Anna Libak: Liberalisme er ikke det samme som normløshed

KOMMENTAR: Intet er efterhånden for outreret til, at man kan argumentere for det i liberalismens navn, mener Anna Libak.

For tiden er det helt utroligt, hvad liberalismen skal lægge navn til. Den ene dag kan man i en avis læse, at det er et angreb på de liberale værdier og det åbne samfund, at borgerne fremover skal kunne identificere hinanden. For nu er det slut med burka og dermed en stram fortolkning af koranens sura 24:31: ”O du Profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troende kvinder, at de skal trække deres ydre kåber tæt sammen om og over sig. Dette er det bedste, så de kan kendes, og så de ikke forulempes."

Ugen forinden har man ellers i en anden avis kunnet læse, at det er liberalt at have 100 sexpartnere. Og at det er et udtryk for fordomme og snerperi, hvis man synes, at det er lidt rigeligt.

Med andre ord: Intet er efterhånden for outreret til, at man kan argumentere for det i liberalismens navn. For liberalismen er blevet et synonym for grænseoverskridelse. For normløshed som ideal, hvor afvigelse fra de herskende normer følgelig bør aftvinge anerkendelse.

Men det er efter min liberale opfattelse ikke bare misforstået og forkert. Det bliver også liberalismens død, hvis det ikke bliver korrigeret.

For hvis man tror, at det oprør, som pågår i Vesten i disse år, kun er et oprør mod indvandring og økonomisk ulighed, så tager man fejl. Det er et oprør mod grænseløshed i bredeste forstand.

Som journalisten Rod Little forleden skrev i en artikel i det britiske magasin Spectator, så kan han komme i tanker om flere grunde til at stemme på Sverigedemokraterna. Som for eksempel nyheden om, at svenske læger har fået et gennembrud med de livmodertransplantationer, der skal sætte mænd i stand til at få børn.

”Jo mere vi skal høre om livmodertransplantationer og svømmehaller, der er lukket for offentligheden, hvor somaliske kvinder kan plaske rundt klædt ud som Darth Vader, jo større tilslutning vil Sverigedemokraterna få,” skrev han.

Derfor er det vigtigt at få slået fast, at liberale – i den europæiske tradition – aldeles ikke generelt går rundt og mener, at grænseoverskridelse bør være the new normal. Hverken, biologiske, religiøse, kulturelle, sociale eller statsretlige normer og grænser anses automatisk for at være af det onde.

Nok er det rigtigt, at liberale altid har været skeptiske over for statslig magtudøvelse. Men det er sandelig ikke det samme som, at de har arbejdet for statens afskaffelse. Tværtimod forstår de fleste liberale i Europa udmærket, at forudsætningen for at kunne tilstå borgerne rettigheder naturligvis er, at der er en stat, som kan garantere dem. Uden stat ingen borgere. Og uden et afgrænset antal borgere, som staten har ansvaret for, ingen stat.

Det liberale synspunkt, at borgerne skal beskyttes ikke kun mod hinanden, men også mod staten, betyder altså ikke, at liberale tvivler på, at borgere har brug for beskyttelse. Og at der skal en stat til at levere den. Det betyder bare, at alle magtinstanser også har egne interesser, og at magtdeling og magtbegrænsning derfor er vigtig.

Det er altså helt forkert, når også nationalkonservative i disse år fremstiller det, som om liberalisme går ud på at opløse alle fællesskaber for at stille den enkelte frit. Som var liberalisme en lovprisning af jungleloven, hvor enhver har ret til at blive ædt ved daggry. Det ville svare til, at man beskyldte konservative for altid at gå ind for det bestående, uanset om det så er antallet af voldtægter, der skal bevares. Eller socialister for altid at ville omfordele, uanset om det så gælder antallet af sygedage.

Spørgsmålet er så, hvordan det går til, at så mange svæver i den vildfarelse, at liberalismen er imod grænser af enhver art.

Jeg tror, at det skyldes måden, Vesten vandt Den Kolde Krig på.


TEAR DOWN THIS WALL: I euforien over, at Vesten besejrede Sovjetunionen, faldt Vesten simpelthen for sin egen propagandastrategi, skriver Anna Libak.

