AOF: Modet svigtede Reformkommissionen, og taberne bliver de fag- og ufaglærte

I Danmark er vi verdensmestre i voksen- og efteruddannelse (VEU). Vi har et af verdens højeste aktivitetsniveauer inden for efteruddannelse og opkvalificering, men aktiviteten daler og daler. I det seneste årti har vi været vidne til en kollektiv nedsmeltning af VEU-aktiviteterne.

Det er katastrofalt, når vi ser ind i et arbejdsmarked, der er præget af høj omskiftelighed og en kompleksitet, der kræver et kompetenceløft af arbejdsstyrken.

Derfor er det med et dybt suk, at vi må konstatere, at der ikke endte med at være meget reform over Reformkommissionen anbefalinger. I stedet forpassede man muligheden for at komme med visionære anbefalinger til gennemgribende, strukturelle forandringer, der ville kunne sætte strøm til VEU-området og fremtidens arbejdsmarked.

Strukturelle udfordringer kræver modige løsninger

I mere end 30 år har vi vidst, at de ansatte i små- og mellemstore virksomheder ikke får brugt efteruddannelsessystemet i særligt stort omfang. Det er et strukturelt problem, der skal findes løsninger på, men som Reformkommissionen tilsyneladende har manglet mod til at adressere i sine anbefalinger.

I stedet må man forstå, at det er manglende motivation hos den enkelte, der er problemet. Det er en alt for snæver sammenslutning.

Hvis vi for alvor gerne vil have alle med, så er der i allerhøjeste grad behov for folkeoplysningen som aftenskoleudbyder.

Vi ved fra årtiers erfaring, at en effektiv måde at skabe motivation blandt beskæftigede på er, at arbejdspladsen understøtter og opfordrer sine ansatte til at efteruddanne sig via enten ledelsen eller tillidsmænd. Desværre mangler mange små og mellemstore virksomheder konkret viden om de muligheder, der er for efteruddannelse.

I AOF har vi de seneste seks år arbejdet struktureret med at opsøge virksomhederne med midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Her har vi blandt andet hjulpet dem med administration og tilrettelagt undervisning efter deres behov. Og ved I hvad? Det virker; flere er rent faktisk motiveret ind i efteruddannelse.

Derfor undrer det os, at Reformkommissionen ikke har set i retning af at ændre taxametertilskuddet, så skolerne får muskler til et virksomhedsopsøgende arbejde, der vil kunne kickstarte brugen af efteruddannelse i virksomhederne.

Skal vi sikre en fleksibel arbejdsstyrke på fremtidens arbejdsmarked, skal vi klæde virksomhederne på til at tage initiativet til at tilbyde deres medarbejdere fleksibel og tilgængelig efteruddannelse. Det starter med grundlæggende forandring i taxameterlogikken.

Gratis uddannelse er ikke noget mirakelmiddel

Sagt på en anden måde mangler der fokus på den indsats og proces, der ligger forud for undervisningen – ja, sågar tilmeldingen til undervisning.

Et af Reformkommissionens forslag til en snuptagsløsning er at gøre Almen Voksenuddannelse (AVU) gratis. Men præmissen om, at man kan skabe motivation og tiltrækning alene ved at give gratis adgang, tyder på, at man ikke har forstået områdets logik.

Folk på kanten af arbejdsmarkedet møder ikke op på en uddannelsesinstitution, fordi de nu kan. Flere har behov for mere end et kærligt skub. De har behov for et genkendeligt nærmiljø med lokale aktører, hvor de kan føle sig trygge i et voksenpædagogisk miljø. De har behov for at møde op i den lokale gymnastiksal i et uformelt system, der rummer den enkelte.

Derfor ærgrer det os, at Reformkommissionen ikke har set på det virke og udbud, der ligger i folkeoplysningen. Med samfundets stigende hastighed er der en tendens til, at vi glemmer dem, der ikke har ressourcerne til selv at gribe ud efter hjælp. VEU-systemet bør være til for netop dem.

Hvis vi for alvor gerne vil have alle med, så er der i allerhøjeste grad behov for folkeoplysningen som aftenskoleudbyder. Vi er ikke jobcenteret eller kommunen – men en institution, der lukker fællesskabets sprækker.