Anmeldelse af 
Torben Mogensen

Bog om overdiagnostik er for vigtig til kun at blive læst af fagfolk

'Snart er vi alle patienter' er en fremragende bog om et emne, der bør interessere alle danskere. Men den er også sprogligt tung, skriver Torben Mogensen og opfordrer forfatterne til at lave en ny version til den brede befolkning.

"Skriv en anden udgave af bogen eller lav en youtubevideo," skriver anmelder Torben Mogensen.
"Skriv en anden udgave af bogen eller lav en youtubevideo," skriver anmelder Torben Mogensen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Icon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / Rating
Snart er vi alle patienter
Alexandra Brandt Ryborg Jønsson og John Brandt Brodersen
Udgivet af Samfundslitteratur, 5. september 2022, 277 sider


"En rask person er en syg, der ikke er undersøgt grundigt nok".

Sundhedsvæsnet er i knæ. Det er en sætning, vi hører igen og igen i den offentlige debat. Alle danskere har en interesse i sundhedsvæsnet. Det bliver tilsyneladende et af topprioriterne ved det kommende valg. Men ingen stiller tilsyneladende spørgsmål ved det, der foregår i sundhedsvæsnet.

Er den stigende aktivitet eller den evige fokusering på eget ansvar for et godt helbred i virkeligheden godt for befolkningen? Er troen på, at hurtig diagnostik er den sikre vej til helbredelse rigtig? Eller må vi erkende, at nogle kræftsygdomme er så hurtige i deres udvikling, at livsreddende behandling ikke er muligt?

Antropolog Alexandra Brandt Ryborg Jensen og professor og almen mediciner John Brandt Brodersen har skrevet en fremragende, men også videnskabelig og sprogligt tung bog om et emne, der bør interessere alle danskere; nemlig hvornår er man rask, eller hvornår bliver vi alle patienter. Behøver man at være syg for at blive patient?

En bog med disse temaer er ikke overraskende, når man har fulgt John Brodersens indlæg i debatten om screening samt sundhedsvæsenet gennem masser af år. En debat, som bestemt ikke har været kedelig, men også hvor angrebene på forfatteren til tider har været voldsomme.

Et af bogens store temaer er screening. Der argumenteres for, at vi er tilbøjelige til at overse bivirkningerne og overdriver gevinsterne. Vi overdriver ved at tale om nedsat dødelighed af sygdommen, vi screener for, og ikke samlet dødelighed. 

Forfatterne gør meget ud af at fortælle, at de ikke ønsker at fælde dom, men man skal vist være meget tungnem for ikke at kunne gætte deres holdninger

Torben Mogensen, formand, Lungeforeningen

Et af eksemplerne er tarmkræft. Her kan dødeligheden af tarmkræft reduceres med 15 til 30 procent, men den samlede dødelig "kun" med 0,5 – to procent. Dette da kun cirka tre til seks procent af befolkningen dør af tarmkræft.

Er det bivirkningerne værd? Forfatterne gør meget ud af at fortælle, at de ikke ønsker at fælde dom, men man skal vist være meget tungnem for ikke at kunne gætte deres holdninger.

Hvad driver så udviklingen i retning af flere screeninger?

Et andet eksempel i bogen er screening for prostatakræft med PSA (en blodprøve). Netop i disse dage er der en voldsom debat mellem patientforeningen for prostatakræft og fagfolk. Patientforeningen presser voldsomt på og angriber fagfolkene for det værste. Hvis man læser bogen med fokus på dette emne, forstår man fagfolkenes modstand.

Screening for lungekræft bliver også behandlet. Bogen er ikke positiv, hvilket er modsat det synspunkt, jeg forfægter som formand for Lungeforeningen. Jeg er stadig tilhænger efter at have læst bogen, men har nydt at få mine argumenter skærpet.

Et andet punkt, der bliver taget under kærlig behandling, er overdiagnostik. Overdiagnostik leder til dårlig livskvalitet hos mange mennesker og koster sundhedsvæsenet mange penge.

Her kommer debatten om defensiv medicin ind. Tager vi på grund af frygt for kritik for mange prøver, som i virkeligheden gør situationen værre for borgerne?

Bogen giver et godt billede af væsentlige problemer i det moderne sundhedsvæsen. Specielt syntes jeg, at kapitlet om big data vækker eftertanke.

Er troen på, at vi kan afkode selv den mindste risiko ved genanalyser, i virkeligheden til skade for os alle? Hvordan håndterer vi en lav risiko for en alvorlig sygdom? Hvem har gavn af at få den viden?

Bogens eksempel om en lav risiko for æggestokkræft er glimrende. Skal man som ung kvinde fravælge muligheden for at få børn? Der vil blive behov for mange psykologer.

Bogens målgruppe er blandt andet studerende inden for et bredt felt af uddannelser med berøring til sundhedssektoren. Den har et imponerende antal referencer, indviklede tabeller og et akademisk sprog, som vil gøre den vanskelig/umuligt at læse for mange mennesker. Men emnet er for vigtigt til at blive holdt i en snæver kreds. Bogen er desværre nok for teknisk til, at den anden målgruppe, nemlig politikere, vil læse den.

Jeg har derfor en inderlig en opfordring til forfatterne. Skriv en anden udgave af bogen eller lav en youtubevideo. En bog, som almindelige mennesker kan læse. Nu er den akademiske argumentation på plads. Hvis forfatterne ønsker bogens vigtige budskaber udbredt i befolkningen, er denne udgave ikke nok.

PS. Ole Hartlings forord til bogen er fremragende.

Omtalte personer

Torben Mogensen

Formand, Lungeforeningen, formand, Rådet for Lægemiddelovervågning, professor, Lanzhou University i Kina
cand.med. (1981), speciallæge i anæstesiologi (1991), dr.med. (1995), b.sc. i filosofi (2012)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion