Bandekrigen er sat på vågeblus

Efter en årrække med stor politisk og politimæssig fokus på rocker- og bandekriminalitet ser myndighedernes indsats nu ud til at bære frugt.

Siden 2009 er der en klar tendens mod færre skyderier og sårede inden for den del af den organiserede kriminalitet, som politiet betegner som rocker- og banderelateret.

Og mod syv dræbte i løbet af de sidste tre kvartaler af 2009 skal man nu tilbage til 2013 for at finde et sammenstød med dødelig udgang.

Det viser en gennemgang af Rigspolitiets opgørelser over udviklingen i rocker- og bandekriminalitet, som Altinget har foretaget.

Hos Rigspolitiets nationale efterforskningscenter (NEC) genkender man billedet af, at der aktuelt er et relativt lavt konfliktniveau i forhold til, hvad der i perioder er set tidligere. Det tager man som en indikation på, at politiets indsats virker.

”Det tyder på, at vores meget brede og målrettede indsats på nationalt plan ser ud til at have haft en effekt,” siger Tormod Christensen, vicepolitiinspektør ved NEC.

Det miljø er ikke lig med 'bling-bling', det er lig med tremmer

Simon Emil Ammitzbøll (LA)
Retsordfører

Ikke mindst arbejdet med at bekæmpe vold og skyderier i det offentlige rum har stået og står fortsat meget højt på politiets dagsorden. 

Og ud over en stor indsats mod de personer, der allerede er en del af rocker- og bandegrupperingerne, så har politiet særligt haft fokus på at hjælpe folk ud af miljøerne gennem exit-programmer og at forebygge rekruttering af nye medlemmer og supporter.

Samtidig har den tidligere regerings bandepakke fra 2014 også haft en effekt. Blandt andet på grund af muligheden for at begrænse prøveløsladelse, når konfliktniveauet er på vej op.

Truslen lurer under overfladen
Men – understreger Tormod Christensen – det er for tidligt at juble. For under overfladen lurer hele tiden en risiko for, at tingene igen eskalerer. Sker det, kan billedet meget hurtigt ændre sig markant.

”De er utroligt voldsparate de her mennesker. Så der er hele tiden en latent risiko for, at der blusser en åben konflikt op. Vi har fuldstændigt fokus på det og bliver ved med at have det. Og så snart noget begynder at ulme, slår vi hårdt ned på det,” siger Tormod Christensen.

2013 bryder med den nedagående tendens. Det handler på den ene side om, at 2013 var et særligt år med ret voldsomme konflikter og skyderier i foråret. Men samtidig viser det, at området er karakteriseret ved relativt store udsving mellem årene.

”Det hænger sammen med, at der er tale om et meget dynamisk miljø. På bare fem år vil 80 procent af alle personerne i grupperingerne være skiftet ud,” siger Tormod Christensen.

Han vil endnu ikke drage nogen konklusioner om 2015. Tallene fra første kvartal tyder på noget aktivitet, som blandt andet har ført til, at man i et par tilfælde har benyttet 2014-bandepakkens mulighed for at begrænse prøveløsladelser.

Misbrug og paranoia
Også hos Det Kriminalpræventive Råd har man indtrykket af, at konfliktniveauet i rocker- bandekredsene er aftaget over årene.

Selv om der ikke findes nogen klar dokumentation for effekterne af de mange forskellige indsatser, der er sat i værk de senere år, så fremhæver rådet først og fremmest de tidlige trivselsfremmende og forebyggende indsatser.

”Samtidig er blandt andet kommuner, politi og boligorganisationer i stigende grad opmærksomme på at samarbejde på tværs om skræddersyede og helhedsorienterede indsatser,” siger Henriette Nobili Christiansen, faglig konsulent ved Det Kriminalpræventive Råd.

Hun vurderer, at tidligere års meget voldelige sammenstød og episoder kan have haft en afskrækkende effekt i forhold til at blive en del af de mere organiserede kriminelle netværk.

”Vores håb er, at miljøerne er blevet mere uattraktive, fordi de skaber dybe ar, fysisk, psykisk og socialt. Mange i rocker- og bandemiljøerne kæmper med misbrug og paranoia og kommer ofte i konflikt. Og de kan have svært at komme tilbage på sporet.”

Hos Det Kriminalpræventive Råd fremhæver man også, at sociale og inkluderende indsatser i bred forstand kan have en betydeligt effekt.

”De er med til at skabe bedre livsvilkår for mange af de personer, der er i risikogruppen for at blive trukket ind i det hårdere kriminelle miljø,” siger Henriette Christiansen.

Politisk offensiv
I 2013 vedtog et bredt flertal i Folketinget en bandepakke, der både udvidede rammen for, hvad der kan kaldes rocker- og banderelateret kriminalitet, og samtidig gav politiet flere beføjelser i indsatsen for at bekæmpe denne type kriminalitet.

Siden har både den tidligere regering og den nuværende regering gjort det klart, at indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet skal opprioriteres yderligt.

Men hvor Helle Thorning-Schmidt (S) og kompagni med det såkaldte tryghedsudspil kort tid før valget i juni lagde op til flere penge til betjente og exit-programmer i fængslerne, så har den nuværende regering et skarpt blikket rettet mod strengere straffe.

Det fremgår ikke mindst af regeringsgrundlaget og er siden blevet gentaget af justitsminister Søren Pind (V). Han er netop nu ved at skabe sig et overblik over, hvad der skal indgå i regeringens kommende rocker- og bandepakke.

I et fælles borgerligt beslutningsforslag fra april 2015 foreslog blå blok blandt andet at afskaffe prøve og ændre straframmen for bande- og rockerkriminalitet.

Flere tremmer, mindre bling-bling
Forslaget lægger op til, at den type kriminalitet ikke blot kan føre til en fordobling af straffen, som det har været muligt siden bandepakken fra 2014, men at det altid skal føre til dobbelt straf.

Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pind (V) om, hvorvidt han har tænkt sig at holde fast i det forslag. Partiets retsordfører Preben Bang Henriksen vil ikke lægge hovedet på blokken.

”Det er helt klart et krav fra os, at der sker en strafskærpelse over for den slags kriminalitet. Om det så sker på den ene eller den anden måde, det vil jeg ikke lægge mig fast på,” siger Preben Bang Henriksen.

Hos Liberal Alliance holder man utvetydigt fast på forårets beslutningsforslag og er samtidig klar til at lægge yderligere strafskærpelser oven i. 

”Vores udgangspunkt er, at bande- og rockermedlemmer hører til i fængslerne og ikke på gaderne. Og vi er nødt til at vise yngre potentielle medlemmer, at det miljø ikke er lig med 'bling-bling', det er lig med tremmer,” siger Simon Emil Ammitzbøll.

Kilde: Rigspolitiet (*Tal for 2009 dækker kun årets sidste tre kvartaler)