For i euforien over, at Vesten besejrede ondskabens imperium, Sovjetunionen, med parolerne om de universelle menneskerettigheder i Helsingfors-erklæringen fra 1975 og det ultimative ”Mr. Gorbachov, tear down this wall” i 1987, faldt Vesten simpelthen for sin egen propagandastrategi.

Vi faldt for, at vi havde gjort de andres frihed til vores anliggende og ansvar. Efter Den Kolde Krig ophævede vi det til ideologi, at disse rettigheder skulle udstrækkes til hele kloden under vores tilsyn og aktive medvirken. Eller som George W. Bush sagde det i sin tiltrædelsestale i 2005: ”Altså er det USA's politik at opsøge og støtte udbredelsen af demokratiske bevægelser og institutioner i enhver nation og enhver kultur med det ultimative mål at bringe tyranni i vores verden til ophør.”

De liberale frihedsrettigheder blev et globalt program, og Vesten havde pålagt sig selv et ansvar, ikke kun for sine egne borgere og deres rettigheder, men for hele klodens.

Og det var en transformation, som marxister og socialister i Vesten, der ellers havde tabt slaget om en alternativ samfundsmodel efter Murens fald, kunne tilslutte sig.

For i den grænseoverskridende liberalismes navn kunne de fortsætte kampen mod det hvide patriarkalske hegemoni, som de havde indledt i tresserne. De kunne kæmpe for, at alle grænser – ikke bare de statslige, men også de historiske, religiøse, kulturelle, biologiske, seksuelle og sociale skel mellem mennesker – burde opløses. For nu var verden en stor global landsby, hvor alle var lige; nemlig lige forskellige. Globalismen som ideologi var født.

Lovprisningen af diversiteten, som mange nu om dage tilskriver liberalismen, er altså venstreorienteret og som sådan kun liberal i amerikansk forstand. For den klassiske europæiske liberalisme er den temmelig fremmed.

Begge udgaver af liberalismen går ganske vist ud fra, at man skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske og ikke på forhånd dømme folk ud fra religion, kultur, historie, seksualitet, social baggrund og etnicitet. Men vandene skiller, når det kommer til opfattelsen af, hvad det vil sige at være ligeværdige.

Blandt de amerikanske liberale er det blevet mere og mere udbredt at mene, at ligeværdighed skal betyde ligelig repræsentation. Der skal være lige mange asiater, sorte, kvinder, latinoer etc. på universiteterne. Der skal være lige mange hvide og sorte i fængslerne. Ellers er der noget galt. Forskelle i repræsentation forklares med samfundets repressive normer. I den fortolkning er normer, traditioner, vaner og skikke nemlig undertrykkelsesinstrumenter, som de stærke bruger til at holde de svage og anderledes nede med.

Men for europæiske liberale er det ikke liberalisme. Tværtimod. Den moderne amerikanske liberalisme er en svækkelse af det meritokrati, som liberale i Europa hylder: At det er faglige kvalifikationer, der afgør, hvem der kommer på universitetet, og lovovertrædelsernes karakter, der afgør, hvem der sidder i fængsel. I den fortolkning er alle borgere ligeværdige, og staten skal hjælpe til for at give alle lige muligheder, men det er ikke det samme som, at ligelig repræsentation er det naturlige resultat. Mennesker er netop forskellige, og derfor giver deres forskellighed forskelligt resultat.

Dog ligner de på mange punkter hinanden og gør sig på lange stræk de samme erfaringer, der udmønter sig i normer, skikke sædvaner og traditioner, som ikke kan afskrives som samfundets repression.

De kan for eksempel godt kende kvindekamp, når de ser den. Og den ligner hverken en burka eller 100 sexpartnere.

----------

Anna Libak (f. 1968) er journalist, cand.mag. i russisk og samfundsfag fra Aarhus Universitet samt uddannet sprogofficer i russisk. Hun har blandt andet været Berlingskes ruslandskorrespondent og udlandsredaktør. Anna Libak sidder i Berlingske Fonds bestyrelse og Det Udenrigspolitiske Selskab. Og hun har for nylig sagt ja til at forsøge at blive opstillet for Venstre ved næste folketingsvalg. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Jarl Cordua:  Mette Frederiksen har ingen ulykker at sælge vælgerne Jarl Cordua: Mette Frederiksen har ingen ulykker at sælge vælgerne Næste artikel Lisbeth Knudsen: Trumps mediekrig har konsekvenser – også i Europa Lisbeth Knudsen: Trumps mediekrig har konsekvenser – også i Europa
  • Anmeld

