Benny Damsgaard: Lars Løkke giver ilt til sølvpapirshattene

KOMMENTAR: Det er helt fair at være uenig i regeringens coronarestriktioner, men alle bør holde sig for gode til indirekte at sprede rygter om myndigheders indgriben i forskningsfriheden, skriver Benny Damsgaard.

En tidligere statsminister burde vide bedre end at bære ved til konspirationsteorier. Længere er den i og for sig ikke.

Alligevel var vi vidne til netop det i lørdags. I sin klumme i BT problematiserede tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at det danske studie af effekten af mundbind, som Salling Fondene har sponsoreret, endnu ikke er blevet offentliggjort.

Løkke skrev godt nok, at han ikke vidste, hvorfor studiet blev holdt tilbage, men han mente klart, at pressen burde grave i, om myndighederne var orienteret om resultatet og bare ikke ønskede det ud.

"Jeg stiller derfor det spørgsmål, medierne burde have stillet: Er det sket? Og hvad viser forskningsresultatet?".

Løkkes insinuation skete som optakt til en kritik af regeringens seneste række af coronarestriktioner. Der mangler evidens for beslutningerne, må man forstå på Løkke.

Og det er på tide at give folkestyret magten tilbage: "Måske vi på sidelinjen skulle begynde at sige det meget højt: Giv os folkestyret og demokratiet tilbage!".

Det er helt politisk legitimt at være uenig i regeringens kurs. Når det kommer til stykket, er det en politisk beslutning, baseret på råd fra embedsapparatet, hvor meget vi lukker ned.

Den kan man være enig eller uenig i, som det skal være i folkestyre, hvor politikerne og ikke embedsmændene bestemmer. Og alle, der har fulgt Løkkes skriverier på BT, er ikke i tvivl om, at han på en række punkter har været uenig med regeringen i dens kurs. Fair nok.

Der er dog forskel på at være politisk uenig og så bære ved til en konspirationsteori om, at der er ligger noget gedulgt bag, at et mundbindsstudie ikke er blevet hurtigt offentliggjort.

At danske myndigheder måske ligefrem har været med til at presse udenlandske lægetidsskrifter til at holde forskningsresultater tilbage, fordi de siger noget ubekvemt.

Det burde en tidligere statsminister holde sig for god til. Især når en ganske simpel googlesøgning kunne have fortalt ham, at det er helt normalt, at forskning bliver afvist af lægetidsskrifter. 

Hele den offentlige ballade om mundbindsstudiets skæbne starter i de danske medier med en artikel i Berlingske, hvor der står, at tre af verdens ledende lægetidsskrifter har afvist at bringe studiet. Der gives ikke en forklaring på hvorfor, men forskerne bag studiet antyder i deres svar til avisen, at det er, fordi resultatet er kontroversielt.

Allerede samme dag, som Berlingske offentliggør sin artikel om sagen, og altså to dage før, at Løkke offentliggør sin klumme på BT, kan man dog også læse en gennemgang af sagen på det uafhængige videnskabsmedie videnskab.dk.

I artiklen på videnskab.dk kan man blandt andet læse, at 99 procent af alle studier, der sendes ind til toplægetidsskrifter afvises... 99 procent!

Det gør de ikke af politiske grunde, men fordi de af andre forskere vurderes til ganske enkelt ikke at være gode nok. Som Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge og direktør for Nordisk Cochrane Center ved Rigshospitalet, siger til videnskab.dk:

"Det er muligt, at det her studie om mundbind er hyperrelevant, og at det haster med at få det ud, men der kan være alle mulige grunde til, at tidsskrifterne har afvist det. Det kan være, at datagrundlaget ikke er godt nok, at resultaterne er inkonklusive, eller at der er metodeproblemer".

Men hvad er så grunden til, at resultaterne ikke kommer ud i de danske medier? Ja, svaret står i og for sig i artiklen fra Berlingske, der satte tingene i gang, og som jeg vil tro, at Løkke har læst.

I artiklen udtaler professor på Hvidovre Hospitals infektionsmedicinske afdeling Thomas Lars Benfield, som er en af forskerne bag undersøgelsen, at "artiklen er ved at blive bedømt af et respekteret tidsskrift. Vi har besluttet ikke at offentliggøre data, før at artiklen er accepteret".

Ret meget klarere svar er det svært at få, og derfor giver det heller ingen mening, når Løkke opfordrer medierne til at grave i sagen, og dermed antyder, at der er noget gedulgt at komme efter.

Men kan resultatet så ikke bare blive offentliggjort i de danske medier, inden det kommer i et fagtidsskrift? Her er svaret nej. Hvis først undersøgelsens resultater har været ude, så er der ingen af lægetidsskrifterne, der vil røre dem, og for en læge er det langt vigtigere karrieremæssigt at komme i for eksempel The Lancet end blive citeret i Berlingske.

Som Anton Pottegård, der er professor i klinisk farmakologi på Syddansk Universitet, siger til artiklen på videnskab.dk: "De fleste danske forskere vil give en nyre eller en arm for at komme i de her tidsskrifter".

Så det korte svar på, hvorfor studiet endnu ikke er ude, er, at det sandsynligvis har nogen betydelige mangler, og at det er forfatterne, altså forskerne bag, der holder det tilbage.

Og bare for god orden skyld siger forskerne bag mundbindsstudiet også til videnskab.dk, at de finder Berlingskes dækning for "sensationsagtig".

Lars Løkke Rasmussen er ikke den første folketingspolitiker, der bærer ved til konspirationsteorierne omkring mundbindsstudiet og coronabekæmpelsen i det hele taget. Det har især politikere fra Nye Borgerlige også gjort.

Der er dog forskel på at være nyvalgt menigt folketingsmedlem uden indflydelse og så tidligere statsminister. Det her burde Løkke holde sig for god til.

Det er under hans normalt høje niveau. Også selvom han er frustreret over, at han, som han selv formulerer det i BT, er "blevet sat på sidelinjen".

-----

Benny Damsgaard (født 1971) er selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Lisbeth Knudsen: Hvem opfinder pillen mod coronatræthed? Lisbeth Knudsen: Hvem opfinder pillen mod coronatræthed? Næste artikel Stine Bosse: Forslag om EU-mindsteløn skader ikke den danske model Stine Bosse: Forslag om EU-mindsteløn skader ikke den danske model