Biden overtager magten i USA: Det betyder den nye præsident for Danmark

SKIFTEDAG: Onsdag overtager Joe Biden officielt Det Hvide Hus og bliver USA's 46. præsident. Men vil det magtskifte overhovedet kunne mærkes på den anden side af Atlanten? Altinget ser nærmere på fem områder, hvor Bidens præsidentskab får betydning for danskerne.

Foto: Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Hele verden følger med, når Joe Biden onsdag bliver taget i ed som USA's nye præsident.

Det gælder også i Europa og Danmark, hvor flere aktører har udtrykt deres glæde over skiftet fra forgængeren på posten, Donald Trump.

Men hvorfor løber USA's førstemand med så megen opmærksomhed på det europæiske kontinent? Altinget gennemgår fem områder, hvor den nye præsident får betydning for Danmark.

 



Økonomien

 

Amerikansk håndtering af coronakrisen er afgørende for Europa

Som verdens største økonomi har USA stor indflydelse på europæisk og dansk økonomis helbred, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvilken krisepolitik der bliver ført i kølvandet på coronavirussens hærgen i USA.

Joe Biden har samlet set varslet en større økonomisk hjælp end sin forgænger, Donald Trump, og har lagt op til at økonomien især skal stimuleres ved at rette hjælpen mod de lavtlønnede amerikanere. Det har til hensigt at styrke det amerikanske forbrug og deraf efterspørgslen.

I denne henseende er det især afgørende, at Joe Biden ikke står alene. Det amerikanske valg har også medført, at Demokraterne sidder på magten i begge kamre i Kongressen, og dermed er vejen banet for at få godkendt forslagene fra Det Ovale Værelse.

Krisehåndteringen er imidlertid ikke det eneste, der kan sætte sit spor i Danmark. Den nye præsident forventes også at være lig med et ophør med de seneste fire års amerikanske straftold på europæiske varer og trusler om handelskrig.

USA blev i løbet af Trumps regeringstid Danmarks største eksportmarked. Og erhvervslivet regner med, at tiden under Biden-administrationen vil bidrage til bedre tider for de danske virksomheder på det amerikanske marked, fordi Joe Biden vil være fortaler for bedre samhandel.

Virksomhederne skal dog ikke begynde at drømme om frihandelsaftaler lig TTIP-aftalen, som EU og USA forhandlede om, mens Barack Obama var præsident. Den aftale er der ingen politisk vilje til at genoptage i USA, og det forventes derfor ikke, at Joe Biden vil gøre forsøget.

 



Klimaet


Nye grønne toner kan afføde dansk indflydelse

Det næste punkt er til dels en forlængelse af det første. Joe Biden har varslet nye og grønnere tider i Amerika, hvilket også vil kunne smitte af på dansk erhvervsliv. Den nye præsident har nemlig lagt op til, at USA skal investere mere i bæredygtig omstilling, og det kan skabe nye muligheder for danske virksomheder, der udvikler grøn teknologi som for eksempel vindmøller.

Men det er ikke blot virksomhederne, som vil blive påvirket af Joe Bidens planer for klimaområdet. Det får nemlig også betydning for de europæiske beslutningstagere, som har stået alene uden støtten fra amerikanerne, siden Donald Trump annoncerede, at USA ville forlade klimaaftalen fra klimatopmødet i Paris i 2015. Et af Joe Bidens allerførste træk, når han overtager Det Hvide Hus, bliver at omstøde den beslutning og genindmelde USA. Og indenfor de første 100 dage i embedet vil han være vært for et klimatopmøde for lederne af verdens største økonomier.

Derudover har Joe Biden lagt op til en grøn charmeoffensiv. Det skriver Rasmus Grand Berthelsen, som er politisk rådgiver hos Rasmussen Global i et indlæg i Altinget. Den tidligere amerikanske udenrigsminister John Kerry skal som ny særlig klimaudsending etablere nye klimasamarbejder om klimaneutralitet. Det skal bidrage til at sikre, at USA's ry bliver genoprettet i blandt andet Europa, som i de seneste fire år har taget egne skridt med blandt andet nye 2030- og 2050-mål for CO2-udledningen. 