    Benny Bjerregaard

    Ja derfor skal man ikke være ...

    liberalist, socialist, islamist, racist eller nogen anden -ist. Ismer beruser og slører. Dog kan der overvejes en hvis kulturisme :-)

  • Anmeld

    Christian X

    Liberale uden dannelse

    bliver til liberalister.
    Dem uden skyklapper kan se, at det grænseløse samfund er ved at nedbryde klima, miljø, sociale fællesskaber, ungdommen og millioner af sygeligt stressede mennesker.
    Derfor er vi vidne til, at kapaciteter som Anna Libak og Bertel Haarder advarer om liberalismens sammenbrud...

    Forudsætningen for, at mennesker kan agere i liberale samfund er dannelse og respekt for de regler/grænser, der må være.
    Dannelse fordrer sociale og konservative værdier, indsigter, kompetencer og pligter, men det har de liberale kræfter (fra venstre til højre side i folketinget - og ikke mindst det kulturradikale parnas repræsenteret ved R) jo netop erstattet med laissez-faire liberalisme.

    Desværre kommer erkendelsen for sent og genopretningen vil både blive for langsom, for spag og fejlagtig - som med miljø/klima/migration/overbefolkning/håndtering af teknologiudviklingens konsekvenser og andre alvorlige problemstillinger.

    Hvordan kan nogen tro, at man (politikere) kan forbedre noget, de ikke forstået???

    Al empiri viser; at ethvert politisk initiativ (over tid) sander til i et uoverskueligt bureaukrati - de eneste større forbedringer kommer med teknologiske landvindinger…

  • Anmeld

    Farmor

    Liberal eller liberalist...

    Der er himmelvid forskel Anna Libak.
    Liberal = tolerant , accept af de forskelligheder et samfund består af, empati!!
    Liberalist = frihed for MIG til at gøre som jeg vil, uden kontrol, sådan lidt af det Venstre har praktiseret på DFs mandater, og som står i lys lue hos LA.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Anna Libak går ikke ind for kvoter for kvinder og mænd eller etniciteter,


    men hylder fagligheden.

    Problemet er at det, der i dagens danske samfund kaldes "faglighed" er svær at skelne fra nepotisme, lobbyisme i netværk og korruption.

    På den måde gør det Anna Libak til en politisk Libertiner, der svælger i sin egen ret og andre privilegredes ret til sin ubegrænsede meningsdannende samfundsprivilegie magt inden for en snæver, nepotisktisk lobbyistisk kreds, som ingen andre kan røre og understøtter uhæmmet den bestående millardær-elites netværk og korruption af den politiske og økonomiske fordeling og samfundets formen.

    Libertinerulven, der gerne går forrest i kampen for partiernes særinteresser, som håndlanger for de virkelige særinteresser.

    Ulven, der i frihedens og demokratiets fåreklæder uhæmmet æder de manges rettigheder og frihed og eksistens op til fordel for de få priviligerede.

    Ulven, der destruerer lande og befolkninger og samtidig vejer med et sort fundamentalistist flag, der i sin cementering af sig selv og sin magt knuser al tolerance og tålmodighed med andres mangfoldighed og liv.




    Og det er ikke er den historiske studenterhat, der trykker i sin negligering af den amerikanske pengemagts og de neoliberalistiskes/neokonservatives legitimering af global landedestruktion i misbruget af frihedens og demokratiets navn, der i sin paranoia har udråbt alle andre lande som fjender, der skal underlægges.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Så hellere den amerikanske liberalisme.


    Den er i det mindste ærlig i sin udstillen af sin egen egoisme.

    Den kan kendes af enhver.

    Imodsætning til den forlorne, manipulerende europæiske liberalismes "ulv i fåreklæder."

  • Anmeld

    MID

    MRI

    På mange måder ligner Dansk libealsme meget mere Sovjet og andre kommunistiske samfund e socialisternes politik gør. Ja, jeg ved det er du at sige. Men aldrig har der været så meget kontrol af folk på samfundets rand som der er nu. Sjovt nok gælder liberal frihed kun for nogle mennesker og da slet ikke på arbejdsløse, syge, flygtninge. Dobbeltmoralsk.

