Anna Libak: Da jeg blev udskammet som hvid

KOMMENTAR: Ifølge LGBT+ er biologisk køn en konstruktion. Det mærkelige er, at det ikke gælder for biologisk hudfarve, som tværtom bliver tillagt enorm betydning.

Flere steder i Storbritannien sætter lesbiske aktivister for tiden klistermærker op med påtegningen ”Kvinder har ingen penisser”. De er sure over, at et stigende antal mænd springer ud som transgender lesbiske uden at lade sig omoperere.

For hvem tænder disse transseksuelle lesbiske mon på? Præcis: De tænder på kvinder, fuldstændig som almindelige mænd. Og det har ført til, at lesbiske nu på deres barer skal finde sig i at blive lagt an på af kvinder med en tissemand. Og ærlig talt, det gider de ikke.

Indtil videre er der dog ikke den store forståelse for deres synspunkt, og i Liverpool har borgmesteren ligefrem lovet, at politiet vil gå ind i sagen på de transseksuelles side.

For nu om dage er det so yesterday at være almindelig lesbisk. Så hænger man nemlig fast i en binær kønsforståelse, når man insisterer på at være en kvinde, der elsker kvinder. Det nye er at forkaste alle kønsstereotyper; for nu er tiden queer, og ens gender er i gender fluid flow.

Det mærkelige er så, at det samme overhovedet ikke gælder hudfarve. Man er stadig sit pigment og måske mere end nogensinde. Det fandt jeg ud af, da jeg forleden slæbte min søn med til Nørrebro Pride 2018, som var et alternativerne til den store Copenhagen Pride.

Vi gik med, fordi vi mente, at det er vigtigt, at der også kan afholdes pride på Nørrebro. Jævnligt hører man, at bøsser og lesbiske chikaneres her, hvis de går med hinanden i hånden; og man hører om imamer, der dømmer homoseksuelle ned i helvede. Derfor fatter vi ikke, at den officielle pride de seneste år er styret uden om Nørrebro. Så vi meldte os til den alternative for at vise, at i Danmark er diskrimination på baggrund af seksualitet, hudfarve og køn uacceptabelt.

Men ak. Da den alternative pride skulle formeres foran Nørrebro Station, meddelte arrangørerne, at alle ”racialiserede” mennesker skulle gå forrest. Det viste sig at betyde, at folk skulle tage opstilling i paraden efter deres hudfarve. De farvede skulle gå først, og de hvide bagefter.

En af dem, der helt klart skulle gå bagved, var min facebook-ven Jesper Gisli, der indtil for nylig var redaktør af Ugeposten i Gribskov, som er min valgkreds. Han havde i dagens farvefikserede anledning iført sig en sort T-shirt med et hvidt budskab: ”Hvide heteromænd for mangfoldighed og fri seksualitet for alle”. Men det blev simpelthen for hvidt til arrangørerne. En times tid senere skrev han til mig, at han var blevet bortvist af vagterne.

I modsætning til Gisli var hverken min søn eller jeg indstillet på at gå med i paraden som hvide. Som rigtige queers opponerer vi imod en binær, sort-hvid pigmentforståelse og betragter os som colour-fluid.

Vi har aldrig nogensinde meldt os til at være hvide; vi hører P8 jazz på radioen og spiser tacos og salsa hver anden dag. Og det er for nemt bare at sige, at vi er privilegieblinde, for lur mig, om ikke rigtig mange såkaldt farvede danskere heller ikke gider at have en identitet som farvede; de vil faktisk også gerne have lov til at se Klovn og spise jordbær med fløde i fred uden at skulle påduttes en racialiseret identitet.

Så hvordan i alverden går det til, at queers er så besatte af hudfarve, når køn ikke må betyde noget?

I den forreste del af paraden, hvor vi blev modtaget med velvilje, trods vor uheldige hudfarve, fik jeg en ide om hvorfor. Dér foran kunne man nemlig tydeligt høre de paroler, som det var meningen, at vi skulle råbe med på. Der blev råbt på revolutionen og på en grænseløs verden med slagord som: ”No deportations, no borders, no nations”. Men frem for alt blev der taktfast råbt: ”Ingen racister i vores gader”.

