Anna Libak: Skibet er ladet med endnu flere migranter

KOMMENTAR: Dilemma. Fra alle sider lyder det, at vi skal lave en Marshallplan for Afrika for at bremse tilstrømningen af migranter. Men ifølge forskningen vil det kun forværre problemet, skriver Anna Libak.

I EU-landene har dagsordenen de sidste mange måneder været fuldkommen domineret af spørgsmålet om, hvordan man styrer tilstrømningen af asylansøgere til EU fra Nordafrika.

Og en af de velmenende opfordringer, der lyder igen og igen, er, at man skal adressere de bagvedliggende årsager til, at folk fra Afrika risikerer liv over lemmer for at nå til EU. Marshallhjælp til Afrika er det eneste, der kan forhindre, at endnu flere søger mod EU fra Afrika, der står til at fordoble sin befolkning i 2050, lyder argumentet. Og argumentet får støtte på både højre- og venstrefløj: For på den måde kan man på én gang håbe at undgå asylansøgere, og samtidig vise, at man har hjertet på rette sted.

Men ak. Forskningen på området tyder ikke på, at udvikling i et fattigt land begrænser migration. Tværtimod. Ifølge forskeren Michael Clemens fra tænketanken Center for Global Development, der har studeret de seneste halvtreds års migrationsstrømme, forholder det sig faktisk omvendt.

I et fattigt land er udvikling ensbetydende med øget emigration. Clemens har studeret 71 fattige lande, der har oplevet en betydelig velstandsstigning mellem 1960-2013, og har måttet konstatere, at i de 67 af dem var udvikling ledsaget af en stigning i antallet af mennesker, der udvandrede. Jo rigere landet blev, jo flere forsøgte at forlade det.

Ifølge Michael Clemens ophører stigningen i emigrationen først, når et land når en gennemsnitsindkomst på mellem 7000 og 10.000 dollar per capita korrigeret for købekraft. På niveau med Georgien og Armenien altså. Desværre er de fleste af landene i Afrika generationer fra at nå det velstandsniveau, hvilket får Clemens til at advare den vestlige verden mod at tro, at de kan stoppe tilstrømningen af asylansøgere med udviklingshjælp.

Som han konkluderede i et interview med Refugee Deeply sidste år: ”Voksende emigration er en fast bestanddel af succesfuld økonomisk udvikling. Der er ingenting overhovedet, der tyder på, at en basal, succesfuld økonomisk udvikling reducerer emigration fra fattige lande. Det forholder sig modsat.”

Og ser man på UNHCRs liste over afrikanere, der i første halvdel af 2018 kom til over Middelhavet, så er det da også tydeligt, at det ikke er en liste over mennesker fra de fattigste afrikanske lande, selv om der absolut også er folk derfra.

Faktisk kom der fra det afrikanske kontinent over Middelhavet til EU flest fra Tunesien, som allerede har et per capita på over 10.000 dollar målt i købekraft. Herfra burde man sådan ifølge Clemens’ analyse være ophørt med at udvandre.

På andenpladsen følger folk fra Eritrea, der er et af verdens fattigste lande med under 2000 dollar per snude. Så følger Guinea, Elfenbenskysten, Mali og Nigeria, der har en gennemsnitsindkomst per capita korrigeret for købekraft fra 2200 dollar til 6000 dollar.

Men selvom listen ikke entydigt bekræfter Clemens tese om, at jo rigere et fattigt land er (op til 10.000 dollar) jo flere vil forlade det, så bekræfter den i hvert fald, at vækst og udvikling ikke betyder mindre emigration mod EU. Flere af de nævnte afrikanske lande har haft pæne vækstrater de seneste ti år.

I grunden ville det også være mærkeligt andet. I dag er det ikke usædvanligt, at flere mennesker har adgang til en mobiltelefon end til et toilet i fattige lande. De har penge nok til at kunne skaffe sig adgang til informationer om, hvordan livet leves i det rige EU, og de har lige akkurat penge nok til at kunne spare sammen til at rejse over Middelhavet. Men de har ikke penge nok til at kunne skabe sig et meningsfuldt liv i deres eget land, hvor korruption, nepotisme og grådige magthavere forhindrer social opstigning.