  • Anmeld

    Steen Voigt

    Frihed, lighed, broderskab

    Den liberale kæde er hoppet af på alt undervejs. Som Frank Zappa bekendtgjorde i 1960'erne: We're only in it for the money

  • Anmeld

    Hans-Georg Nielsen

    Tak for belæringen!

    Kære (nye) partifælle Anna Libak.

    Det er bestemt prisværdigt, at du arbejder med at definere dig selv som liberal. det er jo slet ikke så let. Jeg har defineret mig selv som liberal i mange år og er kommet til det resultat at det betyder:
    1. Åbenhed overfor andre kulturer
    2. Kunstnerisk frihed
    3. økonomisk frihed under ansvar
    4. Håb om at andre har det på samme måde.
    5. Krav om respekt for mine holdninger og handlinger.

    Til dine to indledende eksempler (teasere) følgende har jeg følgende kommentar:
    1. Det er pjat at blande promiskuitet med det at være liberal. Det er liberalt at tolerere promiskuitet.
    2. Det er liberalt at være imod burkaloven. Det er pjat at bruge tid på et så perifert spørgsmål.

    Jeg formoder, at du ikke har planer om at forbyde promiskuitet og jeg håber, at du som nyt medlem af Venstre vil kæmpe for afskaffelsen af burkaloven.

    Den værste modstander af den (europæiske ) liberale tankegang er småborgerligheden.

    Med liberal hilsen
    Hans-Georg Nielsen

  • Anmeld

    L. Vestergaard · pensioneret oprører

    Liberal = frisindet. Liberalisme = junglelovens grænseløse hensynsløshed

    Anna Libak er imponerende velformuleret og velorienteret.
    Artiklen runder mangt og meget.
    Bl.a.
    Den misforståede debat om forbuddet mod burka og forklædning, som ikke er et forbud mod beklædning, men netop et forbud mod forklædning.

    Alle skal af hensyn til andre, samt ordensmagten, vise deres sande ansigt og vedgå deres identitet.
    Så kan de i øvrig klæde sig som de har lyst.

    Tidligere blev begrebet ”liberal” fortolket som frisindet hensyntagen til afvigere og mindretal, hvilke vel også var den amerikanske forståelse.
    Nu bliver ”liberal” som Anna Libak rigtigt fremhæver, opfattet som retten til junglelovens grænseløse friheder uanset om det er på andres bekostning.

    Hvis alle, med henvisning til misforståede ”liberale” begreber skal kunne gå rundt forklædt, som skræmmeklovne, hooligans, ballademagere, stenkastere, skydegale bande-kriminelle og røvere, så er ”fanden løs i Laksegade.”

    Hvordan nogen kan mene at det skulle være ”liberalt” at skjule sin identitet med diverse masker, er forbløffende, og hensynsløst over for alle andre, og dermed krænkende for det fredelige flertal af borgere.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Det normløse liberale Vestens "ædle" "kamp" for "frihed":

    : )

  • Anmeld

    Jørgen Sten Hansen · pensionist

    Spar almindelige mennesker for ald den ophøjede tågesnak.

    Jeg ser at det er de samme mennesker der deltager i de forskellige debatter, med et sprogbrug der er hævet højt over hvad den almindelige dansker forstår.
    Liberalisme, Populisme osv.
    Med hensyn til Burka, eller hvad de forskellige tildæknings beklædninger ellers kaldes, gør det helt klart at det ikke hører til i Danmark.
    De Danskere jeg kender ønsker ikke alle disse tiltag komme ind af bagvejen. Det er Danmark på godt og ondt , ugudelighed og hvad ved jeg, og kan disse mennesker ikke forstå det og tilpasse sig, så har de valgt den forkerte holdeplads.

    Jeg er 78 år og har oplevet mange Kvindekampe, Rødstrømper mm. hvor er alle jer kvinder henne. Er i virkelig sådanne " Kludekoner" som når I møder virkelig snu og hård modstand bare bøjer nakken og tager mod tæsk. Bruger alle mulige undskyldninger for ikke at tage denne konfrontation ?

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Libaks historieforfalskning:

    Under forhandlingerne for at afslutte den kolde krig var forståelsen af, at George Herbert Walker Bushs folk kommunikerede til Mikhail Gorbatsjovs folk, at hvis den kolde krig slutter, og Østtyskland bliver absorberet i Vesttyskland for at blive "Tyskland" igen og bliver et kapitalistisk land (som det skete), så ville NATO ikke flytte sig "en tomme mod øst."

