Biden nægtede at nævne Trump ved navn, selvom hele hans brandtale kredsede om ham
Torsdag aften talte en presset Joe Biden til det amerikanske folk i den årlige State of the Union-tale, hvor han understregede både de indre og ydre trusler mod USA's frihed og demokrati, skriver Jonas Parello-Plesner, der spår international politik en afgørende rolle i det kommende præsidentvalg.
Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Rasmussen Global, non-resident Senior Fellow, German Marshall Fund, sikkerhedspolitisk kommentator, Altinget og Berlingske"It’s the economy, stupid", så simpelt kunne Bill Clintons rådgiver udlægge, hvad der skulle til for at afgøre en amerikansk valgkamp i 1990'erne. Det har været et mantra sidenhen.
I 2024 spiller den store verden en meget større rolle end normalt i en amerikansk valgkamp. Præsident Biden talte torsdag aften til det amerikanske folk fra Kongressen i den årlige State of the Union-tale.
Biden startede med de helt store linjer. Franklin D. Roosevelt. Januar 1941. Hvor den daværende præsident også talte til Kongressen og varskoede den amerikanske befolkning om krigen i Europa. Om Hitler. Om truslen mod demokrati og frihed. Om at deres tid var en skæbnesvanger periode i historien.
Biden trak linjen op til nutiden. Demokrati og frihed er under angreb. Nationalt og internationalt. Vi lever ligeledes i en skæbnesvanger periode. Historiens vingesus kan mærkes.
Internt i USA er frihed og demokrati under pres. Ifølge Biden i så høj grad som under Lincoln – der var præsident under den amerikanske borgerkrig.
Stormen på Kongressen efter sidste valg var et uset angreb på USA's demokratiske højborg – 'en dolk mod struben', beskrev Biden det.
Internationalt under pres med Ruslands angreb på Ukraine. Og Putin stopper ikke ved og med Ukraine, var Bidens klare budskab. Han kritiserede de forsamlede kongresmedlemmer (læs: republikanere i Repræsentanternes Hus) for ikke at stemme våbenstøtten til Ukraine igennem.
Biden fremhævede sin afsky overfor Trumps villighed til at bøje sig for Putin.
Jonas Parello-Plesner
Biden tordnede mod Putin: "Jeg bøjer mig ikke". Biden fremhævede sin afsky overfor Trumps villighed til at bøje sig for Putin.
Trump nævnte Biden i øvrigt aldrig ved navn som en anden Voldemort, men kun som sin ”forgænger”. Biden citerede Trumps udtalelse om, at Putins Rusland måtte gøre hvad de ville mod Nato-medlemmer.
I mine år i Washington DC var udenrigspolitik og Nato bestemt ikke temaer, der var omdrejningspunktet for State of the Union-taler under Obama.
Til State of the Union inviterer præsidenten særlige gæster med i Kongressen, der rejses sig til klapsalver og hyldest. For det meste er det amerikanere, der illustrerer forskellige præsidentielle mærkesager.
Ret unikt var det i år sikkerhedspolitikken, der fik førstepladsen i rækken af særligt inviterede gæster. Biden og Kongressen hyldede Sveriges statsminister, Ulf Kristersson og det nordiske lands medlemskab af Nato. Baggrunden for Sveriges skift fra neutralitet til Nato-medlemskab er naturligvis Ruslands overfald på Ukraine.
Der er klart brug for, at USA's præsident italesætter betydningen af krigen i Ukraine. Befolkningen er med Biden – men kun til et vist punkt.
Ifølge en PEW-meningsmåling ser 74 procent af amerikanerne krigen som vigtigt for USA's nationale interesser. Til gengæld mener 48 procent af republikanske vælgere, at USA giver for meget støtte til Ukraine.
Den Ukraine-skepsis nærer Trump. Han bærer nag til Zelenskyj over rigsretssagen mod ham. Trump mener også, at han vil kunne forhandle fred på en dags tid.
Derfor står det amerikanske folk overfor to meget forskellige verdensbilleder. Og på kort sigt står Ukraine overfor manglende amerikanske militærleverancer, hvor Europa må træde til, så godt som vi kan og levere til Ukraine. "History is watching", som Biden fik sagt mange gange i talen.
Krigen i Gaza og de israelske gidsler tog Biden også fat på. Flere gidslers amerikanske familiemedlemmer var inviteret med i Kongressen. En meningsmåling viser, at Gaza-konflikten er, hvor flest amerikanere føler sig personligt engageret.
Bidens Gaza-håndtering kan i yderste konsekvens afgøre det amerikanske præsidentvalg 5. november.
Jonas Parello-Plesner
Biden slog et bredt slag for det hele: Frigivelse af gidslerne, beskyttelse af civile, mere humanitær hjælp, hvor amerikansk militær vil anlægge en midlertidig havnemole – og knubbede ord til Israels regering om, at kun én to-statsløsning er holdbar på længere sigt.
Biden er nemlig presset af sit demokratiske bagland. Det ses i primærvalgene, hvor over 100.000 demokratiske vælgere stemte blankt i blandt andet Michigan – en såkaldt svingstat, der kan vindes i præsidentvalget med meget små marginer.
Derfor kan Bidens Gaza-håndtering i yderste konsekvens afgøre det amerikanske præsidentvalg 5. november.
Biden rundede også stormagtskonkurrencen med Kina. Under Biden er handelsunderskuddet faldet til det laveste niveau i et årti.
Biden markerede sig som hårdere end Trump, som ifølge Biden blot havde været tomme tønder, der buldrede på Kina. USA ville vinde over Kina med fire år mere med Biden ved roret.
Biden fremhævede også at have sikret fortsat fred i Taiwan-strædet og udbygget samarbejdet med USA's allierede i Asien og Stillehavsområdet.
Men selvfølgelig var Bidens tale heller ikke kun om den store verden. Det var også anledningen til at skyde valgkampen i gang med en række nationale løfter som fertilitetsbehandling – ligesom Mette Frederiksen i nytårstalen – top (eller top-top) skat på de rigeste amerikanere, realkreditsfradrag og billigere medicinpriser (av, for dansk farma med Novo Nordisk i spidsen).
Den økonomiske nationalisme stod stærkt. Køb amerikansk, lovede Biden.
Biden kæmper indædt med Trump om at få den amerikanske fabriksarbejders stemme. Derfor skal nuværende produktion fastholdes i USA, eller som med computerchips skal fabrikkerne fodres med statsstøtte for at investere og placere sig i USA. Det er hvad Bidens nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan har kaldt en "udenrigspolitik for middelklassen".
Så hvis James Carville, Clintons navnkundige rådgiver skulle blive trukket ind til at kommentere på valgkampen, må han ændre sit "it's the economy, stupid" valgkampsmotto.
Bidens økonomiske nøgletal er faktisk virkelig gode, men hans rådgivere kan se, at Biden ikke vinder stemmer ved at tale om 'Bidenomics'.
Biden får mere ud af vælgerstøttemæssigt at fremhæve faren ved Trumps tilbagevenden som kaos for demokrati og frihed nationalt og internationalt:
"it’s the democracy, stupid".
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Jonas Parello-Plesner
Joe Biden
Fødevarer
