Berlingske indstifter en pris, Fonsmark-prisen, der skal gives til markante stemmer og tænkere, som på afgørende vis har bidraget til den borgerlige idédebat.
Ifølge Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, er baggrunden for den nye pris, at Danmark har brug for stærke stemmer og tænkere i den borgerlige idédebat.
"Vi synes, at der er behov for at sætte positivt fokus på den borgerlige idédebat og prøve at finde nogle af de stemmer, som er med til at rykke ved debatten i Danmark, og som via deres intellekt og holdninger faktisk er med til at flytte nogle ting i samfundet," siger Tom Jensen til sin avis i dag.
Berlingske karakteriserer sin tidligere chefredaktør således:
"Et fyrtårn, der originalt og præcist analyserede samfundsudviklingen og kastede lyset i de retninger, han ud fra en borgerlig grundopfattelse fandt rigtigst og væsentligst."
Adskillige bøger
Henning Fonsmark (1926-2006) var litteraturhistoriker, forfatter og chefredaktør for kulturtidsskriftet Perspektiv, Berlingske Aftenavis, Weekendavisen, Berlingske og Børsen. På sidstnævnte dagblad endte hans formelle pressekarriere som politisk redaktør i årene 1990-93.
Fonsmark udgav romaner samt adskillige bøger om politik, filosofi og litteratur herunder blandt andet 'Historien om den danske utopi' (1990) og 'Den suveræne dansker' (1991). Hans sidste udgivelse blev 'Kampen mod kundskaber. Et kritisk essay om en hovedstrømning i dansk skolepolitik' fra 1996.
Andre priser afskaffes
Prisen, der bliver på 250.000 kroner, uddeles første gang i marts 2020. Prisen gives ikke for egentligt partipolitisk virke, men til en stemme eller en tænker, som "i ekstraordinær grad har evnet at sætte sit præg på den borgerlige samfundsdebat," fremgår det.
Fonsmark-prisen afløser såvel Den Berlingske Fonds Hæderspris og Journalistpris samt den seneste Berlingske-pris uddelt siden 2014, Årets Dansker.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker





