    Det er grundlaget for, at Gorbatsjov sluttede den kolde krig. George Herbert Walker Bush løj - via sine agenter.

    Gorbatsjov var utroligt naiv, og han specificerede ikke, at NATO skulle ophøre med sin pagt, når Warszawapagten ophørte.

    Han troede på den gode vilje og ærlighed fra Bush og hans agenter.

    Han accepterede kun det vage verbale løfte om, at NATO ikke ville udvide "en tomme mod øst."

    Han vidste ikke, at han havde at gøre med mennesker, der forhandlede på vegne af, og som fulgte instruktioner fra super -skruppelløs person, - USA's præsident Bush.

    Bushs drøm om at indkredse og omringe Rusland med amerikanske bombere, missiler. og tanks bliver nu opfyldelt.

    Ville USA tolerere, at Rusland placerede sine invasionskræfter på og i nærheden af ​​vores grænser, i Canada og Mexico?

    Hvis dette ikke er tiden til at nedlægge NATO, hvornår vil det så være?

    Og hvor meget tid er der til til at gøre det før end der er en WW III?

    Hvis vi ikke nedlægger NATO nu , så vil NATO måske nedlægge og udslette os alle sammen, overraskende snart!

    NATO-forsynende virksomheder, som Lockheed Martin og BAE , har enorme gevinster, som er afhængige af at intensivere den kolde krig i stedet for at afslutte den (som det burde have været sket i 1991) -efterlader et spor massemord og landedestruktion efter sig, og som bifaldes med logrende haler af de tro "hunde", i de vestlige nationers (især amerikansk) udenrigspolitik, og derfor gladeligt øger de globale udgifter til de massedræbende industrier (hvoraf de fleste er amerikanske baserede ) for at holde og øge deres krigsprofit højt.

    Wall Street er stærkt involveret i dette, og de fleste af Amerikas milliardærer har disse typer investeringer.

    Økonomisk teori vurderer alle køb og salg til at føre til »økonomisk vækst«; og udgifter og indkøb til massedrab og bombning og mod forsvar mod det samme betragtes lige så meget 'økonomisk vækst' som om disse udgifter var gået i at bygge ting i stedet for at ødelægge ting - og de neoliberale er derfor lige så opbakkende til det militærindustrielle kompleks som de neokonservative - ses neoliberalerne ud fra et perspektiv om intern indenlandsk politik ("vækst") i stedet for ud fra det udenrigspolitiske synspunkt (erobring).
    Begge perspektiver tjener aristokratiet, milliardærerne.


    Denne neoliberale-neoconservative konsensus i Vesten holder fortjenesten igang for ejerne af alle slags virksomheder - det er en "Washington Consensus", der sælges til alle vassal nationer ved at love, at denne vej vil give dem mulighed for at få del i den imperiale nations "vækst"

    Sovjetunionens ledelse blev solgt en neoliberal vare fra Harvards økonomiafdeling i omkring 1990, og Verdensbanken og Harvards folk tog russerne for alt, hvad de kunne.!


    Det kunne gøres, fordi den sovjetiske præsident Mikhail Gorbatsjov var naiv og accepteret neoliberalisme - han vidste ikke om den neokonservative side, aristokratiets forfølgelse og udøvelse af erobring.

    Han havde afvist den marxistiske økonomi, og troede, at det eneste alternativ ville være kapitalistisk økonomi.

    Tilbage i 1991, da Gorbachev sluttede Sovjetunionen og dets militære alliancer, havde NATO 16 medlemslande . Senere i årtiet, i 1999, begyndte NATO under amerikanske præsident Bill Clinton at udvide - at optage nye medlemmer fra nationer, der tidligere var blevet allierede med Rusland.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Det normløse liberale Vestens "ædle" "kamp" for "frihed":

    Sovjetunionen bad Storbritannien og USA om at åbne en anden front i vest, og Franklin Roosevelt lovede at gøre netop dette inden udgangen af ​​1942. Men han tillod briterne, ledet af Winston Churchill at ombestemme sig. Storbritannien mente, at det var vigtigere at sikre sit eget imperium, først ved at sikre forbindelsen til Indien og Fjernøsten gennem Suez, så amerikanerne landede i Nordafrika i stedet for Frankrig.

