strategi mod matchfixing

Lige nu er vores viden om matchfixing og omfanget i Danmark mere anekdotisk end faktuel. Vi ved dog, at vores svenske naboer har store problemer med organiseret matchfixing.

Danmark kan blive et eksempel på, hvordan man nationalt kan arbejde strategisk med at håndtere og forebygge matchfixing

Rasmus K. Storm og Peter Forsberg
Forskere ved Idrættens Analyseinstitut

Bedre viden er afgørende for at diagnosticere og dosere den rette medicin, og derfor bør den danske platform indsamle og opbygge ny viden om problemet.

Det kunne ske gennem målrettet vidensopsamling blandt de udøvergrupper, som matchfixere især kontakter med henblik på at medvirke i matchfixing.

Ifølge en helt ny rapport fra FN om korruption i sport er det særligt udøvere i lavere rækker samt unge og kvinder, som er mål for matchfixere.

Det ville også være relevant at samarbejde om risikovurderinger inden for de mest udsatte sportsgrene, sådan som det blandt andet har været på tegnebrættet i Danmarks Idrætsforbund.

Danmark kan gå forrest

I et bredere perspektiv kan den opbyggede viden blive en del af en større vidensbaseret strategi mod matchfixing, som kunne skabe grundlag for målrettede kampagner, der skal informere om og forebygge matchfixing.

Med strategien kunne Danmark blive et eksempel på, hvordan man nationalt kan arbejde strategisk med at håndtere og forebygge matchfixing.

På den korte bane kan strategien modvirke matchfixing i danske sportsgrene, men kan på længere sigt måske også fungere som model til efterlevelse internationalt.

Dansk Boldspil-Union og Danmarks Idrætsforbund var blandt de første idrætsforbund i verden med regler mod matchfixing, og tidligere er Danmark også trådt i karakter på doping-området.

Senest har Danmark markeret sig internationalt i debatten om menneskerettigheder i forbindelse med VM i Qatar, og matchfixing er endnu et sted, hvor Danmark kan bidrage til at udvikle en bredere (idræts-)politisk indsats om integritetsspørgsmål.

Bedre viden om problematikkerne kunne være et første skridt på vejen mod at bekæmpe nogle af de dårligdomme, som sporten (også) lider af. Internationalt er der ved at opstå vidensmiljøer og forskning om matchfixing, men Danmark kan gå forrest i kampen og sætte en kraftigere dagsorden.

Det er en fælles opgave, som platformens medlemmer kan medvirke til at løfte. Jo før, jo bedre.