Arvefølge, udlændinge og en SV-regering: Her er syv nedslag fra Løkkes nye bog

NY BOG: Lars Løkke Rasmussen (V) åbner blandt andet op for en mulig SV-regering og sætter flere ord på, hvad det vil sige ikke at ville være statsminister for ”enhver pris” i sin nye samtalebog. Læs syv nedslag fra bogen.

'Befrielsens øjeblik.'

Det er navnet på den samtalebog, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ud af det blå valgte at udgive torsdag i samarbejde med journalist og forfatter Kirsten Jacobsen.

I bogen åbner Løkke en dør på klem for en SV-regering efter valget, men han deler også sine refleksioner om udlændingedebatten, det europæiske samarbejde, og hvilken pris man som statsminister kan blive nødt til at betale.

Her følger syv nedslag fra bogen:

1. ”Arvefølgen er ikke en naturlov i Venstre”
Formandsposten i Venstre er ikke et hovedtema i bogen, men Løkke deler alligevel indirekte et par interessante tanker om, hvem der skal efterfølge ham og måske endnu mere specifikt, hvem der ikke skal.

Kirsten Jacobsen pointerer på et tidspunkt, at det ikke er alle næstformænd i Venstre, der per automatik er blevet formænd, hvortil Løkke svarer:

”Ja, det er en relativt ny tradition. Jeg tror faktisk, at Anders (Fogh Rasmussen red.) og jeg er de eneste, men vi repræsenterer jo også tilsammen et ret stort spand af år,” siger han og tilføjer så senere:

”Arvefølgen er ikke en naturlov i Venstre. Lige så lidt som det er en naturlov, at jeg sidder her.”

Senere i bogen forklarer han desuden, hvorfor han ikke kunne holde sit løfte til sin kone Sólrun om ikke at genopstille, når han havde bevist, at han kunne vinde nøglerne til Statsministeriet på egen hånd.

Ifølge Løkke er der behov for en ”sikker hånd på roret”, hvis ikke skibet skal gå ned, og det er hans overbevisning, at det var faldet sammen i den seneste valgperiode, hvis han havde holdt sit løfte.

Læs mere om det nedslag her, hvor næstformand Kristian Jensen (V) også kommenterer på bogen.

2. Åbner for en SV-regering
I kapitlet ”Befrielsens øjeblik” kulminerer samtalerne, da Løkke åbner for en SV-regering efter valget. Selv fortæller han, at der skal være en ”udløsende mekanisme” for at sætte et sådant samarbejde i gang.

Det kunne ifølge Løkke selv være en politisk krise – enten en substantiel krise som finanskrisen, men måske endnu mere interessant i et aktuelt perspektiv en situation, hvor ”stemmerne falder på en måde, hvor politikken bliver for fastlåst, hvis man ikke gør det”.

Løkke frygter særligt, at flertallet går til fløjpartier, der sælger sig selv på ”nicheprodukter” og mener i den sammenhæng, at vælgerne skal stille sig selv en række spørgsmål:

”Hvem har vi egentlig mest tillid til, hvis det værste sker, og telefonen ringer klokken tre om morgenen, fordi verden står i brand? Hvor synes vi, at den telefon skal stå? Hvem skal tage den? Hvem vil kunne agere mest ansvarligt på hele landets vegne?” spørger han.

Læs mere om de overvejelser her.

3. Statsminister for ”enhver pris”
I bogen spørger Kirsten Jacobsen også ind til Løkkes efterhånden berømte ord om, at han ikke vil være statsminister for enhver pris.

Venstre-formanden pointerer her sit brug af ordet enhver og understreger, at han gerne vil være statsminister for en pris. Løkke forklarer, at han ikke har gjort noget i den seneste valgperiode, som bevæger Danmark et sted hen, hvor han ikke gerne selv vil være: Han erkender, at det er gået for langsomt, men han har ikke bevæget sig den forkerte vej.

Mod slutningen af bogen definerer Løkke så endelig, hvornår nok er nok. Det sker, da Kirsten Jacobsen forholder ham til, at han kan blive nødt til at lytte til Nye Borgerlige:

”Jeg kan – og vil – aldrig blive stillet over for at skulle opfylde et krav om, at vi skal udvise total disrespekt for alle internationale konventioner. At vi skal sige, at vi ikke giver en disse for dem, og at vi herfra bare vil administrere i lodret modstrid med dem. Det kan jeg ikke levere, det kommer jeg aldrig til at levere, det kan ikke lade sig gøre,” siger han.

4. Udlændinge, paradigmeskifte, Sjælsmark og kvoteflygtninge
Udlændingedebatten har fyldt meget i den seneste valgperiode, og det er derfor også helt naturligt, at den er et tilbagevendende tema i samtalebogen.  

