Anja Søndergaard: Radikales absurde politiske teater er pinligt. Vi skal ikke have valgkamp midt i en hybridkrig

"Jeg tror næsten, folk er ligeglade med valget, for lige nu tænker de på, hvordan de skal overleve til i morgen" fortalte en borger fra Rødbyhavn til Weekendavisen d. 23. september. Han er en af de mange mennesker, der løber tør for træpiller om et par måneder, og derefter ikke ved, hvordan han skal skaffe varme til at komme igennem vinteren.

Prisen på træpiller er mere end tredoblet, så de der har råd hamstrer, mens de der ikke har, blot må undlade at tænke for langt frem, hvis hverdagen skal være til at bære. Og han står ikke alene: Det er tydeligt, at folk er desperate.

Samtidig presser massive prisstigninger flere og flere danskere, og inflationen lader umiddelbart ikke til at have nået sit højdepunkt endnu. Fedtet er allerede skåret fra. For nogle danskere er det ikke en mulighed at trække lidt på opsparingen eller sætte mindre af til den kommende Thailandsferie. For nogle er virkeligheden havregrød to gange om dagen og at spare helt almindelige dagligvarer som mælk og æg væk fra indkøbskurven.

Minimum tre ugers valgkamp efterfulgt af - hvis det bliver som sidst - ugelange regeringsforhandlinger, er ikke det, landet har brug for lige nu.

Anja Søndergaard Elsby

Putin fører krig mod Ukraine, der har energikrise og inflation til følge. Oveni hatten var vi denne uge vidne til, at en hybridkrig mod kritisk europæisk energiinfrastruktur brød ud. Med formodet sabotage mod gasledningen meget tæt på Bornholm, står Europa og Danmark i en ekstraordinær situation, der mest af alt kræver en sikker lederhånd på roret mens vi finder ud af, hvem der står bag og hvad der er sket. Den geopolitiske situation eskalerer, men Radikale Venstres leder Sofie Carsten Nielsen meddelte alligevel skråsikkert på sin Instagram-profil tirsdag aften, at man hellere vil rulle scenografien frem og spille politisk teater. Valgkravet står ved magt.

Siden Thorvald Stauning regerede landet under 2. verdenskrig og frem til sin død i 1942, har meget få, hvis overhovedet nogen, danske statsministre skulle håndtere så mange og så omfattende kriser som Mette Frederiksen. Det er maskefald for Sofie Carsten Nielsen, når hun hellere vil klatre i lygtepæle, omdele flyers og diskutere topskattelettelser, som nogle partier vil gøre til valgets store tema end gøre det, der er bedst for Danmark: Sikre ro omkring den ekstraordinære krisesituation. Minimum tre ugers valgkamp efterfulgt af - hvis det bliver som sidst - ugelange regeringsforhandlinger, er ikke det, landet har brug for lige nu.

Historien har det med at gentage sig. Radikale har det med at stille ultimative krav. Partiets daværende leder Morten Østergaard udmærkede sig også i kunsten i at kravle op i træer, da han for nogle år siden krævede henholdsvis lempelser i udlændingepolitikken og klimahandling, hvis han skulle komme ned fra trækronen og samarbejde med Mette Frederiksen. Kan de ikke selv se det? Det absurde radikale politiske teater er pinligt.

Meget tyder på, at valget kommer næste uge alligevel. Hvad det betyder for forsyningssikkerheden i Danmark de næste måneder, kan man blot gisne om.

Anja Søndergaard Elsby

Desværre lader det ikke kun til at være Radikale Venstre, der befinder sig i en valgkampsosteklokke. Også de borgerlige har på trods af sabotagen mod gasledningen bebudet, at de fortsat støtter det radikale valgkrav. Søren Pape opfatter skattelettelser for de danskere, der tjener mere end 51.500 kroner om måneden som en akut politisk udfordring, der skal adresseres ved et valg. Ville han og Jakob Ellemann virkelig udvise statsmandsadfærd og format i en ekstraordinær situation, havde de i stedet manet til besindighed og forladt scenen i det radikale politiske valgkampsteater.

Meget tyder på, at valget kommer næste uge alligevel. Hvad det betyder for forsyningssikkerheden i Danmark de næste måneder, kan man blot gisne om. Dertil kommer, at de kommende ugers valgflæsk næppe vil gavne den ellers hårdt prøvede tillid til dansk politik blandt de danskere, der står i akutte udfordringer med varme og dagligvarer. Vi har brug for mere tillid til dansk politik, ikke mindre, men desværre vil Radikale Venstre ikke lade tæppet falde.