Debat

Borgmester: Ellemanns hjemløse-bekymring klinger hult

DEBAT: Det bliver nærmest komisk, når social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) forsikrer, at hun tager hjemløse alvorligt, mens det samtidig kniber med konkrete forslag. Det mener socialborgmester Jesper Christensen (S).

Det bliver nærmest komisk når social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) forsikre at hun tager hjemløse alvorligt, mens det samtidig kniber med konkrete forslag. Det mener socialborgmester Jesper Christensen (S).
Det bliver nærmest komisk når social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) forsikre at hun tager hjemløse alvorligt, mens det samtidig kniber med konkrete forslag. Det mener socialborgmester Jesper Christensen (S).Foto: Pressefoto
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Christensen (S)
Socialborgmester, Københavns Kommune

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) forsikrer, at hun tager det stigende antal hjemløse alvorligt. Det er selvfølgelig opløftende. Men når det kommer til konkrete forslag, kniber det. Og når hun gentager sin opfordring til kommunerne om at gøre mere af det, der virker, bliver det en anelse komisk.

Som ministeren skriver, ved vi godt, hvad der virker: Giv de hjemløse en bolig og hjælp dem med at bo i den. Langt de fleste af de hjemløse, der får en bolig med støtte, bliver boende i den. Så langt, så godt.

MEN - og det er et ganske afgørende men – så længe kommunerne ikke har nok boliger at tilbyde de hjemløse, kan ministeren sige nok så mange gange, at vi bare skal gøre mere af det, der virker. Antallet af lejligheder, som socialt udsatte har råd til at bo i, er styrtdykket de seneste år. I 2009 havde Københavns Kommune rådighed over 1000 boliger med en husleje på under 4.000 kr. I 2015 havde vi knap 400.

Presset stiger
Den udvikling har to meget alvorlige konsekvenser:

  1. For at få tilbudt en bolig af kommunen, skal ens problemer i dag være langt mere alvorlige, end de skulle tidligere. Det er for eksempel ikke nok at være arbejdsløs, smidt ud hjemmefra eller bare boligløs. For at komme på ventelisten skal man være i risiko for alvorlige sociale problemer, som man ikke kan løse selv.
  2. Ventelisten vokser. Selv borgere med alvorlige sociale problemer må i dag vente op til et år på en bolig. Det betyder, at sindslidende, voldsramte kvinder og omsorgssvigtede børn tvinges til at bo længere og længere tid på herberger, krisecentre eller på gaden.

Med andre ord: Samtidig med at vi mangler boliger til at hjælpe nuværende hjemløse, stiger presset på de boliger, der gerne skulle forhindre, at flere bliver hjemløse i fremtiden.

MEN - og det er et ganske afgørende men – så længe kommunerne ikke har nok boliger at tilbyde de hjemløse, kan ministeren sige nok så mange gange, at vi bare skal gøre mere af det, der virker.

Jesper Christensen (S)
Socialborgmester, Københavns Kommune

Kan vi så ikke bare bygge nogle flere boliger, er der måske nogle, der spørger. Svaret er, at der ikke er noget vi hellere vil. Men i modsætning til, hvad mange forestiller sig, er kommunernes muligheder for at medfinansiere nybyggeri meget begrænsede. Selv hvis vi helt hypotetisk havde råd til at opføre kommunale boliger til hjemløse og andre socialt udsatte, ville det ganske simpelt ikke være lovligt.

Regeringens manglende samarbejdsvilje
Karen Ellemann skriver, at hun er opmærksom på kommunernes udfordringer, og at hun er ved at undersøge, hvilke barrierer hun kan fjerne, for at kommunerne kan bygge flere boliger. (Lad os ikke dvæle ved, at den nyvagte opmærksomhed først kommer, efter at Rigsrevisionen har kritiseret Boligministeriet for manglende initiativ. Bedre sent end aldrig!)

Hvad der er langt værre er, at regeringen med den anden hånd er ved ophæve den såkaldte billig-bolig-lov og dermed helt bevidst ødelægger kommunernes eneste mulighed for at dæmme op for boligprisernes himmelflugt. Med loven kunne kommunerne ellers bestemme, at en fjerdedel af nye byggegrunde skulle bruges til almene boliger. Alene i København ville det have sikret 3.600 nye almene boliger de næste ti år.

I København forsøger vi at kompensere for regeringens manglende samarbejdsvilje ved at udvikle nye boligformer sammen med de almene boligselskaber. Det har ført til såkaldte deleboliger, hvor flere unge bor sammen, og såkaldte basisboliger, hvor man forsøger at holde prisen nede ved at bygge meget småt.

Kommunerne har også et ansvar
Når jeg peger så entydigt på boligudfordringen, er det altså ikke for at skyde ansvaret fra kommunerne. Vi HAR også et ansvar. Men den fortvivlende sandhed er bare, at basisboliger, containerboliger, og hvad der ellers har været af kreative løsninger, ikke bliver mere end lappeløsninger, hvis regeringen fortsat nægter at tage reelt ansvar.

Jeg er selvfølgelig enig med ministeren i, at forebyggelse er vigtigt. Her har vi i kommunerne et stort og vigtigt ansvar. Ingen bliver hjemløse fra den ene dag til den anden, og det er vores opgave at sikre et stærkt og vedholdende fokus på at hjælpe udsatte børn og unge så snart vi bliver opmærksomme på deres problemer.

Det er især en stor udfordring for mange kommuner – inklusiv min egen – at sikre tidligere anbragte børn og unge en god overgang til voksenlivet. Her skal vi blive meget bedre til at hjælpe de unge med at lære nogle af de hverdagsegenskaber, som vi andre tager for givet.

Så ja, Karen Ellemann, lad os gøre mere af det, der virker, og lad os blive bedre til at forebygge. Men lad os ikke lukke øjnene for, at hjemløshed i sidste ende handler om boliger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Christensen

Direktør, Teach First Danmark
student (Efterslægtsselskabets Skole 1982)

0:000:00