Arbejdsgivere revser ny aftale om arbejdskraft

Arbejdsgiverorganisationerne kalder onsdagens aftale en "mini-trepart" og sætter nu deres lid til, at politikerne finder flere hænder - blandt andet ved at lempe kravene for, hvornår udlændinge kan få opholdstilladelse til arbejde i Danmark. Fagbevægelsen fremhæver omvendt, at aftalen ikke "åbner sluserne" for udenlandsk arbejdskraft. 

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Rikke Brøndum

Arbejdsgivere over en bred kam er stærkt kritiske overfor den trepartsaftale, som de onsdag har indgået med fagbevægelsen og regeringen om arbejdskraft.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der er aftalepart, mener langt fra, at den er tilstrækkeligt. 

"Så sent som i weekenden viste nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at manglen på medarbejdere har nået historiske højder. Aftalen løser på ingen måde den kritiske og akutte mangel på hænder," siger administrerende direktør Jacob Holbraad i en kommentar. 

Sætter deres lid til politikerne

Både DA og Ledernes Hovedorganisation håber, at Christiansborg vil finde flere hænder, blandt andet ved at sænke kravet på beløbsordningen og få flere folkepensionister til at blive ved med at arbejde ved at droppe al modregning af arbejdsindkomster. 

"Med det meget beskedne bidrag fra trepartsaftalen hviler der nu et stort ansvar på partierne i Folketinget for at blive enige om løsninger, der kan løse manglen på arbejdskraft. Hvis lederne får bedre mulighed for at ansætte arbejdskraft uden for EU, så kan det nærmest med dags varsel løse en del af udfordringerne," siger cheføkonom Niclas Praefke i en skriftlig udtalelse. 

Trepartsaftalens hoved-initiativer for i alt 84 mio. kr.:

Rådighedsregler: Jobparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere, der ikke søger job i en hel måned får en sanktion og indkaldes hurtigst muligt til rådighedssamtale. Den nye sanktion er midlertidig og vil gælde i 2022 og 2023

Seniorer: Forbud mod at arbejdsgivere må anmode om ansøgernes alder 

Penge til jobcentre og a-kasser til brancher med mangel på arbejdskraft: Aftalen afsætter 15 mio. kr. årligt i 2022 og 2023 til en ansøgningspulje til styrket jobformidling og virksomhedsservice inden for områder, hvor det er mangel på arbejdskraft, og hvor det er svært at matche ledige og virksomheder. Midlerne kan søges af kommuner og a-kasser.

Penge til at rekruttere europæisk arbejdskraft: WorkinDenmark får 5 mio. kr. årligt de næste to år til at hjælpe virksomhederne med at rekruttere flere medarbejdere fra Europa.

Flertal ønsker ikke mere udenlandsk arbejdskrat 

Omvendt er fagbevægelsen glad for, at aftalen ikke ændrer på den nuværende lovgivning om opholdstilladelser for udlændinge udenfor EU. 

Formand Lizette Risgaard vurderer ikke, at der er generel mangel på arbejdskraft i øjeblikket. 

"Først og fremmest er jeg glad for, at vi satser på at få de ledige i Danmark i job i stedet for at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft. Der er ikke en generel mangel på arbejdskraft, men lokale udfordringer med rekruttering i nogle brancher. Derfor er det også klogt, at der med aftalen afsættes midler til lokale indsatser, der kan modgå mangel på arbejdskraft,” siger hun i en kommentar. 

Foreløbig er hverken regeringen, SF, Enhedslisten eller Dansk Folkeparti dog parate til lempe reglerne for udenlandsk arbejdskraft. Tværtimod satte partierne beløbsgrænsen op til 450.000 kroner under den daværende VLAK-regering. 

Derfor ser det i øjeblikket vanskeligt ud at få kravet igennem. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00