Lone Fønss Schrøder
Henrik NormannBestyrelsesformand for Saxo Bank stopper øjeblikkeligt
Saxo Bank, grundlagt af blandt andre Lars Seier Christensen, har mistet sin bestyrelsesformand, Lone Fønss Schrøder.
Det skriver Børsen.
Fønss Schrøder stopper med øjeblikkelig virkning, men ifølge en pressemeddelelse fra Saxo Bank var det ikke uoverensstemmelser mellem Saxo Bank og Fønss Schrøder, der var årsag til den pludselige beslutning.
"Jeg betragter min mission for Saxo Bank som fuldført og har besluttet at fokusere på andre opgaver," udtaler Lone Fønss Schrøder i pressemeddelelsen ifølge Børsen.
Pressemeddelelsen melder ikke andet om begrundelsen bag beslutningen.
Det bliver næstformanden i bestyrelsen, Henrik Normann, der overtager bestyrelsesformandsposten efter Fønss Schrøders udtræden.
Fønss Schrøder er en erfaren bestyrelseskvinde med bestyrelseserfaring fra blandt andet Volvo, Ikea og Schneider Electric.
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump











































