Anders Fogh i Taiwan: "Vi må ikke begå samme fejltagelse, som vi gjorde med Rusland og Ukraine"
Under et historisk besøg i Taiwan pointerer Anders Fogh Rasmussen, at Vesten er nødt til at lægge en hård linje over for Kina. Samtidig sender han en bredside af sted mod Mogens Lykketoft, som har kritiseret besøget.
Peter Ingemann Nielsen
JournalistDen vestlige verden skal i sin tilgang til Taiwan lære af krigen i Ukraine.
Sådan lyder det fra Anders Fogh Rasmussen, som har startet det nye år ud med at besøge et land, som Kina meget gerne ser vestlige topfigurer afholde sig fra at besøge.
Anders Fogh Rasmussen besøger det østasiatiske ørige i sin egenskab af at være formand for fonden Alliance of Democracies. Fonden arbejder for at fremme demokrati over hele kloden.
På dagen, hvor den tidligere statsminister og Nato-chef har holdt møde med den taiwanske præsident Tsai Ing-wen, fanger Altinget ham på en telefonforbindelse fra hovedstaden Taipei.
"Jeg er her for at vise støtte til Taiwan, som i øjeblikket er udsat for øget pres fra Kina. Både militært og økonomisk," fortæller Anders Fogh Rasmussen:
"Jeg gør det netop nu, fordi det er vigtigt, at vi i forhold til Kina og Taiwan ikke begår samme fejltagelse, som vi gjorde med Rusland og Ukraine. Vi reagerede alt for svagt, alt for tøvende og alt for sent i forhold til Rusland, da de angreb Ukraine tilbage i 2014. Det gav Putin det forkerte indtryk: at han bare uden omkostninger kunne fortsætte sit eventyr i Ukraine."
Anders Fogh Rasmussen er i forvejen en af de politiske sværvægtere, som Kina har et meget anstrengt forhold til. Den tidligere statsminister er forment adgang til Kina, fordi han til en demokratikonference i København inviterede taiwanske politikere.
Og nu er han den første tidligere generalsekretær for Nato, der har placeret sine fødder på taiwansk jord.
"Kun ét Kina i verden"
Med den vigtige læring om Rusland og Ukraine i baghovedet er det afgørende, at der nu sendes et "meget klart signal" til Kina, lyder det fra den tidligere statsminister.
"Hvis Kina skulle finde på at angribe Taiwan, så vil den vestlige verden stå sammen og støtte Taiwan. Vi vil støtte militært, ligesom vi hjælper Ukraine, og vi vil iværksætte så dybe og vidtrækkende økonomiske sanktioner mod Kina, at Kina i praksis vil blive afskåret fra det globale økonomiske system," siger han og slår fast:
"Ved at vise Kina, at omkostningerne er så høje, tror jeg, at vi kan afskrække Kina fra at angribe Taiwan."
- 1978-2009: Medlem af Folketinget
- 1987-1992: Skatteminister
- 1990-1992: Økonomiminister
- 1998-2009: Formand, Venstre
- 2001-2009: Statsminister
- 2009-2014: Generalsekretær, Nato
- 2014-: Stiftende formand, Rasmussen Global
- 2017-: Stiftende formand, Alliance of Democracies
Spændingerne mellem Kina og Taiwan er i den seneste tid gradvist blevet voldsommere og voldsommere. Kina har flere gange luftet militære trusler over for Taiwan, og som reaktion har Taiwan blandt meget andet besluttet at udvide værnepligten fra fire måneder til et år.
Konflikten bunder i, at Kina anser Taiwan for at være en kinesisk provins, der burde genforenes med fastlandet, mens Taiwan omvendt fastholder, at man vil stå i egen ret og have et andet, mere liberalt, politisk system end Kina.
Derfor kan Kina altså heller ikke lide, når topfolk fra Vesten besøger Taiwan for at vise støtte.
Eksempelvis fik den kinesiske trussel om en militær intervention en langt mere alvorlig tone, efter Nancy Pelosi som formand for Repræsentanternes Hus besøgte Taiwan i august 2022.
Altinget har spurgt den kinesiske ambassade i Danmark, hvordan den ser på Anders Fogh Rasmussens rejse. I et mailsvar oplyser ambassaden, at "Taiwan-spørgsmålet udelukkende er Kinas interne anliggende".
"Der er kun ét Kina i verden. Taiwan er en umistelig del af Kinas territorium, og Folkerepublikken Kinas regering er den eneste lovlige regering, der repræsenterer hele Kina. Vi bemærker, at man fra dansk side har gentaget, at Danmarks ét-Kina-politik står fast," lyder det i mailen.
Sidste sætning henviser til, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen som reaktion på Anders Fogh Rasmussens rejse til Taiwan slog fast, at Danmark stadig fører en ét-Kina-politik – hvilket dækker over, at man accepterer, at der kun findes ét Kina.
Fogh: Ingen konsekvenser for Danmark
Anders Fogh Rasmussen tror ikke, at det officielle Danmark bliver påvirket af hans rejse til Taiwan.
"Jeg orienterede udenrigsministeren om min rejse, inden jeg tog af sted, men jeg vil gerne understrege, at Udenrigsministeriet overhovedet ikke har været involveret i rejseplanen eller forberedelserne. Så jeg forestiller mig ikke, at kineserne vil reagere," siger han.
Du frygter ikke, at dit besøg får konsekvenser for Danmark?
"Nej, det tror jeg ikke, at det gør."
Er du med til at undergrave Danmarks Kina-politik ved at besøge Taiwan?