Hertil kommer ifølge Clemens en række andre faktorer, der bevirker, at udvikling stimulerer udvandring fra fattige lande. Når et fattigt land udvikler sig, falder børnedødeligheden og der kommer et stort overskud af unge mennesker, der drømmer stort om et bedre liv. Det er rigtigt, at øget udvikling også bevirker, at kvinderne får færre børn, men det sker først med forsinkelse.

På de indledende stræk vil udvikling betyde flere unge mennesker, og disse unge mennesker vil i et fattigt land med økonomisk vækst i højere grad få adgang til uddannelse, hvilket øger lysten til at rejse og viden om, hvor det er bedst at rejse hen.

Samtidig vil en familie med stigende indkomst få råd til at foretage den investering, det er, at sende et ungt menneske af sted mod EU. Og det ses som en fornuftig investering. For uanset om den unge mand bliver afvist som asylansøger eller ej, så vil han, som det forholder sig i dag, have have større chance for at blive i EU end for at blive sendt hjem igen. Selv hvis han får afslag på asyl.

Og når han først er i EU har han som oftest mulighed for - eventuelt gennem sort arbejde – at kunne sende penge hjem. De såkaldte remitter – pengeoverførsler, som migranter og flygtninge sender hjem – menes at overstige den samlede ulandsbistand til Afrika betragteligt.

Så hvad er konklusionen? At den vestlige verden skal ophøre med at hjælpe Afrika, fordi der så bare kommer flere asylansøgere?

Nej, det er det naturligvis ikke.

For det første skal man gøre sig klart, at Clemens’ konklusioner drejer sig om langsigtet udviklingshjælp og ikke tager højde for pludselige katastrofer i et land.

Det er klart, at vandmangel, tørke eller krig kan sende store befolkningsgrupper på flugt, og at nødhjælp – som over længere tid kan få karakter af udviklingsbistand – kan forhindre, at større befolkningsgrupper sætter sig i bevægelse.

Fra UNHCRs liste nævnte jeg kun de afrikanske lande, men på førstepladsen over folk, der flygter til EU finder vi fortsat syrere og irakere, hvilket naturligvis kan forklares med krig i hjemlandene. Mere hjælp til nærområderne i Syrien og Irak – i kombination med sikre zoner - ville formodentlig bevirke, at færre søgte mod EU.

På samme vis må man formode, at når søgningen fra Eritrea til EU er så stor, skyldes det præsident Isaias Afewerkis brutale styre. Landet er så fattigt, at langt færre ifølge Clemens’ teori burde søge væk.

Men præsidenten har omdannet landet til en stor slavelejr med indførelse af værnepligt på ubestemt tid, hvor folk arbejder på de projekter, som han gerne ser realiseret, og indbyggerne vil derfor gøre hvad som helst for at slippe væk. Foreløbig er 12 procent af befolkningen flygtet. Her gør udviklingshjælp hverken fra eller til: Så længe, der sidder en ondskabsfuld diktator vil folk gøre alt, hvad de kan, for at undslippe.

Meget muligt er det også for flot, når Clemens afviser, at langsigtet udviklingshjælp kan bremse emigration fra lande, der ikke er ramt af en pludselig uforudset tragedie.

Som migrationsforskerne Jonas Gamso og Farhod Yuldashev har påpeget, synes visse former for langsigtet udviklingsbistand faktisk at mindske emigrationen en smule. Nemlig den form for udviklingshjælp, der retter sig mod god regeringsførelse: Magtdeling, korruptionsbekæmpelse, repræsentation af forskellige befolkningsgrupper og beskyttelse af truede minoriteter.

Med andre ord alt dét, der betyder, at befolkningen meget ofte kun får beskeden del i de velstandsstigninger, som udvikling fører med sig: Simpelthen fordi en korrupt elite rager det meste til sig.

