Atomtrussel og folkemord: Hold øje med disse 10 kriser i 2018

Tænketanken International Crisis Group (ICG) har i en ny analyse samlet de 10 største konflikter, som tænketanken mener vil præge 2018.

Tænketanken peger desuden på tre globale trends, der beskriver den internationale politiske scene, og den samlede analyse er blevet sendt til Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

Som den første trend nævner ICG, at USA er blevet mere tilbagetrukket i sit internationale engagement som konsekvens af de store omkostninger, som blandt andet krigen i Irak forsagede. Det nævnes også, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har trukket USA i en retning væk fra internationalt engagement.

En anden trend er øget militarisering i udenrigspolitik. Også her nævnes Donald Trump som en årsag, og det bemærkes, at der er blevet mindre plads til diplomati.

Den tredje trend er mindre globalt samarbejde mellem lande. Eksemplet i analysen er USA’s udtræden af klimaaftalen.

Topti over kriser ifølge ICG

1. Nordkorea
Kim Jong-un er 34 år gammel, leder af Nordkorea og indehaver af et atomarsenal, som han efter sigende snart kan ramme USA’s fastland med.

Sammenlagt med Præsident Donald Trumps hårde retorik, når det kommer til Nordkoreas missiltest, sikrer konflikten på den koreanske halvø sig en førsteplads i analysen.

ICG mener, at Kim Jong-un søger atomvåben på grund af en frygt for, at han skulle blive fjernet fra magten af andre stater. USA vil ifølge ICG forhindre Nordkorea i at få langtrækkende atomvåben, som kan ramme amerikansk fastland.

De to landes ledere er ikke just på talefod, og på Twitter har Donald Trump kaldt Kim Jong-un for ”Little Rocketman”.

ICG anbefaler, at USA midlertidigt stopper sine militærøvelser i Sydkorea mod et midlertidigt stop af nordkoreanske missiltest. Det skal give rum for forhandlinger.

North Korean Leader Kim Jong Un just stated that the “Nuclear Button is on his desk at all times.” Will someone from his depleted and food starved regime please inform him that I too have a Nuclear Button, but it is a much bigger & more powerful one than his, and my Button works!

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 3. januar 2018

2. USA og Saudi-Arabien vs. Iran
Islamisk Stat er på tilbagetog, men i dets kølvand står en øget iransk indflydelse i landene Syrien, Irak, Yemen og Libanon.

Det huer ikke USA og Saudi-Arabien, som i 2018 vil forsøge at afskrække Iran fra yderlige indflydelse i regionen ved at signalere, at det vil få konsekvenser.

I Saudi-Arabien har kronprins Mohammad bin Salman fået stor magt det seneste år, og det sammenlagt med Donald Trumps aggressive tone over for Iran er ifølge ICG en opskrift på øget konflikt.

Analysen peger ikke på en løsningsmodel, men påpeger, at Ruslands engagement i Syrien og Irans styrkede magtposition ikke gør noget godt for en eventuel afskrækkelsesstrategi fra USA og dets saudiske allierede.

3. Rohingyaerne i Myanmar
I 2017 kom et for mange ukendt folk på alles læber: Rohingyaerne i Myanmar.

Rohingyaerne er et overvejende muslimsk mindretal i det buddhistiske land Myanmar i Sydøstasien.

Ifølge FN har Myanmars regering, anført af tidligere vinder af Nobels Fredspris Aung San Suu Kyi, bedrevet en etnisk udrensning af rohingyaerne.

Myanmar har gennemgået en forandring fra militærdiktatur til demokrati, som ICG nu frygter vil blive afsporet af krisen.

Nabolandet Bangladesh er også under hårdt pres, da mere end 655.000 rohingyaer er flygtet til landet.

Analysen har ikke en løsning på konflikten klar, men det kan tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan måske hjælpe med. Han har givet et bud i denne rapport.

Rohingyaflygtninge modtager nødforsyninger. (Foto: /ritzau/Dar Yasin)

4. Borgerkrigen i Yemen
På den arabiske halvø er det lille land Yemen for tredje år i borgerkrig.

Konflikten i landet ser ikke ud til at blive mindre i 2018. Særligt har drabet på landets tidligere præsident Abdullah Saleh i december 2017 bidraget til en eskalering af konflikten.

Udover krigens direkte ofre er landet også ramt af hungersnød og kolera. Otte millioner beskrives i analysen som værende på randen af hungersnød, mens der er registreret en million tilfælde af kolera og tre millioner internt fordrevne.

Der er ingen udsigt til en fredsaftale i landet med en befolkning på 27 millioner. Konflikten bliver beskrevet som en stedfortræderkrig mellem Saudi-Arabien og Iran, og ICG peger på en FN-resolution som nødvendig, hvis konflikten skal nedtrappes.

5. Afghanistan
Siden 2001 har Afghanistan været ramt af krig. Og der er intet, der tyder på, at 2018 bliver året, hvor landet oplever fred.