På sin charmeoffensiv vil USA formentlig kigge mod Danmark og de øvrige nordiske lande for at få gode råd. Det betyder, at Danmark måske kan få indflydelse på, hvilket klimamål USA spiller ind med til klimatopmødet i november. Det er vurderingen fra Rachel Ellehuus, som er vicedirektør og senior fellow ved tænketanken Center for Strategic and International Studies i Washington:

"Fordi I er så langt længere fremme i forhold til, hvordan man samarbejder med den private sektor om at implementere tingene, kan I blive gode rådgivere for os. Både i forhold til hvordan vi udformer vores klimapolitik og mål, men også hvad vores mål skulle være ved en multinational begivenhed som klimatopmødet COP26 senere i år."

 



Interessen i Arktis

USA får brug for Danmark, når dagsordenen skal sættes

Den amerikanske interesse i Arktis er ikke ny, men den blev særlig synlig, da Donald Trump i 2019 bekendtgjorde, at han gerne ville købe Grønland. Købstilbud kommer der ikke flere af med Joe Biden ved roret, men amerikanerne vil fastholde blikket mod Arktis.

Interessen får dog en anderledes karakter, vurderer den amerikanske ekspert Rachel Ellehuus i et interview med Altinget Arktis. Trump-administrationen var optaget af regionen ud fra et investerings- og forretningsperspektiv, mens det er forventningen, at Bidens Arktis-politik i højere grad vil tage udgangspunkt i sikkerhedspolitik.

Og her kan Danmark spille en rolle. Når den nye politik skal tilrettelægges, får amerikanerne nemlig brug for europæisk og nordisk hjælp til at sætte agendaen i Arktis, siger Rachel Ellehuus.

"Vi får brug for jeres gode ideer og jeres lederskab til at fortælle os, hvad vi skal fokusere på, når det kommer til Nordeuropa og Arktis. Især det første år. Hjælpe os med at sætte agendaen."

 



Forsvarssamarbejdet

Bedre arbejdsklima, men samme krav

Donald Trump lagde aldrig skjul på sin utilfredshed med europæernes – heriblandt Danmarks – bidrag til det transatlantiske forsvarssamarbejde. Han har endda sået tvivl om, hvorvidt USA ville komme de lande, som ikke lever op til kravet om at bruge to procent af sit bruttonationalprodukt (BNP) på forsvaret, til undsætning, hvis det blev nødvendigt.

Nu kan de europæiske allierede se frem til en anderledes diplomatisk omgangstone. Den nye præsident er stor tilhænger af internationalt samarbejde og deraf forsvarsalliancen. Det vil med al sandsynlighed være lig med et anderledes arbejdsklima, når de allierede samles til Nato-topmøder, end i de forgående fire år, hvor det var uvist hver eneste gang, hvordan Trump ville opføre sig.

Men selvom budskabet bliver pakket pænere ind og opførslen bliver mere forudsigelig, vil Joe Biden ikke lempe på kravet om, at alle Nato-lande skal leve op til aftalen om at bidrage med to procent af BNP i 2024.

 



Forholdet til Europa

Biden har svær opgave i vente, når tilliden skal genoprettes

Ligesom i Nato har der i EU-systemet har der været en længsel efter en mere forudsigelig og diplomatisk allieret på den anden side af Atlanten. Derfor lød der formentligt et lettelsens suk i Bruxelles, da stemmeoptællingen efter det amerikanske valg viste en sejr til Joe Biden.

Men selv om der nu sidder en mand i Det Hvide Hus, som vægter samarbejdet med europæerne højere, er det ikke ensbetydende med, at alt nu er fryd og gammen i forholdet mellem de to gamle allierede.

Europæerne har nemlig mistet tiltroen til USA's styrke og indflydelse. Det skriver Altingets Europa-politiske analytiker, Thomas Lauritzen, i en analyse

"I mange europæeres øjne har Donald Trump ikke gjort USA "stor igen" – men tværtimod svækket amerikanernes indflydelse og troværdighed i meget høj grad. Den erkendelse er i fuld gang med at ændre både Europas og Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og handelspolitik," skriver han.

Selvom der er sket et magtskifte i USA, sidder lederne af de to ledende europæiske lande, Tyskland og Frankrig, tilbage med den holdning, at tiden er kommet til, at Europa skal indtage sin egen rolle på verdensscenen uafhængig af kammeraten på den anden side af Atlanten.

En mere selvstændig rolle betyder også, at Europa for nu vil placere sig mellem de to rivaliserende stormagter USA og Kina. Den placering kom blandt andet til udtryk, da EU og Kina lige før nytår underskrev en historisk investeringsaftale. Derfor har Biden en svær udenrigspolitisk opgave i vente, hvis han gerne vil have Europa på sin side i konkurrence mod det fremadstormende Kina.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

0:000:00