Endelig det jo også vigtigt at få sagt, at udviklingshjælp jo i øvrigt har andre formål end at nedbringe emigrationen: Som forbedret sundhedstilstand, flere arbejdspladser og mere uddannelse. Og det kan man så absolut udvirke med udviklingshjælp.

Tilbage står imidlertid, at Marshallhjælp til Afrika ikke kan være en strategi til at forhindre en fremtidig tilstrømning fra Afrika, hvis befolkning står til at blive fordoblet frem mod 2050.

Clemens foreslår selv, at man skal tilbyde de afrikanske lande at tage en årlig kvote af unge, der gennemgår et uddannelsesprogram, som vil kvalificere dem til at arbejde i EU. Green Card-ordninger altså. På den måde kan man få en masse unge til at dygtiggøre sig, og det vil gavne dem selv og deres land, selv hvis de ikke er blandt de heldige. Det er udmærket ide, men det kan jo ikke være en effektiv stopklods for emigration, når der er så mange flere, som vil, end der er kvotepladser.

Den triste sandhed er, at hvis man effektivt ønsker at forhindre unge mennesker i at forsøge at nå EU's kyster ad søvejen, så må man lave systemet om, så de ikke længere har krav på asylbehandling i EU.

Så længe man kan regne med at blive, hvis man først er nået frem - uanset om man får asyl eller ej - ja så vil folk naturligvis blive ved med at forsøge sig. For selv om mange drukner, kan de trods alt tælles i få procent - i år er foreløbig 2,9 procent druknet eller forsvundet af dem, som er kommet over Middelhavet, mens det sidste år var 1,8 procent. Det er en risiko mange er villige til at tage.

Hvis de mennesker, der nåede Europas kyster, konsekvent blev sejlet tilbage og overgivet til de nordafrikanske landes kystvagter mod betaling, ja, så ville der ikke gå længe, før det var slut med bådtrafikken. Det ved vi fra den australske model, der har betydet, at der ikke længere kommer bådflygtninge til Australien.

Her druknede migranter også i stor stil, indtil den australske regering besluttede at vende bådene og sende migranter til asylbehandling på øen Nauru nordøst for Australien og til Cambodia for asyl.

Der er ingen tvivl om, at asylansøgere lever under kummerlige forhold begge steder, hvorfor FN da også mener, at det Australien bryder konventionerne. Men til gengæld kommer der ikke længere asylansøgere med båd til Australien. Migranterne drukner ikke længere. Og den australske model betyder vel at mærke ikke, at landet ikke tager flygtninge: Sidste år tog man over 24.000. Men man hentede dem selv fra flygtningelejre verden over.

Valget for EU står altså ikke mellem at give Marshallhjælp til Afrika eller lade være.

Nej, valget står, som udviklingen har vist, reelt mellem to muligheder. Enten forsøger man som nu at forhindre folk i at nå EU's kyster ved at betale Tyrkiets præsident Erdogan og nordafrikanske kystvagter for at standse migranterne og gøre med dem, hvad de finder bedst (og beretningerne fra Libyen tyder på, at det er mindst ligeså slemt som Nauru og Cambodia).

Eller også suspenderer/reformerer man konventionerne og fjerner incitamentet til at overhovedet at begive sig ud på rejsen til EU. På længere sigt, når presset mod EU's grænser bliver tilstrækkeligt stort, vil det formentlig ende med den sidste model, hvor EU lukker sine grænser og i stedet henter flygtninge i lejre og migranter gennem green card-ordninger. Hvilket naturligvis ikke udelukker, men tværtimod befordrer, at man samtidig giver udviklingshjælp til Afrika.

--------

Anna Libak (f. 1968) er journalist, cand.mag. i russisk og samfundsfag fra Aarhus Universitet samt uddannet sprogofficer i russisk. Hun har blandt andet været Berlingskes ruslandskorrespondent og udlandsredaktør. Anna Libak sidder i Berlingske Fonds bestyrelse og Det Udenrigspolitiske Selskab. Og hun har for nylig sagt ja til at forsøge at blive opstillet for Venstre ved næste folketingsvalg. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Skov-Jakobsen: Idiotikos må ikke knuse noget af det smukkeste vi har skabt Skov-Jakobsen: Idiotikos må ikke knuse noget af det smukkeste vi har skabt Næste artikel Bertel Haarder: Opråb fra en politiker - må vi lige være her! Bertel Haarder: Opråb fra en politiker - må vi lige være her!
  • Anmeld

    søren adsbøll · selvstændig

    forstå- eller forstå ikke..