Og jeg anser det for at være en meget sandsynlig forklaring på, at queer-bevægelsen holder fast i hudfarver. For hvis man gik mindre op i, hvem der er sort, og hvem der er hvid, og altså ”afracialiserede” sit program, så ville det blive uklart, hvem man kæmpede imod.

Hvis der ikke er nogen racer, så er der heller ikke nogen hvide, privilegieblinde mennesker at være sure på. Og så ville man miste sin identitet som farvet og undertrykt, eller – hvis man er hvid queer – som de undertryktes beskytter. Det er der ikke meget grin ved. Så ville man ende i samme situation som de stakkels lesbiske, der under London Pride skabte skandale med bannere som ”Lesbisk = homoseksuel af hunkøn” eller “Lesbisk, ikke queer” eller ”Transaktivisme udrydder lesbiske”.

Man ville være henvist til at marchere under bannere som ”Farvet = mere pigment i huden” eller ”Farvet ikke queer” eller ”Transaktivisme udrydder farvede”. For ligesom mænd uden videre pludselig kan kalde sig lesbiske, så vil hvide lige pludselig kunne kalde sig sorte.

Tænk blot på Rachel Dolezal i USA, der i årtier ved hjælp af bronzespray og sortfarvet afrohår lod, som om hun var sort, og på den konto blev valgt som præsident for den lokale Nationale Sammenslutning for Fremme af Farvede Personer og kom til at undervise i Afrikastudier på Eastern Washington University. Efter afsløringen sagde hun til sit forsvar, at hun fra en tidlig alder havde følt sig helt igennem sort.

Just dét er identitetspolitikkens største udfordring: Den kan ikke beslutte sig til, om den vil hylde alternative identiteter eller tværtimod bør forsøge at overskride dem.

På en måde håber jeg på det sidste.

For sagen er jo, at identitetspolitik i sin hidtidige form har været dybt reduktionistisk, ensidigt fokuseret som den er på kroppen. Lige så træls som det var, at venstrefløjen i gamle dage bestemte folks identitet ud fra deres klassetilhørsforhold, lige så træls er det i dag at få den bestemt ud fra seksualitet, køn og hudfarve.

Det er muligt at identitetspolitikken anser sig selv for meget sofistikeret med sit såkaldte ”intersektionalitetsbegreb”, der gør det muligt at blive både et triple- og et quattro-offer, hvis man for eksempel er en farvet trans på kontanthjælp. Og tilsvarende et triple- eller quattro-svin, hvis man er både mand, hvid, hetero og betaler topskat.

Men det er stadig upræcist. For det er sjældent så enkelt. Hvad nu, hvis man er en farvet lesbisk, der er underdirektør hos PLS Rambøll Management og stemmer Nye Borgerlige? Og hvad nu, hvis man er en hvid, overvægtig, storsvedende genert mand, der betaler månedligt kontingent til Love without Borders og stemmer Alternativet? Hvem er det så mest synd for?

Mennesker har hundrede facetter og griber ind i hinandens liv på godt og på ondt, om de vil det eller ej. Derfor er identitetspolitikken i sin essens menneskefjendsk, fordi den opererer med, at nogle mennesker er mere værd end andre på grund af forhold, som de kun har begrænset indflydelse på. Hvormed jeg jo overhovedet ikke siger, at man ikke kan kæmpe for minoriteters rettigheder uden at være identitetspolitisk: Det kan man, hvis man lader uretten – altså sagen – frem for identiteten – altså personen – være det bærende argument.

Og så længe identitetspolitikken primært er interesseret i det, der skiller os, er den umulig at stille tilfreds. Det er ikke nok, at generationer af heteroseksuelle har elsket Anne Linnets musik som lydspor til deres barndom og ungdom uden at skænke det en tanke, om hun sang til kvinder eller mænd. Det er heller ikke nok, at heteroer sidder i biffen og græder til ”Call me by your name” uden at ænse, at det er to bøsser, der får hinanden i enden. Eller at flere populære ministre i regeringen er bøsser, uden at nogen løfter et øjenbryn.

