Bagmandspolitiet sigter øverste ledelse i OW Bunker
Bagmandspolitiet har sigtet tidligere CEO i OW Bunker Jim Pedersen samt forhenværende CFO Morten Skou. Ifølge ShippingWatch er de to sigtet for mandatsvig i forbindelse med OW Bunkers datterselskab i Singapore, Dynamic Oil Trading.
Mere konkret drejer sigtelsen sig om, at ledelsen i Danmark har givet tilladelse til, at Dynamic Oil Trading har fået lov til at opbygge en stor gæld til det lokale bunkerselskab Tankoil. En gæld, som i sidste ende fik OW Bunker til at krakke.
Jim Pedersen kalder sigtelsen for "fuldstændig uden indhold" over for ShippingWatch.
Tidligere chef for Dynamic Oil Trading, Lars Møller, er ligeledes blevet sigtet, bekræfter hans advokat Arvid Andersen over for Berlingske ifølge ShippingWatch, mens tidligere finansdirektør i virksomheden, Kimmie Goh, ikke er sigtet. Lars Møller har dog ikke yderligere kommentarer til sigtelsen.
De sigtede skal inden for den næste uge tilkendegive deres holdning over for Bagmandspolitiet.
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump









