    Som det efterhånden har vist sig, så står det krystalklart, at AL`s argumentation er velunderbygget og logisk, det er jo befriende at læse hendes klummer, og endnu mere. befriende, at selv superhumanister har , eller burde have, svært ved at finde håret i AL`s suppe.
    Det man måske kunne undre sig over, er, at man jo ikke behøver en eksamen i udvidet børstenbinderi, for at nå de konklusioner AL fremfører .
    Det her er jo præcist det farvand opinion/ beslutningstagere og politikere padler rundt i , men i modsætning til emigranter/migranter, så ved man ikke i hvilken retning kompasset skal pege, eller er tiøren ved at falde ?
    Vi ser jo her til lands, hvor konsensus nu er , at vi ikke mere har råd til at lade,hverken venligboere, Alternativet, de radikale, eller enhedslisten for den sags skyld have nogen indflydelse på udlændinge/værdipolitik- overhovedet.
    Hvis man tror at den alliance der tegner sig er sådan lidt ..... så er man mere naiv end godt er, den alliance rækker langt ind i fremtiden.
    Den er et produkt af en alt for sen opvågnen- al al for sen.
    Men nu gøres forsøget, og så må vi se.



  • Anmeld

    Britta Hansen

    tak til Anne Libak

    For endelig at sige det som mange danskere har sagt og tænkt i mange år, medens politikere i hele Europa kun snakkede udenom! 😠 Håber du får max indflydelse på Venstres udlændingepolitik. Og held og lykke til det kommende folketingsvalg.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Det er lidt mere kompliceret end fattigdomsbekæmpelse

    Der er to afgørende momenter i komplekset med migration.

    1. At bryde op fra hjemlandet
    2. Destination

    Der er ingen klar skillelinje i artiklen her. Artiklen handler i virkeligheden alene om hvornår man bryder op, altså hvor går tærsklen for utilfredshed vurderet ud fra kendskab til mulighederne f.eks. penge og risiko.

    Visse lande er magneter på migranterne. Der er ikke mange som søger mod Albanien hvorimod Tyskland og Skandinavien er magneter. Ordet "lommepenge" er et ord migranterne kender ikke mindst betydningen af.

    Så der er mindst 2 parametre som skal bearbejdes samtidig og ikke kun et som Anna Libak antyder. Henvisningen til Australien har ikke megen relevans i Europa hvor asylshopping kan foretages uden de store anstrengelser. Hertil kommer at nogle af disse mange lande aktivt forsøger at skubbe aben til nabolande.

  • Anmeld

    Hans-Georg Nielsen

    Flygtninge og migranter

    Flygtninge skal altid modtages og migration skal bekæmpes med storstilede investeringer og videnoverførsel. Og hold så fingrene fra konventionerne. Ellers mister vi vores moralske kompas.

  • Anmeld

    Kim Kaos

    Retur

    Lige så snart de sætter foden på europæisk jord sendes de retur indenfor samme døgn.

    På samme tid indsamler Italien, Frankrig, Grækenland og Spanien alle illegale og sender dem alle retur enten til deres hjemlande eller en eller anden øde afrikansk kyst - der er frit valg - men ud skal de.

    Nul mere snak nu skal der handles.





  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Vi har ikke plads. Kolonitiden burde aldrig være ophørt.

    Flugten imod Europa tog fart samtidig med, at de europæiske kolonimagter overgav styret i disse lande til de lokale politiske kræfter.

    Og disse begyndte straks at køre deres samfund i sænk ved at berige egen klan, familie eller religiøse gruppe, og i øvrigt at slås om magten ved endeløse borgerkrige.

    Men det er jo fy-fy at fremhæve det fakta, at de fleste lande hvorfra der emigreres til Europa, havde det bedre under kolonistyret. Men vi kan jo se det samme på Grønland. Danmark overkod Grønland til selvstyret på et højere socialt samfundsniveau end det er nu - og de grønlændere der har en god uddannelse, eller økonomi eller familieforhold til det, emigrerer i stor stil til Danmark. Heldigvis er der ikke flere i Grønland, end at vi har plads til dem alle her, uden at det vil skabe problemer.

    Men desværre er folketallet i de ødelagte tidligere velfungerende kolonier så stort, at Europa nødvendigvis på lukke af. Ikke fordi Europa ikke kan håndtere det økonomisk, men fordi der er en naturlig barriere i ethvert lands befolkning imod at assimilere eller integrere et antal fremmede der med sin størrelse er en kulturel trussel.

    Logik for burhøns, men desværre stadigt uforståeligt for visse politikere, specielt dem i dette selvudnævnte "centrum-venstre."

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Migranter.

    For det første, bør der indsættes effektive, kanon bestykkede kystbåde med ordrer til at affyre varselsskud ned i vandet. Såfremt der ikke sker tilbagetrækning.
    For det andet skal flygtninge konventionerne ses grundigt efter i sømmene eller skrottes helt.
    For det tredje, bør ordet "asyl" ikke længere automatisk give frit lejde til Europa.

    For det fjerde bør hvert enkelt EU land have adgang til at etablere faste, sikre grænser, bemandet med fast gendarmeri, for at forhindre u lovlig indtrængen i de enkelte lande. Altså afskaffelse af Schengen aftalen.

    Hvis der ikke snart gøres et, eller andet drastisk ved migrant problemet, er jeg alvorligt bange for at civilister i de forskellige lande vil kunne finde på at gribe til selvtægt.

    EU har i hvert fald vist sin totale uduelighed på området med bevogtning af ydre grænser.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Kun EU kan skabe løsningen

    Schengen aftalen er et fælles gode til enorm gavn for alle borgere i EU, og den der med altid at skælde ud på EU er faktisk efterhånden lidt trættende.

    Emigranter bliver jo registreret - uanset grænsekontrol eller ej, og flygtningestrømmene går jo også livligt ind i lande udenfor Schengen, så prøv at åbne øjnene og se lidt mere realistisk på det.

    Emigrantstrømmen stopper til de lande der konsekvent nægter illegale emigranter ophold, og straks påbegynder hjemsendelse. Men det kræver jo et flertal i Folketinget, på den måde at være konsekvent - også uanset sultestrejker og andre krumspring. Og det har INTET med EU at gøre. Emigration til DK af ikke-EU-borgere er stadig et nationalt anliggende, så det er ude af proportion at skyde skylden på EU, når det rettelig er Folketinget der svigter.

  • Anmeld

    Christian X

    Libak har ret igen

    Med mindre hun kan få Venstre til at vågne op, stiller hun op for det forkerte parti. Liberale Venstre har altid været en del af den konsensus tænkning, der har resulteret i migrant eksplosionen m.m., der vil få så fatale konsekvenser, at de færreste evner/tør indse, hvad det ender med.

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Entreprenør kandidat for Nye Borgerlige

    Anna Libak stiller op for det forkerte parti.

    Og hun ved det godt.
    Hun håber på penge og pension, det burde hun ikke være så bange for ikke at få, hvis de økonomiske sorte huller islamister og islamister blev landsforvist og afvist.
    Og det kunne hun gøre en bedre indsats for i et ordentligt parti fx Nye Borgerlige.
    mvh

  • Anmeld

    Arne Lund · pensioneret trafikrådgiver

    Snart slut med Libaks banaliteter?

    Fordelen ved at Libak vælges til Folketinget vil være, at så slipper vi for at møde hendes højredrejede banaliteter overalt. Jeg undres over, at hun bruges så flittigt af stort et alle medier. Hvad er det hun har at byde på?

  • Anmeld

    Tove Traore

    migranter

    Så længe at de afrikanske ledere kommer til magten for magt og berigelses skyld og en udbredt korruption som man vender det blinde øje til, vil de unge mennesker have den fejlagtige tro og en urealistisk forestilling om at vi her i Europa tjener vores penge uden at få sved på panden og at vi nærmest plukker pengene ned fra træerne. at Europa er lykkeland. Og de migranter der når her til. fortæller ikke sandheden når de ringer hjem.
    De gider ikke hårdt arbejde og har slet ingen følelse for at de kunne være en berigelse for deres eget land.
    Vi har talt med mange unge mennesker i min mands fødeland Guinea som er fuldstændig uforstående over for vores argumenter. og deres værdisæt er helt ude i hampen. De ønsker at tjene mange penge så de kan bygge stort og flot.ikke for deres families skyld.Og de har en urealistisk forestilling om at de sagtens kan opnå dette i Europa uden en uddannelse.
    De er fuldstændig døve for at vi her i Europa også arbejder hårdt.
    Kontinentet afrika kan brødføde sig selv og det meste af verden hvis de fik landbruget op og stå ved proffesionel støtte og landbrugsuddannelse. al den bistandhjælp der er givet har kun gavnet de korrupte magthavere.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    Kolonistyre

    Kolonistyret er ikke ovre. Som AL er inde på er der massiv korruption i Afrika,
    " mere en Løkke´s "
    Men er det så ikke en forbrydelse at vestlige firmaer og erhvervsfolk handler med disse korrupte politikkere og embedsfolk.
    Vi opretholder en nykolonianisme ved at holde disse levebrødspolitikkere ved magten. Langt de fleste af Afrikas værdier ligger i Sweiziske bankbokse. Eller i andre skattely.
    Det glæder mig at AL er opmærksom på det.. Og jeg håber hun vil kæmpe for store straffe til forretningsfolk som, på den måde, udplyndrer Afrika.
    Jeg er enig i at Marshall-hjælp ikke er løsningen. Det er som at tisse i bukserne for at få varmen.
    Den eneste måde de afrikanske ledere kan dæmpe trykket af deres enorme ulighed, er ved at, de som ikke får del i velstanden har mulighed, eller bare et håb om at emigrere til Europa. Ved topmøder har de afrikanske ledere netop talt for at EU skal tage flere emigranter. Alternativer er jo nok at de tilslutter sig væbnede militser , som, bekæmper styret.
    Så vi står i et dillema enten kan vi tage mod emigranter fra Afrika eller den hastigt voksende afrikanske befolkning vil omstyrte regimerne i Afrika og ramme europæiske økonomier voldsomt. F.eks. bliver vores råstoffer til vores mobiler og elektronik er udvundet af underbetalte børnearbejdere i Congo.
    AL burde se det i et større perspektiv. For ca 11-13000 år siden opstod der klimaændringer på kloden. Det betød at at jagt samfundende fik trænge kår. Der var ikke flere mammutter og det var ikke længere de bedste jægeres gener som var brugbare. Istedet opstod agerdyrkerne i mellemøsten og de bredte sig til Europa. Det betød at civilisationer opstod og langt flere mennesker kunne brødfødes.
    Med udsigt til 10.000.000.000 mennesker på jorden i 2060 og svindende ressourcer og drastiske klimaforandringer, kan ingen vel være i tvivl om at det kapitalistiske system og vores forbrugsamfund, som vi kender det i dag, går ind i en blindgyde.
    Vi uddanner de bedste økonomer, sparer op i pensionsopsparinger, uddanner de bedste erhvervsfolk og jurister som kan fortolke konventionerne. Og deres kvalifikationer vil, sandsynligvis, i en nær fremtid, være fuldstændigt irrelevante. Det er ikke de bedste mammutjægere eller de bedste længdespringere eller de med højeste IQ , som har de egenskaber vi i får brug for . men mennesker med oppotunisme og evne til at omstille sig og arbejde sammen.
    Alt den snak om hegn og flygtninge og migrant lejre uden for EU, eller Marshall-hjælp eller ikke, er frugtesløs. Vi skal forberede os på at vi må omstille os, hvis vi da ikke vil ende i den genetiske blindgyde som så mange andre før os.