Alt det kan ikke imponere heterofoberne, tværtimod: For så snart noget bliver mainstream, bliver det suspekt, for så er det jo blevet indlemmet i cis-hetero-normativiteten, og så gælder det ikke. Og sådan går det til, at bøsser og lesbiske kan gå af mode og blive erstattet af queers.

Men skulle det ske en dag, at queer-projektet blev ført til sin yderste konsekvens, så er der muligvis håb forude. For når man en dag kan shoppe ind og ud ad alle mulige identiteter, og kvinder kan være mænd, og mænd kan være kvinder, og sorte kan være hvide, og hvide kan være sorte, så vil queer-bevægelsen måske omsider nå til den erkendelse, at det vigtigste ikke er det, der skiller os. Og den dag kan vi håbe på en pride på Nørrebro, der fejrer, at vi trods vores forskelligheder først og fremmest alle sammen er helt almindelige mennesker.

-----------

Anna Libak (f. 1968) er journalist, cand.mag. i russisk og samfundsfag fra Aarhus Universitet samt uddannet sprogofficer i russisk. Hun har blandt andet været Berlingskes ruslandskorrespondent og udlandsredaktør. Anna Libak sidder i Berlingske Fonds bestyrelse og Det Udenrigspolitiske Selskab. Og hun har for nylig sagt ja til at forsøge at blive opstillet for Venstre ved næste folketingsvalg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Jarl Cordua: Rød blok har mistillid til sin leder Jarl Cordua: Rød blok har mistillid til sin leder Næste artikel Flemming Chr. Nielsen: Giv ikke Dansk Folkeparti hånden, men fingeren Flemming Chr. Nielsen: Giv ikke Dansk Folkeparti hånden, men fingeren
  • Anmeld

    Karl Åge Westrup

    sikken noget vrøvl

    Sikken noget vrøl

  • Anmeld

    Henrik Drewniak · Lektor UCSYD

    Tak fordi du skrev det

    Jeg er glad for, at en højt begavet kvindelig journalist har det på den måde. Så er vi andre hvide mandlige akademikere jo ikke helt fortabte. Vi oplever noget af det samme på den videregående uddannelse som jeg arbejder på. Her kalder de sig bare diskursteoretikere eller socialkonstruktivister. Det er meget bekymrende, at identitetspolitik og political correctness og så sætter sig i den slags miljøer.

  • Anmeld

    Mads · Biografgænger

    De fik jo IKKE hinanden til sidst i "Call me by your name"

    Lille rettelse: Filmen "Call me by your name" var god, men slutningen var trist. Han tog tilbage til USA og blev gift med en kvinde. So sad.

  • Anmeld

    Torben Petersen

    Fantastisk skriv, Anna Libak!

    Hele menageriet minder mig om manden der på et atletikstadions løbebane, bliver jaget af en stor, hidsig køter. Han spæner det bedste han har lært uden at se sig tilbage, da en tilskuer råber: "Pas på - hunden er ved at indhente dig!"

    Stakåndet råber den jagede stakkel tilbage - "Pyt med det, jeg er jo en omgang foran..."

  • Anmeld

    Karl Rølle

    Tidens trend!

    Jah, sådan er der så meget der er gået af lave. Også emner som er nok så alment spændende end overstående emne. F.eks. at en V ledet liberal regering har vedtaget lov om forbud mod bestemte beklædninger, hvor folk må bo og lov om "utryghedsskabende betleri". Det næste bliver tilsyneladende, hvordan mennesker der gerne vil være statsborgere i DK, skal hilse på hinanden. Nå, det ved du, som V kandidat selvfølgelig mere om end mig Anna Libak.

  • Anmeld

    Asger Trier Engberg. · Filosof

    Den er hel gal

    Det er utrolig så langt ude venstrefløjens identitetspolitik er kommet.

    Jeg var lige inde på Carsten Jensens Facebook væg for at diskutere racisme. Carsten Jensen mente selvfølgelig at alle fra DF er racister. Da jeg har haft en del med DF at gøre, synes jeg, at jeg gerne ville forsvare dem. Yderligere synes jeg måske, at det er på sin plads at pointere, at hvis man går sindsygt højt på i farver, så er man jo netop racist.

