Debat

Borgmester: Prognose sætter Hvidovre under vand

DEBAT: Skaderne fra oversvømmelser kan i fremtiden løbe op i et tocifret milliardbeløb, skriver Hvidovre-borgmester Helle Adelborg (S). Hun advarer mod oversvømmmelser, der kan ramme grundejere flere kilometer ind i landet.

Fremtidens ekstreme vejr kan koste samfundet et tocifret milliardbeløb, skriver borgmester i Hvidovre Helle Adelborg (S).
Fremtidens ekstreme vejr kan koste samfundet et tocifret milliardbeløb, skriver borgmester i Hvidovre Helle Adelborg (S).Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Helle Adelborg
Borgmester i Hvidovre 

Den seneste tid har der været gang i debatten omkring kystsikring.

I Hvidovre Kommune blev vi i lighed med andre kommuner ramt af oversvømmelser i begyndelsen af januar. Derfor er det et emne, som vi ikke bare på Hvidovre Rådhus, men også ude blandt borgerne, er stærkt optagede af.

Esben Lunde afviser statsligt ansvar
Vi kan i kommunerne imidlertid ikke løse denne store kystsikringsopgave alene. Derfor har jeg – og flere andre borgmestre samt KL – opfordret til, at staten kommer på banen og finder en fælles løsning sammen med grundejerne og kommunerne.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Desværre holder miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) fast i princippet om, at det er grundejerne, der selv skal betale for kystsikring.

I Avisen Kommunen fremgår det, at Esben Lunde Larsen mener, at borgere, som bosætter sig i en kystkommune, bør være klar over, at det kan betyde udgifter til kystsikring.

Kystsikringen handler ikke om, at en flok sommerhusejere skal blive enige om at sikre deres badestrand; det er forebyggelse mod omfattende skader, der måles på national skala.

Helle Adelborg (S)
Borgmester i Hvidovre Kommune

Nu er det sådan, at 75 ud af 98 kommuner i Danmark kan betragtes som kystkommuner. Derfor er det altså et stort flertal af landets kommuner og deres indbyggere, som ministeren her taler om.

Vi så i begyndelsen af januar, hvor alvorlige skader en stormflod kan skabe. Og vi vil utvivlsomt komme til at se det igen. Vi kan kun frygte, at der i fremtiden kommer hændelser, som er meget værre end stormfloden i januar.

København under vand
Hvis jeg tager udgangspunkt i min egen kommune og region, så vil en 1000 års stormflodshændelse fra Køge Bugt ramme grundejere flere kilometer ind i landet her i Hvidovre, og store dele af Amager vil blive oversvømmet.

Den vil også sætte store dele af Københavns indre by under vand og sætte vigtige myndighedsbygninger ud af kraft. Titusindvis af boliger vil blive ramt, og skaderne vil samlet løbe op i tocifrede milliardbeløb.

Så det er altså en alvorlig fremtidsprognose, vi står over for. Kystsikringen handler ikke om, at en flok sommerhusejere skal blive enige om at sikre deres badestrand; det er forebyggelse mod omfattende skader, der måles på national skala.

Jeg vil derfor endnu en gang opfordre ministeren til, at vi i fællesskab får sikret vores kyster, så vi ikke i sidste ende står med uoprettelige skader.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Moesgård Adelborg

Fhv. borgmester (S), Hvidovre Kommune
pædagog (1982), meritlærer (2005)

0:000:00