"Næ. For jeg er også tilhænger af ét-Kina-politikken. Det var jeg som statsminister, som Nato-generalsekretær, og det er jeg stadigvæk. Kina formulerede oprindeligt politikken som ét land, to systemer. Altså Kina accepterede et liberalt, demokratisk system plus en kapitalistisk markedsøkonomi i Hong Kong og Taiwan. Men nu er det jo fuldstændig udryddet i Hong Kong."
Hvis vi lader vores adfærd styre af trusler fra verdens diktatorer, er det dem, der kommer til at beslutte, hvordan vi skal leve.
Anders Fogh Rasmussen
Formand, Alliance of Democracies
"Det vil sige, at det er kineserne, der har ændret deres definition af, hvad ét-Kina-politikken er. Det er også grunden til, at det er vigtigt, at vi nu bakker op om Taiwan. Den taiwanske befolkning ønsker netop status quo. De ønsker ikke at løsrive sig fra Kina. De ønsker bare at få lov til at leve i frihed og fred. Det er vigtigt, at vi bakker op om Taiwans ønske om selv at beslutte sin fremtid."
At Nancy Pelosis besøg i Taiwan endte i en dramatisk krise mellem Kina, Taiwan og USA, har heller ikke afskrækket Anders Fogh Rasmussen fra at tage af sted. Tværtimod, fortæller han.
"Min overvejelse er, at man ikke må lade sig kyse af den slags trusler. Hverken fra Putin eller fra Xi Jinping. Hvis vi lader vores adfærd styre af trusler fra verdens diktatorer, er det dem, der kommer til at beslutte, hvordan vi skal leve. Det er fuldstændig uacceptabelt. I en eksistentiel kamp mellem demokrati og diktatur kan du ikke forholde dig neutral," siger han.
Fogh "forstår simpelthen ikke" Lykketoft
Rejsen til Taiwan bliver ikke kun ilde set i Kina. I Danmark har kritiske røster også ytret sig.
I et program på Radio4 har den tidligere socialdemokratiske formand og udenrigsminister Mogens Lykketoft kritiseret Anders Fogh Rasmussen for at besøge Taiwan på et tidspunkt, hvor der er store spændinger i området.
"Der er ikke nogen rigtig god grund til, at en mand, der har været så fremtrædende placeret i Danmark og i Nato som leder, skal bidrage til at gøre den her betændte situation endnu mere betændt," siger Mogens Lykketoft i radioudsendelsen.
Han opmuntrer i virkeligheden kinesere, russere og andre autokrater i verden til bare at stille krav og true med alle mulige konsekvenser, hvis ikke vi retter os ind efter deres ønsker.
Anders Fogh Rasmussen
Formand, Alliance of Democracies
Kritikken preller dog fuldstændig af på Fogh Rasmussen.
"Det er utroligt, at Mogens Lykketoft kan sige sådan noget. Han lægger sig på knæ og finder sig i de trusler, som kineserne kommer med," siger den tidligere Nato-chef og fortsætter:
"Han opmuntrer i virkeligheden kinesere, russere og andre autokrater i verden til bare at stille krav og true med alle mulige konsekvenser, hvis ikke vi retter os ind efter deres ønsker. Jeg forstår det simpelthen ikke. Det må være eftervirkninger af fodnoteperioden fra 80'erne."
Fodnotepolitikken er et udtryk, der beskriver dele af den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 80'erne, hvor et flertal uden om Schlüter-regeringen pålagde regeringen at tage en række forbehold til især Nato.
"Jeg har heldigvis set, at de unge socialdemokrater tager kraftig afstand fra fodnotepolitikken. Men nu er Mogens Lykketoft jo heller ikke så ung længere, så jeg tror, at det er reminiscenser fra fodnoteperioden, der stadig hænger ved ham," mener Anders Fogh Rasmussen.
Opråb til europæiske virksomheder
De øgede spændinger mellem Taiwan og Kina bør få EU til at justere en smule på sin tilgang til de to lande, argumenterer Fogh Rasmussen.
Generelt kunne EU godt have en endnu mere positiv holdning over for Taiwan og en endnu mere kritisk holdning over for Kina, lyder det fra den tidligere statsminister - som dog mener, at det går i den rigtige retning.
"I Europa-Parlamentet har der været en meget stærk opbakning til Taiwan og en meget kritisk holdning til Kina, som blandt andet har betydet, at forhandlingerne om en bilateral investeringsaftale mellem Kina og EU er lagt til side i en mølpose i øjeblikket. EU kunne så til gengæld speede op i forhandlingerne med Taiwan om en bilateral investeringsaftale," siger han.
Og hvis det skulle ske, at Kina angriber Taiwan militært, skal EU være klar til at reagere hurtigt, siger Anders Fogh Rasmussen.
"Vi bliver nødt til at afbryde alle handelsforbindelser med Kina, hvis Taiwan bliver angrebet. Vi skal sige på forhånd, at dét er konsekvensen, såfremt Kina angriber," siger han.
Allerede inden en eventuel invasion kan det europæiske erhvervsliv forberede sig, lyder det.
"Mit råd til virksomhederne er, at de allerede nu begynder at tænke på, hvordan de skal agere i den situation. Vi så, at mange virksomheder abrupt måtte forlade Rusland og nogle med store tab til følge. Jeg synes, at det vil være rettidig omhu, hvis store europæiske virksomheder allerede nu begynder at overveje alternative placeringer af underproduktionen."
"Det kan ikke nytte noget, at man begynder at jamre og skrige den dag, hvor situationen opstår. Det er allerede nu, at man skal tage højde for den risiko, der er ved at være fortsat engageret i Kina," pointerer Anders Fogh Rasmussen.
I 2021 var Kina Danmarks femtestørste samhandelspartner.