    Det synes jeg er rimelig velreflekteret, men den bed ikke på Carstens Jensens venner, de insisterede højlydt på at jeg er racist. På trods af, at jeg netop kæmpede for at de skulle erkende deres egen racisme.

    Det fattede de ikke.

    De værste racisme i dag, er netop alle disse forvirrede mennesker som insisterer på at placere folk i racekasser.

    Det sker meget lidt på højrefløjen, så konklusionen må nødvendigvis være, at de største racister har vi på venstrefløjen.

    Venstrefløjspolitik i disse dage er så meget hat og briller at man er vireklig glad for man ikke er fedtet ind i det.

    Den forskruede virkelighed de har, er sygeliggørende. At have så en falsk og overfladisk identitet er ikke sund for nogen. Specielt ikke for børn.

  • Anmeld

    Benny Bjerregaard

    Kommer til at tænke på...

    "Den grimme ælling".
    Eller hvordan gøgeungen smider det oprindelige afkom ud og snyder sig til at blive passet og plejet !

  • Anmeld

    N. Øljøh Kireh

    Djævelen ligger gemt i detaljen.

    : )

    Hele den neoliberale transgenaagenda skaber masser af nye forretningsmuligheder med alle de ubalancer den kreerer, adoption,organtransplantation og handel, sexindustri osv.

    Om 10-15 år skal pædofile også have deres rettigheder, sammen med børnene.

    Et barn kan jo godt give samtykke når det er 4 år. Det kender da ordet ja eller nej!

    Den første porno handlede meget om børn-voksen forhold.
    De er vi på vej hen igen.

    Connections Between CIA Child Trafficking, Ritual Abuse & MK-ULTRA Mind Control
    https://fionabarnett.org/

  • Anmeld

    HENRIK STEIN

    Helt igennem absurd

    Anna Libak og Torben Petersen

    Til jeres vid og humor, måtte jeg overgive mig og skralder grine af absurditeterne.
    Det fik mig tilbage til 1980erne, upstate New York, USA, hvor en bådudlejer sagde lige så absurd til vi laksefiskere:
    "You guys from the big City, can't fool me, I've been fooled by experts!"

    Her 30-40 år senere, aner jeg stadig ikke helt hvad manden mente.

  • Anmeld

    Frede Vestergaard

    Et absurd lille eksempel på hvad det fører til

    Herlig artikel - Et absurd lille eksempel på hvad identitetspolitikken fører til oplevede jeg sidste år, da jeg lejede en bycykel på Manhattan hos Citi, som på en eller anden måde ejes af Citi Bank. Udover at angive navn og kreditkortoplysninger på skærmen ved cyklerne, skulle jeg også angive, om jeg var mand, kvinde eller "other"..

  • Anmeld

    Nanna Kinch

    En krølle på historien om Rachel Dolezal

    En filosof skrev for et par år siden en videnskabelig artikel, der argumenterede for, hvorfor det logisk og principielt gav god mening at acceptere Rachel Dolezals trans-racialisme såvel som transkønnethed, da de to fænomener er ganske identiske.
    Det viste sig at være et dårligt karrieremove, for den offentlige mening på de amerikanske colleges tolererer ikke sligt kætteri og filosoffen modtog diverse hug, repressalier og trusler for det.

  • Anmeld

    Asger Trier Engberg · Filosof

    Identitetspolitikkens overdrev

    (Publiceret på Thermopylae.dk)

    For et par dage siden gik en del af bøsse priden ned igennem Nørrebro. I følge journalisten Anna Libak havde arrangørerne delt paraden op således at farvede gik i front og hvide gik bagtil.

    Det er helt åbenlys racisme, og som al anden form for racisme, skal det selvfølgelig følges til dør med den største foragt.

    Racisme er racisme.

    Yderligere har identitetspolitikerne udviklet mange syge kategorier; om man er forfulgt kun fordi man er sort eller man er forfulgt fordi man er sort bøsse, eller måske sort bøsse jøde.

    Denne trang til at kategorisere kender vi faktisk fra et andet sted i historien; fra nazityskland. Der opdelte man også folk ud fra deres jødiske blandingsforhold. Hvis begge forældre var hele jøder var man farlig, hvis kun en forældre var jøde var man ikke så slem. Således kunne man være halvjøde, kvartjøde eller ottendelsjøde.

