Boligøkonom: Her er fordele og ulemper ved de nye regler for boliglån

OVERBLIK: Se, hvem der bliver ramt af regeringens nye låneregler, og hvad plusserne er.

Det er et skridt i den rigtige retning, når regeringen i dag har præsenteret nye regler for boliglån.

Det mener lektor i økonomi ved Syddansk Universitet Morten Skak, som her giver sit syn på plusser og minusser ved udspillet. Se fakta om regeringens nye låneregler i boksen til højre.

Fordel: Modvirker boligboble
Det vigtigste formål med at stramme op på reglerne for, hvor risikable boliglån man kan tage, har været at bremse boligpriserne. De er nemlig ved at løbe løbsk særligt i København og Aarhus.

Derfor er det godt, at man nu lægger en dæmper på efterspørgslen ved at gøre det lidt sværere for visse købere at låne penge på risikofyldte vilkår.

Ellers er der risiko for en boligboble, siger Morten Skak:

"Det er rimelig fornuftigt. Det er vigtigt med en opbremsning, for boligpriserne stikker af nogle steder i øjeblikket. Når vi samtidig har en skattereform i vente, som betyder, at man efter 2021 ikke længere vil få en skatterabat ved huskøb, så kan vi se frem til et prisfald på boliger. Hvis vi ikke får bremset op inden da, bliver prisfaldet alt andet lige større.”

Ulempe: Reglerne burde gælde flere
Regeringens nye regler gælder kun for folk med en gæld på mere end fire gange deres husstandsindkomst, og hvor boligen er belånt med mere end 60 procent af værdien.

Og det er ikke nok, mener Morten Skak:

”Jeg så gerne, at man havde strammet lånereglerne for alle og ikke kun dem med stor gæld i forhold til deres indkomst. Der er behov for mere opbremsning, end hvad de her regler kan medvirke til,” siger han.

Problemet med et pludseligt fald i boligpriserne er blandt andet, at det kan ødelægge den enkelte boligejers økonomi og gøre det umuligt at flytte, og at det samtidig kan sætte gang i en sneboldseffekt, hvor hele samfundsøkonomien går i stå, fordi boligejerne mister penge.

Ulempe: Rammer unge og pensionister
Der er en social skævhed i de nye låneregler, fordi de især vil ramme folk med lave indkomster.

”Reglerne vil typisk komme til at gælde for unge førstegangskøbere og pensionister, fordi de tjener mindre end andre,” siger Morten Skak.

”Det har altid været sådan på lånemarkedet, at har du penge, så kan du få, og har du ingen, så må du gå, og de nye låneregler vil forstærke det. Der er social diskrimination, når det gælder boliglån, og det kommer vi ikke udenom, for långiverne vil gerne være sikre på, at få deres penge igen.”

Han peger på, at man kunne have undgået at forstærke skævheden ved at indføre strammere regler for alle uanset indkomst.

Fordel: Bedre end oprindeligt udspil
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) havde oprindelig spillet ud med nye låneregler, som omfattede langt flere boligejere, og som særligt gjaldt i visse kommuner i Københavns omegn og i Aarhus.

Efter hård kritik fremlagde ministeren i dag en ny løsning. Og det er en klar forbedring, mener Morten Skak:

”Målsætningen og timingen var god nok, men det, regeringen kom med i første omgang, var kompliceret, og der var nogle uretfærdigheder i forhold til, hvem det ramte. Der var også nogle tilfældigheder med hensyn til kommunegrænser.”

I den nye model er pensionister og unge med en lavindkomst fritaget for de nye begrænsninger, hvis de har en formue. Det var de ikke i den oprindelige model.

Derfor kommer der nye regler nu
Nationalbanken og det Systemiske Risikoråd har tydeligt anbefalet regeringen at stramme kraftigt op på långivningen for at afværge truende boligbobler i København og Aarhus-området.

Men regeringens første model blev mødt med så massive protester fra både realkreditinstitutter, banker og boligeksperter og især de berørte kommuner, at ministeren i sidste måned måtte trække ændringerne tilbage.

Siden har Brian Mikkelsen arbejdet på en ny model, som kunne komme kritikken i møde og give ro i kommunerne op til kommunalvalget 21. november. Reglerne blev præsenteret i dag torsdag.

Forrige artikel Konservative vil have disclaimer efter omstridt afsnit af DR-serie Konservative vil have disclaimer efter omstridt afsnit af DR-serie Næste artikel Danmark indgår aftale om havvindmøller med Trump-administrationen Danmark indgår aftale om havvindmøller med Trump-administrationen
Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

ROSSEN: Altinget har de seneste uger taget debatten om embedsværkets tilstand og fremtid i kølvandet på regeringen Mette Frederiksens ansættelse af Martin Rossen som stabschef. Det store spørgsmål er, om de politiske sekretariater i embedsværket har været så længe undervejs, at vi ikke har taget stilling til dem.