    Nogle amerikanske politikere, som Harry Truman, som efterfulgte Roosevelt som amerikansk præsident, argumenterede for, at USA skulle hjælpe nazisterne, hvis sovjeterne var ved at vinde og sovjeterne, hvis nazisterne vandt så, så mange som muligt ville dø.

    Da kampagnen i Nordafrika var færdig, invaderede amerikanerne og briterne Italien i stedet for Frankrig, hvilket fik den amerikanske general George Marshall til at beskylde sine overordnede for "hakke i periferien" i stedet for at kæmpe krigen.

    USA gennemførte bombetogter fra baser i Storbritannien, men forsinkede landets invasion i Frankrig indtil juni 1944, da nederlaget for det nazistiske Tyskland allerede var sikret, og resultatet af krigen var der ikke længere tvivl om.

    Briterne og amerikanerne kom aldrig til Berlin og de havde det aldrig til hensigt .
    Amerikanske styrker konfronterede aldrig mere end en ottendel af de tyske landstyrker under 2. verdenskrig.

    Den sovjetiske røde hær rejste hammeren og siglen over rigsdagens slutning. Ved sejrsparaden i Moskva smed Den Røde Armé hundreder af bannerne fra Hitlers legioner på fortovet foran Lenins grav.
    Briterne og amerikanerne fik ikke nok af disse til at kunne gøre en god parade.

    Amerikansk brug af de første atombomber mod Japan, som havde søgt at overgive sig, blev opfattet som en trussel mod Sovjetunionen, snarere end en militær nødvendighed for at afslutte krigen.

    Amerikanske efterretningstjenester støttede flugten af tusindvis af nazistiske krigsforbrydere til den vestlige halvkugle.
    Amerika placerede andre ex-nazister i ansvarsområder i det tyske regime, der blev oprettet i deres besatte zoner, og forhindrede Tysklands tidlige genforening, og ændrede grænsen mellem sovjetiske og vestlige besættelseszoner til en befæstet international grænse.

    I dag i Østeuropa, hvor USA har installeret anti-kommunistiske og ofte pro-fascistiske regimer, bliver grave af faldne sovjetiske soldater, der befriede disse steder fra nazisterne, ødelagt.
    Polske ambassadørerne var vært for en samling af 60.000 nazistiske demonstranter fra hele Europa.
    Skolebørn i Østrig og Litauen bliver undervist i dag, at de russiske kommunister startede krigen.

    Obamas statssekretær Hillary Clinton (sammen med nøglerepublikanere - det er en topolær ting) hjælper åbent direkte og iøjnefaldende kræfter, der omfatter neo- Nazister til at gøre et kup i Ukraine, på den vestlige grænse til Rusland.
    Neo Nazi enheder er nu indarbejdet i den ukrainske hær.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Libaks historieforfalskning::"Vi faldt for, at vi havde gjort de andres frihed til vores anliggende og ansvar."


    Under forhandlingerne for at afslutte den kolde krig var forståelsen af, at George Herbert Walker Bushs folk kommunikerede til Mikhail Gorbatsjovs folk, at hvis den kolde krig slutter, og Østtyskland bliver absorberet i Vesttyskland for at blive "Tyskland" igen og bliver et kapitalistisk land (som det skete), så ville NATO ikke flytte sig "en tomme mod øst."

    Det er grundlaget for, at Gorbatsjov sluttede den kolde krig. George Herbert Walker Bush løj - via sine agenter.

    Gorbatsjov var utroligt naiv, og han specificerede ikke, at NATO skulle ophøre med sin pagt, når Warszawapagten ophørte.

    Han troede på den gode vilje og ærlighed fra Bush og hans agenter.

    Han accepterede kun det vage verbale løfte om, at NATO ikke ville udvide "en tomme mod øst."

    Han vidste ikke, at han havde at gøre med mennesker, der forhandlede på vegne af, og som fulgte instruktioner fra super -skruppelløs person, - USA's præsident Bush.

    Bushs drøm om at indkredse og omringe Rusland med amerikanske bombere, missiler. og tanks bliver nu opfyldelt.

    Ville USA tolerere, at Rusland placerede sine invasionskræfter på og i nærheden af ​​vores grænser, i Canada og Mexico?

