Køb abonnement
Annonce
Debat

Ngo: Løkke bør huske sin gamle udviklingsministers ord, før han skriver kvinderne ud af udviklingspolitikken

Ulla Tørnæs (V) var minister for først uddannelse og senere udviklingsarbejde, da Lars Løkke Rasmussen var statsminister fra 2016 til 2019.
Ulla Tørnæs (V) var minister for først uddannelse og senere udviklingsarbejde, da Lars Løkke Rasmussen var statsminister fra 2016 til 2019.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
8. oktober 2025 kl. 02.00

N

Hhv. sekretariatsleder og kommunikationsmedarbejder, Axis

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For fem år siden interviewede vi i Axis Ulla Tørnæs i forbindelse med vores 25-års jubilæum som udviklingsorganisation.

Baggrunden for samtalen var venstrekvindens tidligere position som udviklings- og uddannelsesminister og hendes engagement i kvinders rettigheder.

I Axis arbejder vi netop med kvalitetsuddannelse i Sydamerika og Afrika med et særligt fokus på piger, kvinder og seksuelle rettigheder. Derfor ville vi gerne have hendes syn på, hvordan uddannelse og kvinders rettigheder hænger sammen.

Og efter at have læst artiklen 'Løkke om udviklingsbistand: "I en verden, hvor alle kører baglæns, bevæger vi os stadig fremad” i Dagbladet Information, fik vi lyst til at dele nogle af Tørnæs’ perspektiver.

Danmarks forpligtelse er stærkere

”Hvis ikke jeg skulle gøre det, hvem søren skulle så?” Sådan spurgte Tørnæs sig selv, da Donald Trump i 2017 genindførte ’The Global Gag Rule’, der blokerer finansieringen til ngo’er, der rådgiver om abort eller går ind for afkriminalisering af abort.

"Jeg har på intet tidspunkt i dansk sammenhæng mødt modstand mod at stille mig op imod Donald Trump. Som udviklingsminister i for eksempel et katolsk land kan man ikke sige de samme ting, som jeg har kunnet. Derfor har forpligtelsen været stærkere," sagde Tørnæs dengang til Axis.

Læs også

Som reaktion på ’The Global Gag Rule’ stiftede hun organisationen She Decides sammen med kolleger i Holland, Belgien og Sverige.

Da Trump i år kom til magten i sin anden regeringsperiode, var noget af det første, han gjorde at fjerne det amerikanske bidrag til UNFPA, FN’s organisation for reproduktiv sundhed og rettigheder.

Men tonen er denne gang en ganske anden fra Danmarks udenrigsministerium, demonstreret ved Lars Løkke Rasmussens interview i Information. Den er i stedet farvet af denne nye tids pragmatisme, som er en af udenrigsministerens kæpheste.

De eneste lande i verden ud over Danmark, der fortsat bruger 0,7 procent af bni på udviklingsbistand, er Sverige, Norge og Luxemburg. Ja, hvis ikke vi skulle gøre det, hvem søren så, kunne man tænke. Men det var desværre ikke Løkke Rasmussens pointe. Han udtalte modsat: ”Vi må tænke på os selv først.”

Interviewet med udenrigsministeren understreger det igangværende paradigmeskifte: Det bliver sværere og sværere at finde opbakning til udvikling i det globale syd.

Den udviklingspolitik, som opstod i kølvandet på Anden Verdenskrig, er ved at blive udvandet til fordel for strategiske formål, som gavner Europa og Danmark.

”Det er en investering i at passe på Europa i forhold til de her migrationsstrømme”, sagde Lars Løkke Rasmussen til Information.

Tager os til hovedet over Løkkes prioriteter

Det kan føles som længe siden, at vi interviewede den forhenværende udviklingsminister for Venstre.

Lars Løkke Rasmussen forsøger ikke at skjule, at erhvervsinteresser fylder mere end styrkelsen af civilbefolkninger i nogle af verdens mest sårbare land. Udviklingsbistand er en investering, ikke et humanitært ideal, forstår man.

Kvinders rettigheder har hidtil været en grundpille i dansk udvikling. Vi kan kun begræde, at det ikke har høj prioritet i dansk udviklingspolitik set i lyset af Trump-regeringens udviklingspolitiske linje.

Mange udviklingsorganisationer tager sig til hovedet over Lars Løkke Rasmussens udviklingspolitiske prioriteringer

Niels Boe og Pia-Mathilde Henriksen
Hhv. sekretariatsleder og kommunikationsmedarbejder, Axis

Men hvis vi endelig skal imødekomme Lars Løkke Rasmussen i hans investeringslogik, kan vi i Axis sagtens være med.

Ulla Tørnæs sagde det selv: ”Man kan nå langt, når man arbejder med piger og kvinder. Når man uddanner en kvinde, uddanner man et helt samfund, fordi kvinden typisk er optaget af at sikre, at hendes børn også får gode fremtidsmuligheder.”

En undersøgelse i Kenya har vist, at hvis adgangen til oplysning og prævention bliver løftet med to tredjedele i de kommende årtier, vil landet opleve en stigning i indkomst per indbygger på 51 procent i 2050. 

Lignende undersøgelser i andre lande har peget på enorme makroøkonomiske gevinster ved øget mulighed prævention. Familieplanlægning er forholdsvis billig og meget omkostningseffektiv. Ifølge WHO spares der seks dollar for hver dollar, der investeres.

Mange udviklingsorganisationer tager sig til hovedet over Lars Løkke Rasmussens udviklingspolitiske prioriteringer.

Ikke kun fordi udviklingsstøtten i sig selv har en værdi, som ikke kan undervurderes, men fordi udvikling og sikringen af kvinders rettigheder også er en måde at sikre Fort Europa mod migrationsstrømme på.

Læs også

Seks ud af ti borgere på det afrikanske kontinent er under 25 år. Det skyldes blandt andet fattigdom og kvinders manglende adgang til selvbestemmelse, herunder prævention. Mange lever i fattige landdistrikter, præget af konflikt, sult og klimaforandringer, som kun vil tage til de kommende år.

Vi kan se ind i en fremtid, hvor piger og kvinder i lavindkomstlande fortsat vil være sårbare.

Mange års rettighedsarbejde rulles tilbage

Afviklingen af USAID har allerede store konsekvenser for vores ghanesiske partner, Norsaac, som arbejder for piger og kvinders rettigheder. Organisationen har mistet 70 procent af sin finansiering og fyret 50 ansatte.

I Axis er vi chokerede, når vi oplever en kompetent partner blive amputeret.

Organisationen har gennem de sidste 15 år med stor succes i arbejdet for at reducere teenagegraviditeter gennem rettighedsbaseret seksualundervisning. I nogle områder fik Norsaacs arbejde nedbragt teenagegraviditeter til nul.

Med den nye udviklingspolitiske situation, hvor USA og flere europæiske lande opgiver årtiers indsats for udvikling i det globale syd, er vi alvorligt bekymrede for en tilbagerulning af pigers og kvinders muligheder.

Som Ulla Tørnæs påpegede for os i 2020, er der i Danmark konsensus om kvindens ret til at bestemme over egen krop. Derfor følte hun som dansk politiker, da hun åbent kritiserede Trump, at hun stod på et solidt fundament.

Vi bevæger os, uanset hvordan det vendes og drejes, med Lars Løkke Rasmussens politik ikke fremad, som ministeren ellers påstår i sit interview til Information.

Hvis ikke vi skal gøre det rigtige – hvem søren skal så?

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026