Anmeldelse af 
Connie Hedegaard

Bill Gates' klimabog er en skarp analyse fra en kernekapitalist

ANMELDELSE: Der er ikke meget ros til politikerne i ny bog fra Microsoft-stifteren. Men den er interessant, fordi han langt henad vejen peger på en samarbejdsmodel, som ligner det, der tilstræbes i Danmark for at løse klimakrisen.

Foto: Yuri Gripas/Reuters/Ritzau Scanpix
Connie Hedegaard
Sådan undgår vi klimakatastrofen
Bill Gates
272 sider, Gyldendal, udkommer 16. februar 2021, vejl. pris 299,95

Jeg husker stadig den dag for år tilbage i Davos, hvor Bill Gates vred og åbenlyst irriteret udvandrede fra en lukket session om bæredygtighed. Det passede tydeligvis ikke Microsofts stifter, at klima fyldte så meget, som det gjorde i diskussionen.

Sådan udlagde jeg og andre af de tilstedeværende i hvert fald oplevelsen. 

Ifølge 'Sådan undgår vi klimakatastrofen' begyndte Bill Gates så småt at få øjnene op for klimaproblemet i 2006, da han kom i kontakt med forskere, som satte ham ind i videnskaben og præsenterede ham for data. Dog indrømmer han også, at han i en årrække derefter var mere optaget af sundhed og uddannelse, hvorfor "klima ikke var en topprioritet".

Det er det så nu i en grad, hvor Bill Gates har begået denne bog, hvor han bruger sit navn og sit brand til personligt og pædagogisk at få flere til at forstå, hvor store forandringer, der venter. Det er næppe tilfældigt, at kapitel ét, hvor den videnskabelige case præsenteres, hedder 'Hvorfor 0', og at kapitel to derefter hedder 'Dette bliver svært':

"Vi er nødt til at gennemføre noget gigantisk, som vi aldrig har gjort før og meget hurtigere, end vi nogensinde før har gjort noget lignende," lyder opgavebeskrivelsen.

Og denne betoning af det helt unikke i klimaudfordringen med dens skala, dens kompleksitet og det tidspres, vi skal arbejde under, gennemsyrer bogen, som dog også i de følgende kapitler betoner mulighederne. Men for, at vi kan nå dertil, efterlyser Gates en konkret global plan, samtidig med at han er sig særdeles bevidst, at netop det internationale samarbejde langt fra er så stærkt, som situationen tilsiger

Der er ellers opgaver nok til alle: til erhvervslivet, til forskningen, til borgere og forbrugere. Men især giver Gates hjemmearbejde til regeringer og politikere.

Hvor bogen er tilegnet "de videnskabsfolk, entreprenører og aktivister, som går i spidsen", er der ikke meget ros til det politiske niveau. Blandt andet påpeger Gates med sigende eksempler den meget vigtige pointe, at der ofte er et efterslæb i den politiske regulering. Hvorfor accepterer man for eksempel, at der sælges varmepumper med forældet teknologi, spørger han.

For den, der endnu ikke har fået klimaudfordringen helt ind under huden, er Bill Gates' bog en god indgang til at forstå, hvorfor klimaudfordringen nødvendigvis må have topprioritet.

Connie Hedegaard
Kommentarskribent, formand for Concito, fhv. minister

Eller med et andet eksempel hentet fra IEA (Det Internationale Energiagentur, red.): Det typiske aircondition anlæg, der sælges i dag, er kun halvt så effektivt som de bedste modeller. Her må reguleringen være bedre til at hjælpe med hurtigere at udfase ineffektive produkter, hedder det fra Gates, som utvivlsomt er klar over, at det er lettere sagt end gjort, da de, der sidder på markedet med de gennemsnitlige produkter, jo typisk gør, hvad de kan for at bekæmpe skrappere standarder.

Her har Gates da heller ikke helt glemt sin egen holdning fra Microsofts start: Der er utvivlsomt nogle, der vil finde det ironisk, at lige præcis jeg efterlyser mere regulering, skriver han selv med tungen i kinden. Men faktisk er hele bogen gennemsyret af en erkendelse af, at idet klimaudfordringen kalder på mere forskning, mere innovation, flere virksomheder og investorer, der i konkret handling tager klimaudfordringen alvorligt, ja så kræver det først og sidst, at rammevilkårene er lagt an for det.

Igen og igen fremhæver Gates behovet for en markant pris på CO2, og en udfasning af subsidier til fossile brændstoffer. Det går ganske enkelt ikke med den nuværende incitamentstruktur, hvor, som han skriver, olie er billigere end sodavand, og mælk er dyrere end benzin.

Og regeringerne må også turde tage flere risici, når det gælder at investere i nye teknologier. Politikere skal ikke vælge teknologier, men staterne må være mere risikovillige og turde investere i forskning og udvikling, dér hvor man ikke kan forvente, private vil gøre det, fordi det tager for lang tid at opnå et afkast.

Desuden skal politikerne definere problemer, der skal løses og udløse forskningsmidler svarende til det. Endelig er det også en central pointe, at vi bør sætte 2050 som mål, når vi træffer beslutninger, hvor eksempelvis investeringer i gas bliver mere tvivlsomme, end det ser ud, hvis man kun fokuserer på 2030.

Læs også

For den klimainteresserede danske læser er der måske ikke så meget nyt under solen. Alligevel er bogen interessant, fordi den viser, hvordan en global erhvervsprofil, der næsten er blevet ansigtet på den moderne kapitalisme, lander på en samarbejdsmodel mellem offentlig og privat, der på lange strækninger ligner det, der tilstræbes i den danske model (som Gates i øvrigt fremhæver positivt), når han skal give sit bud på, hvordan klimakrisen skal tackles. Og det er da bemærkelsesværdigt, at en kernekapitalist som Bill Gates blandt sine råd har "use less stuff". Altså at vi i den rige del af verden simpelthen skal forbruge færre ting.

Hvordan vi helt præcist når derhen, når politikken globalt er så svag, og politikernes autoritet så skrøbelig som tilfældet er, samtidig med at risikoen for yderligere polarisering lurer, ja det har heller ikke Gates de endegyldige svar på.

Men hans analyse er skarp, og han giver gode bud på, hvor der stadig mangler nogle teknologiske gennembrud, samtidig med at bogen indsigtsfuldt og med masser af konkrete eksempler illustrerer, at der er spændende løsninger nok at gå i gang med.

For den, der endnu ikke har fået klimaudfordringen helt ind under huden, er Bill Gates' bog en god indgang til at forstå, hvorfor klimaudfordringen nødvendigvis må have topprioritet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Connie Hedegaard

Formand, Concito & KR Foundation, OECD’s Round Table for Sustainable Development
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

0:000:00