    Hvis dette ikke er tiden til at nedlægge NATO, hvornår vil det så være?

    Og hvor meget tid er der til til at gøre det før end der er en WW III?

    Hvis vi ikke nedlægger NATO nu , så vil NATO måske nedlægge og udslette os alle sammen, overraskende snart!

    NATO-forsynende virksomheder, som Lockheed Martin og BAE , har enorme gevinster, som er afhængige af at intensivere den kolde krig i stedet for at afslutte den (som det burde have været sket i 1991) -efterlader et spor massemord og landedestruktion efter sig, og som bifaldes med logrende haler af de tro "hunde", i de vestlige nationers (især amerikansk) udenrigspolitik, og derfor gladeligt øger de globale udgifter til de massedræbende industrier (hvoraf de fleste er amerikanske baserede ) for at holde og øge deres krigsprofit højt.

    Wall Street er stærkt involveret i dette, og de fleste af Amerikas milliardærer har disse typer investeringer.

    Økonomisk teori vurderer alle køb og salg til at føre til »økonomisk vækst«; og udgifter og indkøb til massedrab og bombning og mod forsvar mod det samme betragtes lige så meget 'økonomisk vækst' som om disse udgifter var gået i at bygge ting i stedet for at ødelægge ting - og de neoliberale er derfor lige så opbakkende til det militærindustrielle kompleks som de neokonservative - ses neoliberalerne ud fra et perspektiv om intern indenlandsk politik ("vækst") i stedet for ud fra det udenrigspolitiske synspunkt (erobring).
    Begge perspektiver tjener aristokratiet, milliardærerne.


    Denne neoliberale-neoconservative konsensus i Vesten holder fortjenesten igang for ejerne af alle slags virksomheder - det er en "Washington Consensus", der sælges til alle vassal nationer ved at love, at denne vej vil give dem mulighed for at få del i den imperiale nations "vækst"

    Sovjetunionens ledelse blev solgt en neoliberal vare fra Harvards økonomiafdeling i omkring 1990, og Verdensbanken og Harvards folk tog russerne for alt, hvad de kunne.!


    Det kunne gøres, fordi den sovjetiske præsident Mikhail Gorbatsjov var naiv og accepteret neoliberalisme - han vidste ikke om den neokonservative side, aristokratiets forfølgelse og udøvelse af erobring.

    Han havde afvist den marxistiske økonomi, og troede, at det eneste alternativ ville være kapitalistisk økonomi.

    Tilbage i 1991, da Gorbachev sluttede Sovjetunionen og dets militære alliancer, havde NATO 16 medlemslande . Senere i årtiet, i 1999, begyndte NATO under amerikanske præsident Bill Clinton at udvide - at optage nye medlemmer fra nationer, der tidligere var blevet allierede med Rusland.


  • Anmeld

    T. Nedergaard

    Liberalt?

    Hvad liberalt er der i at have burkaklædte kvinder og voldsparate, patriarkalske mænd rendende rundt i vores gader?
    Mens deres parallelsamfund mere og mere tvinger sig ind over os frie, frisinde danske?

    Desværre har Anna Libak ret i, at den moraliserende venstrefløj er havnet lige præcist der, hvor Anna L placerer den, nemlig der, hvor den afsindige grænseløshed løber sammen med LAs.

    Anna Libaks analyse er klartseende og beundringsværdig præcis.

  • Anmeld

    mid

    T. Nedergaard

    Du glemmer bare at det ikke kun er burkaklædte ok. De liberale er efter, men helt almindelige danskere der feks er blevet syge. Det minder mig om noget.

  • Anmeld

    Hans-Georg Nielsen

    Lige 2 ting....

    Der er 2 ting som gør oplæg og debat af samme en smule træls. For det første har kommentarerne meget svært ved at holde sig til emnet. Det er synd for skribenten og for debatten. For det andet er det et probem, at skribenten, som fyrer sin artikel af, aldrig vender tilbage for at kommentere svarene. Dette kan vel skyldes 2 ting. Enten at skribentens formål ikke debat men selvpromovering eller det kan skyldes, at skribenten synes at kommentarerne er for ringe. Såfremt det sidste er tilfældet skulle skribenten undlade at skrive sit oplæg. Ikke osse :-)