    Når nogle begynder at dele folk op i kategorier for at definere deres værdi, så er vi altså ikke på rette vej.

    Identitetspolitikken virker helt forskruet.

    I følge Alinsky, den socialdemokratiske tænker som står som identitetspolitikkens første formilder (ideerne kommer fra Frankfurterskolen; Marcuse og Adorno blandt andet), skal man være opmærksom på, at vi lever i et DEMOKRATISK samfund. Det er ok at kæmpe for minoriteters rettigheder, det støtter jeg hundrede procent. Men når minoriteternes identitet bliver vigtigtere end den fælles identitet som ligger i det at have et demokratisk samfund, så går det galt.

    Det var Alinsky meget tydelig med, det virker som om de moderne identitets politiske aktive har glemt det.

    Ideen er ikke at diskrimere hvide, men at forsvare sorte, jøder osv. Yderligere skal man bevare en form for prioriteringssans. Hvis man forlader det demokratiske fælleskab, hvor man mødes med ligeværd og respekt, så har man mistet prioriteringssansen.

    Det skete på Nørrebro, det må altså ikke ske igen. Dem som sidder med identitetspolitikken skal huske på ikke selv af blive undertrykkere, for så mister ideen sin mening.

  • Anmeld

    Asger Trier Engberg · Filosof

    Identitetspolitik

    Jeg er en del inde over Amerikansk politik (jeg har støttet Obama gennem hans præsident periode) og ser fra det perspektiv, så synes jeg, at det take venstrefløjen har på identitetspolitikken er lidt old School. Det nye er, at vi ikke accepterer race som parameter, men forsøger at finde en fælles identitet inspireret af Civil Rights bevægelsen og rev. Martin Luther King. Dette står i opposition til Trump som søger at splitte.

    Hvad indholdet af den fælles identitet så er, det er det vi diskuterer.

    Den vej synes jeg personligt også Danmark skal gå. Race som BEGREB er forkert i min bog. Det er meget bedre at snakke om hvad der samler os fremfor hvad der splitter.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Oliver Stone kalder meget præcist Obama for 'a snake',


    Hvis man tror, at Obama, Hillary og Bill Clinton er ædle politikere, så er man blevet manipuleret på det allergroveste af vores politikere, akademikere og journalister. Oliver Stone kalder meget præcist Obama for 'a snake', og opfordrer folk til at vende sig imod ham. Idet hans bedrag af befolkningen har gjort det muligt at smugle 'anti-terror' love ind, der vil kunne bruges imod en hvilken som helst kritisk tænker og blot folk, som vil protestere politisk

    Afgørende at holde fokus på .............. hvem vi er, hvor vi skal hen?
    Trump ved vi endnu ikke hvem er!
    Trump har endnu ikke startet sin krig.
    Da hans millardærere - der er mere neoliberale end neokonservative - foretrækker krig med Iran fremfor Rusland, vælger Trump at konfrontere
    Iran af hensyn til sit neoliberale/zionistiske bagland, der er meget optaget af Israels interesser.

    Obama ved vi hvem var:
    En massemorder, der nu modtager en menneskerettigheds pris: RFK Human Rights Award:
    Hvem ville ikke have troet at en mand, Obama, der har giver millarder af dollars til at bevæbne Jihadister,udført et CIA-støttet kup i Ukraine, destrueret Libyen og overgivet det til slavesælgende terrorister, destabiliseret Syrien, og udsultet Yemen og mangedoblet droneangreb og dronedrab er antitesen til en, der går ind for menneskerettigheder!?!

    Tillykke til Kolding!

  • Anmeld

    Peter Bojsen · Grundlægger

    100% sandt!

    En af de måder man kan kønsbestemme et menneske, er ved at kigge mellem benene og konstatere kønsdelenes (heraf navnet KØNSdele) udformning
    Jeg har i mange år selv benyttet ovenstående teknik med stor succes!

    Nemlig!

  • Anmeld

    Peter Bojsen · Grundlægger

    Altså at: ”Kvinder har ingen penisser”

    som der står på de lesbiske klistermærker...