Tværtimod vil krigshandlingerne blive intensiveret i det nye år, forklarer ICG i analysen.

Det skyldes USA’s nye strategi for landet, som lægger op til en øget militær tilstedeværelse. Men det vil ikke betyde meget, da Taleban i dag kontrollerer mere af Afghanistan end nogensinde siden 2001.

Der findes ikke en militær løsning på konflikten i Afghanistan, konstaterer ICG. USA skal i stedet indse, at en dialog med Taleban er den eneste vej mod en politisk løsning.

Der er planlagt parlamentsvalg i landet i 2018, og det noteres, at samtlige valg siden 2004 har medført en krise.

6. Krigen i Syrien
Syrien nærmer sig et kedeligt syvårsjubilæum for borgerkrigen, der ifølge FN har kostet omkring 400.000 syrere livet.

Præsident Bashar al-Assad er ved at få kontrol over landet takket være støtte fra Rusland og Iran, men krigen er ikke slut.

Islamisk Stat kontrollerede indtil for nylig store dele af landet, men i takt med terrorgruppens tilbagetog i det østlige Syrien vil konflikten kunne eskalere andre steder i landet.

Her nævner analysen det nordvestlige Syrien som en mulig kampplads. Området er under forskellige oppositionsgruppers kontrol og huser cirka to millioner syrere.

Konsekvensen af en offensiv i regionen vil medføre store ødelæggelser og nye, massive flygtningestrømme, slår analysen fast.

Syriens præsident Bashar al-Assad (tv.) flankeret af Ruslands præsident Putin. (Foto: /ritzau/Mikhail Klimentyev)

7. Sahel
Sahel er navnet på et område i Afrika, der indbefatter blandt andet Eritrea, Etiopien og Mali.

Sidstnævnte har særligt været under pres fra ekstremistiske grupperinger, der har udøvet ”jihad” på tværs af grænser.

Landenes regeringer mangler autoritet til at løse konflikterne, og ofte er det militære midler, der tages i brug. Det er med til at eskalere konflikterne, skriver ICG.

Da mange af konflikterne skyldes lokale forhold, mener ICG, at en løsning skal indeholde en militær indsats, der bakkes op af en politisk strategi, som tager forbehold for de lokale magtkampe.

8. DDR Congo
Den Demokratiske Republik Congo er truet af krise, efter at præsident Joseph Kabila har udsat et valg.

Det var ellers planlagt, at et valg skulle foretages i 2017, men Joseph Kabila har brudt aftalen, som var blevet indgået med hjælp fra den katolske kirke i 2016, og udsat valget til slutningen af 2018.

ICG frygter, at det i forvejen voldsplagede land vil opleve en stigning i voldelige konflikter.

Desuden er det ifølge ICG beklageligt, at meget få lande har kritiseret præsident Joseph Kabila. Det kan skyldes en frygt for et sammenbrud, som kan sprede sig i regionen.

ICG anbefaler, at man holder parterne fast på aftalen fra 2016, hvis man vil undgå konflikt.

9. Ukraine og Rusland
10.000 mennesker har mistet livet i Ukraine som konsekvens af den konflikt, der har udspillet sig i den østlige del af landet.

Her har pro-russiske separatistgrupper været i kamp med regeringen om kontrol siden 2014, og situationen er låst fast. Det vurderer ICG, der peger på, at Rusland og Ukraine beskylder hinanden for brud på fredsaftalen Minsk II.

Landet er delt i en vestlig pro-europæisk del og en pro-russisk del i øst. Derudover er Ukraine plaget af korruption, som ICG mener er årsag til mange problemer i landet.

Rusland har selv foreslået, at FN-styrker bliver sendt til landet, men ICG har ikke store forventninger til det forslag. Dog peger tænketanken på, at fredsbevarende styrker er en mulighed, der kan nedtrappe konflikten.

10. Venezuelas sammenbrud
Venezuelas socialistiske styre blev indtil for nylig hyldet som et mønstereksempel på en socialstisk stat, der virker.

De faldende oliepriser har dog slået skår i den historie. Landet havde hængt det meste af sin økonomi op på de enorme forekomster af olie, men priserne er faldet støt i mange år, og det har slået bunden ud af statskassen.

Resultatet er inflation og mangel på basale fødevarer for en stor del af befolkningen. I 2017 måtte landet bede om en omstrukturering af sin udlandsgæld, hvilket ICG ikke forventer vil ske.

Tænketanken mener, at krisen vil forværres i 2018 med det resultat, at flere af indbyggerne vil forlade landet.

Præsident Nikolás Maduro sidder tungt på magten, og oppositionen er splittet. Derfor er udsigten til demokratiske reformer lille, mener ICG.

Demonstrationerne i Venezuela har ført til voldelige sammenstød i gaderne mellem demonstranter og politiet. (Foto: /ritzau/Ariana Cubillos)