Barfoed: Afrika har ansvar for bådflygtninge

Af Lars Barfoed (K)
EU- og udenrigsordfører

Der er behov for internationalt samarbejde, hvis den tragiske situation med de mange bådflygtninge fra Afrika skal håndteres. For Danmarks vedkommende foregår det samarbejde primært i EU. Men vi er også nødt til at vende blikket mod den Afrikanske Union.

Det vil være naivt at tro, at Danmark alene skulle kunne spille en større rolle, når det kommer til at hjælpe bådflygtningene. For det første, fordi vores ret til at bestemme i de områder, flygtningene ankommer til, mildt sagt er begrænset. For det andet, fordi vores midler alene ikke rækker langt nok, når det kommer til at gøre en langsigtet forskel. Dansk enegang er altså ikke ønskelig eller mulig.

Afrikansk ansvar
Og europæisk enegang kan heller ikke gøre det. Vi europæere skal naturligvis løfte vores del af opgaven. Men det er altså ikke EU’s ansvar, at situationen i Afrika har udviklet sig derhen, at folk flygter til havs i skrøbelige både med livet som indsats.

Det er først og fremmest den region, hvor de mennesker bor, der har et ansvar.

Løsningen er heller ikke, at store dele af den nordafrikanske befolkning bosætter sig i Europa. Løsningen er, at de kan bosætte sig i nærområderne. I første omgang - på kort sigt - ved, at der etableres modtagefaciliteter i regionen til dem.

Det er altså ikke EU’s ansvar, at situationen i Afrika har udviklet sig derhen, at folk flygter til havs i skrøbelige både med livet som indsats.

Kyniske bagmænd skal bekæmpes
Det må også indgå, at de, som påtænker at flygte, kommer til at indse, hvor farefuld en færd de udsætter dem selv og måske deres familie for.

De kyniske bagmænd, der får penge for at sende dem af sted, har ikke nogen grund til at fortælle, hvor farlig turen er. Interesseorganisationen Dignity anslår, at en person på en overfyldt båd kan have betalt mellem 50.000 og 100.000 kroner for at komme med.

Det er også her, jeg mener, at de afrikanske lande også må bære et ansvar. Den handel og den kynisme, der er tale om, udøves i deres lande. Det er også i de afrikanske lande, at oplysningen skal finde sted, og bagmændene bekæmpes.

På lang sigt må løsningen dreje sig om at bidrage til at sætte en social og økonomisk udvikling i gang i det nordlige Afrika. Familier skal kunne ernære sig selv ved at få et arbejde og tjene penge selv. Der er nok den mest væsentlige dagsorden, og den må ikke blive overskygget af den nødvendige diskussion her og nu om de akutte løsninger.