  • Anmeld

    Bitten-Kirsti Nielsen

    Koloniser

    Kast det misforståede føleri fra borde og se praktisk på tingene. Når europæerne nu alligevel skal til lommerne og løse Afrikas problemer, kan vi ligeså godt skære igennem med en kolonisering først som sidst, hvis ikke andre har lyst. Det er ingen hån imod afrikanerne, tværtimod kunne der måske komme ordnede forhold hen ad vejen. Afrikanerne skal tydeligvis have andre til at klare paragrafferne, og en kolonisering vil være en løsning både for afrikanerne selv og for Europa.

  • Anmeld

    Jan Fabritius · cand.polit.

    Tak - men handel er bedre end Marshallhjælp

    Tak for en god artikel.
    Kun undrer det mig, at det argumenteres at kun Marshallhjælp kan anvendes. EU opretholder høje toldmure mod Afrika og dumper overskudsproduktion, f.eks. sukker, kyllinger m.v. til stor skade for de afrikanske landmænd. Der er et alternativ: HANDEL.
    Handel fremfor hjælp er for det første mere effektiv til at øge et lands velstand. Det er også langt mere effektivt til at skabe den middelklasse, som er garanterer at behovet for mindsket korruption, højere effektivitet og et lovbaseret samfund bliver sat på dagsordenen.
    Så lad os arbejde på at få sænket EUs ydre toldmure på de varer Afrika kan producere konkurrencedygtigt.

  • Anmeld

    Steffen Gliese · Oversætter, cand. phil.

    Sejlivede myter

    En af de mest sejlivede myter, vi gang på gang møder, er den med det faldende børnetal som udtryk for velstand. Det er jo ikke sandt. Vestens vækst og velstand i slut-50erne og indtil engang i 70erne hvilede på nogle af de suverænt største årgange, der er født, og historisk har det været befolkningstilvækst, der har været baggrund for velstand. Det er jo heller ikke sådan, at befolkningstallene i den vestlige verden er faldet, tværtimod er de over godt hundrede år femdoblet, mens tilbagevendende katastrofer gang på gang har ramt Afrika og slået deres mulige fremskridt tilbage ved simpelthen at udrydde store dele af de årgange i befolkningerne, der skulle bære fremskridtene.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Befolkningstal og Velfærd

    Der er næppe nogen entydig sammenhæng imellem en nationalstats velfærdsudvikling og fødselsraten. Rundt i verden ses alle varianter. Kina tvang fødselstallet ned med det formål at generere udvikling og velfærd, og sådan gik det. Men ingen véd hvordan det ellers ville være gået. Andre steder stiger befolkningstallet, samtidig med en velfærdsstigning, og andre steder omvendt.

    Det hele handler vel mere om god regeringsførelse og civil sikkerhed og eksistensen af privat ejendomsret som incitamentet for at arbejde og skabe værdier.

    Og for den del halter det jo unægtelig i mange stater i Afrika.

    Af samme grund er det også forvrøvlet når danske politikere påstår, at landets lave fødselstal absolut skal kompenseres ved indvandring for at opretholde velfærden. Sludder og vrøvl: Det er jo ikke sværere at håndtere et samfund med faldende befolkningstal, end det er at håndtere et land med stigende fødselstal. Igen blot og bart et spørgsmål om god regeringsførelse, civil sikkerhed, retsstat og privat ejendomsret, så klarer befolkningen jo selv stort set resten.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Målet er at gøre migrationen så stor at alle accepterer et EU hele middelhavet rundt og


    Vestafrika med.


    Europa, som end del af Afrika.

    Så har EU sin stødzone i Afrika og kan altid skrue på knappen for villig arbejdskraft.

    Fødselstallet er stagneret og vi bliver kun flere så længe folk bliver ældre.

    Overraskende hurtigt vil verdensbefolkningstallet falde til et overraskende lavt tal.