Løkke fortæller, at han har et ”dobbeltsyn” på udlændingepolitikken. At det både er for nemt at hænge fast i lette løsninger om, at alle kan smides ud, og at alle kan tages ind. At det er for unuanceret at pege på religionen islam som problemet, men at han stadig er bekymret over, at der findes muslimer i Danmark, som sætter Koranen over Grundloven.  

Han kommenterer også på det såkaldte ”paradigmeskifte”, som han ”sagtens kan stå moralsk på mål for”. Det samme, siger han delvist om udrejsecenter Sjælsmark, der ifølge Løkke ikke er ideelt, men en konsekvens af de valg, som forældrene har truffet.

Og så kritiserer han Socialdemokratiet for deres tone i udlændingedebatten:

”Det er rigtigt, at de har en hård retorik på udlændingeområdet. På nogle strækninger også mere unuanceret end den måde, jeg selv har lyst til at tale om det emne på. Jeg synes, at meget bliver en generel nedrakning af udlændinge,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Derudover fortæller han, at Danmark er ”tæt på” at kunne tage kvoteflygtninge igen.

5. ”Jeg føler mig på tålt ophold hos eliten”
I samtalebogen kommer vi ikke kun nærmere politikeren Lars Løkke Rasmussen. Statsministeren fortæller også om, hvordan han øvede ord med sin mor, der dog alligevel ikke kunne hjælpe, da han som den første i familien kom i gymnasiet og senere på universitetet.

Opvæksten i et fattigt hjem får også Løkke til at nå frem til, at han ikke føler sig som en del af den ”elite”, der i de seneste år har været talt op som en markant modsætning til ”folket”:

”Hvis nogen læser det her, vil de nok tænke, at sådan skal jeg sige: Men jeg føler helt ærligt ikke, at jeg tilhører nogen elite. Jeg føler mig på tålt ophold hos eliten. Eller på lånt ophold, om du vil,” siger Løkke.

6. Ulighed og høje lønninger
Løkke bliver også forholdt til den økonomiske ulighed og spurgt ind til, om kapitalismen har vist sit grådige ansigt i Danmark.

Her vælger statsministeren at kaste sig ud i en lidt overraskende kritik af den hollandske topchef i Carlsberg Cees ’t Hart – dog uden at nævne ham ved navn:

”Jeg er ikke ’ven’ med ham, der tjener 50 millioner kroner om året. Han rager mig en høstblomst, men hans løn kaster lange skygger over solidariteten i vores skattesystem, og det er fuldstændig skævt,” siger Løkke og pointerer, at den pågældende direktør tjener en dansk statsministers årsløn på 10 dage.

Og så tilføjer han, at Venstres skatteudspil er målrettet, at det skal kunne betale sig at arbejde for dem på offentlig forsørgelse –  ikke at det bedre skal kunne betale sig at være bryggeridirektør.

7. Har besluttet sig for at være sig selv – igen
Kirsten Jacobsens samtalebog har titlen 'Befrielsens øjeblik', og da bogen blev præsenteret på et pressemøde torsdag formiddag, lagde Løkke selv også vægt på titlens betydning.

Det gør han også i bogen med alle sine refleksioner om et muligt samarbejde med Socialdemokratiet, der kommer efter et afsnit, hvor statsministeren erkender, at han har været bange for at gøre noget forkert og glemt at være sig selv.

Det er det, som han er nu. Og han bruger et helt lavpraktisk eksempel til at illustrere det:

”Inden for det seneste års tid har jeg nogle gange tænkt, at jeg måske skulle begynde at træne hårdere. Men det gider jeg ikke! Jeg arbejder altid. Det er selvvalgt, men jeg arbejder meget. Jeg gider ikke også koncentrere mig om at skulle tabe mig. Jeg har fået nok. Jeg vil gerne tabe mig, men det skal ikke være et projekt på grund af et valg. Jeg vil ikke prioritere det facadeagtige,” siger Løkke, der 17. maj fejrer 10-års jubilæum som formand i Venstre.

Forrige artikel EU-valg i andre lande: Frankrigs sociale opgør og tvekamp med Le Pen EU-valg i andre lande: Frankrigs sociale opgør og tvekamp med Le Pen Næste artikel Valgoverblik: Mette Frederiksen saver Løkkes udstrakte hånd over Valgoverblik: Mette Frederiksen saver Løkkes udstrakte hånd over
Ung S-borgmester vinder Dialogprisen 2019

Ung S-borgmester vinder Dialogprisen 2019

INTERVIEW: Det blev den 26-årige Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), der løb med årets dialogpris på Folkemødet. Altinget tog en snak med den nykårede prisvinder.