Margrete Auken
Ved valget i 2009 stemte 204.111 vælgere personligt på Margrete Auken. Dermed var hun valgets tredjestørste stemmesluger. (Foto: Europa-Parlamentet)

Auken: Vælgerne behandles som smålige og usolidariske

16. maj 2014 kl. 10:30
EP-INTERVIEW: SF's spidskandidat til Europa-Parlamentet langer hårdt ud efter kritikerne af EU-borgeres adgang til danske velfærdsydelser. Samtidig kaster Margrete Auken sig ud i et fuldtonet forsvar for det indre marked.
| Flere

BRUXELLES: Det sidste års tid er der sket mange forandringer i Socialistisk Folkeparti.

Flygtende folketingsmedlemmer, formandsskifte og regeringsexit har været på menuen, men der er en ting, der ikke har ændret sig.

Partiets grand-old-woman i Europa-Parlamentet hedder stadig Margrete Auken.

Og trods sine 69 år, heraf mere end 30 år som medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet, ønsker hun, at det fortsat vil være tilfældet de næste fem år.

"Der er så meget at lave. Jeg synes, at det er spændende, og hvis jeg lige kan tage en runde til, har jeg ikke lyst til at slippe det europæiske endnu. Jeg tror stadig, at jeg kan levere noget," siger Margrete Auken.

Skandaløs debat
Hendes valgprogram har to hovedpunkter; klima og social ulighed.

Indtil videre har valgkampen ikke efterladt meget plads til det første.

Til gengæld har spørgsmålet om EU's sociale dimension været allestedsnærværende i skikkelse af debatten om EU-borgeres ret til danske velfærdsydelser.

Den debat kulminerede torsdag, da Thorning-regeringen blev bragt i mindretal i Folketinget på spørgsmålet om børnecheck og optjeningsprincipper.

En debat, der ærgrer SF's spidskadidat, og som, hun mener, er kørt af sporet.

Børnepengene til vandrende arbejdstagere er er ikke noget problem for den danske velfærdsmodel, mener Margrete Auken, der desuden er hun dybt forarget over den tilgang til spørgsmålet, som en række partier har lagt for dagen.

"Det er en skandale at høre en Johanne Schmidt-Nielsen (EL) sige, at polske arbejdere, der betaler skat i Danmark ikke må få børnepenge, hvis ikke hele familien flytter herop. Jeg er rystet over sådan en udtalelse fra en ledende dansk venstreorienteret," siger Margrete Auken med henvisning til, at både Enhedslisten, men også Socialdemokraternes spidskandidat Jeppe Kofoed har argumenteret for, at danske børnepenge ikke bør sendes ud af landet.

Men den er helt gal, lyder det fra spidskandidaten.

"Hvis man kom igennem med det princip, at man skal bo i Danmark for at få danske børnepenge, så ville det ramme en masse danskere, der for eksempel bor i Sverige, men arbejder og betaler skat i Danmark. Skal de nu ikke længere have lov til at få sendt børnepenge til Sverige?," spørger hun.

Utidig omhu
Hvis man mener, at de danske børnepenge er sårbare, må man gøre andre ting, der ikke diskriminerer mellem danskere og udenlandske arbejdere, mener Margrete Auken. Det kunne være at ændre børnepengene til at være bagudbetalt, eller forhøje kravet til antallet af ugentlige arbejdstimer til 14 timer.

"Det er noget, Danmark selv kan gøre, og det er der ikke noget galt i, men man skal passe på med at reparere noget, som ikke er i stykker. Det hedder utidigt omhu," siger Margrete Auken.

Men noget tyder på, at folk rent faktisk opfatter det her som et problem. Er det ikke noget, du må forholde dig til?

"Jo, men synes du, at du respekterer mennesker ved at sige noget, der ikke er rigtigt? Nej, det er at tale ned til dem og håne dem. Det er min gode erfaring, at når jeg siger til folk, at jeg godt kan forstå, at de bliver forskrækkede over alt det der bliver sagt, men derefter viser dem de tørre tal, så føler de sig bedre behandlet. Bedre end hvis man behandler folk som om de er smålige og usolidariske," siger Margrete Auken med adresse til blandt andet Venstre og Konservative.

De to partier, påpeger hun, var selv med til at vedtage de gældende regler for arbejdskraftens frie bevægelighed.

"Nu tumler de rundt og lader som om, at de ikke aner, hvad der foregår," siger hun.

Intet galt med det indre marked
Hun advarer mod at give det europæiske samarbejde skylden for noget, som Danmark selv kan ændre på. En holdning, der også gør sig også gældende i forhold til social dumping.

Her har Rina Ronja Kari, Folkebevægelsens spidskandidat til Europa-Parlamentet i et interview med Altinget.dk kritiseret EU's indre marked i kraftige vendinger.

Hun mener, at denne grundsten for EU er roden til det problem, der opstår, når udenlandske arbejdstagere i Danmark har løn- og arbejdsvilkår, der ligger under det sædvanlige danske niveau.

Margrete Auken og andre kan lovgive, lige så meget de vil om social dumping, men det vil ikke være nok, så længe det indre marked er i centrum, mener Rina Ronja Kari.

Det er noget vrøvl, lyder det fra Margrete Auken, der kaster sig ud i et fuldtonet forsvar for det indre marked.

"Det er et spørgsmål om at få vores regeringer og fagbevægelser til at insistere på, at de regler, der er, overholdes. Vi kan forlange kædeansvar, (hvor en hovedentreprenør kan gøres ansvarlig for forseelser begået af underentreprenøre, red), men det kræver politisk vilje. Det samme gælder krav om overenskomster i offentlig udbud. Der nytter ikke noget, at man bare giver EU skylden når politikken derhjemme er for svag," siger hun.

Skrappe krav
Men mener du slet ikke, der er nogen modsætning mellem at bekæmpe social ulighed og så det fokus på det frie indre marked, som EU bygger på?

"Det fri marked, som er reguleret af skrappe krav, er altså ikke farligt for arbejderne. Men det kræver, at du gider knokler for ordenlige regler," siger Margrete Auken, der dog anerkender, at der er område, hvor reglerne ikke er gode nok i dag.

Det gælder blandt andet på transportområder. Her gøres der for lidt for at undgå såkaldt cabotage-kørsel, hvor udenlandske chauffører kører billige turer i Danmark uden at leve op til de danske løn- og arbejdsvilkår, mener hun.

Afviser tidligt exit
Inden SF'eren får mulighed for igen at komme ned i EU-lovgivningens maskinrum, venter der dog en nervepirrende valgkamp.

De seneste meningsmålinger giver SF lidt over seks procent af stemmerne, hvilket akkurat kan vise sig at være nok til at få et mandat, da partiet ligesom i 2009 danner valgforbund med Socialdemokraterne og Radikale.

Der er dog uendelig langt op til valgresultatet i 2009, hvor vælgerne sendte Margrete Auken og den daværende SF´er Emilie Turunen til Bruxelles med 15,9 procent af stemmerne i ryggen.

Dengang fik Margrete Auken over 200.000 personlige stemmer.

I Fyens Amts Avis spekulerede en analyse forleden i, at SF's kendte EU-ansigt primært genopstiller for at samle stemmer til partiet, mens at hun efter et valg kunne overveje at trække sig fra posten før tid.

Her blev Margrete Aukens alder blandt andet nævnt som et argument.

Den 69-årige Margrete Auken afviser dog, at hun har planer om at trække stikket før tid, hvis hun skulle blive valgt.

"Ser jeg så faldefærdig ud?," spørger Margrete Auken og forstætter:

"Det har jeg ingen planer om. Jeg er ikke endnu derhenne, hvor jeg skal til at holde op"

Altinget.dk stiller i en række interview frem mod valget til Europa-Parlamentet skarpt på partiernes spidskandidater. Dette er det femte interview i rækken.

Dokumentaion Hvilket udvalg vil du sidde i, hvis du bliver valgt?
Jeg vil meget gerne fortsætte i miljøudvalget, ENVI. Jeg har også stadig et ideal om, at mit borgernære borgerklageudvalg (Udvalget for Andragender, red) kan blive kendt i Danmark, for det er enormt skægt, at vi har sådan et udvalg, hvor borgerne kan komme og få deres klager og sager taget op. Desuden vil jeg også gerne fortsætte i Palæstina-delegationen (der varetager Parlamentets kontakt til til myndighederne i de besatte områder, red), hvor jeg er næstformand.

Hvad bliver dine mærkesager?
Min absolut vigtigste sag er at få skubbet ordentligt på for den grønne omstilling, så Europa og Danmark har en chance for at klare sig i fremtiden som andet end et lille hyggeligt museumshjørne af verden. Klimaet er den mest påtrængende opgave sammen med den voksende sociale ulighed i Europa og i verden. Det er det, jeg har helt i fokus. Rigtige arbejdspladser på rigtige, holdbare industrier.

Hvilken europæer ser du som et forbillede?
N.F.S. Grundtvig. Han fulgte aldrig alkove-strategien, hvor man lukker sig om sig selv. Han har altid haft udsynet og ment, at vi skulle ud og være med i det større fællesskab. Han rejste til England og opdagede, hvad der skete i verden. Han lærte alle sprogene, så han kunne følge med i det og have de store diskussioner.

 
Altinget | EU

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK