Borgmester om udsatte områder: De gode erfaringer må ikke gå tabt

Af Benedikte Kiær (K)
Borgmester i Helsingør

Er det overhovedet nødvendigt at italesætte, at regeringens kommende ghettoplan naturligvis skal tage højde for – og lade sig inspirere af – de gode og værdiskabende projekter rundt om i landet?

Det korte svar er JA.

For vi har rundt om i landet mange projekter, som viser resultater i retning af øget integration, styrket lokalt fællesskab, forebyggelse af kriminalitet og fokus på at bruge lokale, menneskelige ressourcer.

Måske er de gode eksempler allerede indsamlet og indgår som en del af forarbejdet til ghettoplanen. Jeg vælger nu alligevel at nævne nogle af de initiativer, der virkelig gør en forskel i Helsingør Kommune, for de gode erfaringer må ikke gå tabt.

Der dyrkes radiser i boligområderne
Det ene projekt er ”BoGro” som er født af to af kommunens almene boligselskaber ”Boliggaarden” og ”Nordkysten” i samarbejde med ”Haver til Maver”, som Søren Ejlersen fra Aarstiderne står bag.

Og bange anelser om, at nogle af de ”frække drenge” i området vil ødelægge det gode projekt, er blevet gjort til skamme. Kun to radiser er hevet op ad jorden. Der er ikke sket mere skade, fordi ”BoGro” nyder stor anerkendelse.

Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør Kommune

Projektet ligner til forveksling de initiativer, som er så populære i København med fælles køkkenhaver på byens tage. Her kan københavnerne opleve glæden ved at få noget til at gro og høste egne grøntsager, og initiativet vækker så absolut begejstring.

Men det gør det bestemt også i Helsingør, hvor radiser, løg og kartofler med videre ikke dyrkes på tagene, men i stedet på de uudnyttede græsarealer i de almene boligområder.

Interessen er stor. Beboerne – både danske og af anden etnisk herkomst – kommer ud af deres hjem og bliver knyttet til fællesskabet, får en fælles referenceramme og et udgangspunkt for forståelse og dialog.

Der er fokus på medborgerskab og demokratiske processer i projektet – og det bliver lært og forstået gennem dét at dyrke en køkkenhave. De involverede får gratis sproglektioner, når en kartoffel oversættes til både tyrkisk og arabisk.

Og bange anelser om, at nogle af de ”frække drenge” i området vil ødelægge det gode projekt, er blevet gjort til skamme.

Kun to radiser er hevet op ad jorden. Der er ikke sket mere skade, fordi ”BoGro” nyder stor anerkendelse.

En gruppe fædre holder øje med de unge

Et andet projekt, som fortjener at blive nævnt, er Fædregruppen, som hører til i et af kommunens boligområder. For et lille års tid siden blev Fædregruppen etableret, og der er tale om cirka 12-15 mænd med enten tyrkisk eller arabisk baggrund, som alle er fædre og bosiddende i det pågældende område.

Fædregruppen taler med de unge – de er tilstede, når der er optræk til ballade, og de deltager i mange af de lokale aktiviteter for både at holde øje med de unge og rekruttere flere fædre til gruppen.

Og de har virkelig fået lagt en dæmper på urolighederne og været med til at sikre, at de unge ikke lader sig overtale til at blive bandemedlem. Fædrene er respekteret i det lokale område, og børnene ser virkelig op til dem.

Tilsvarende har Helsingør Kommune et rigtig godt samarbejde med Fædregruppen, som en del af vores fælles indsats for at undgå, at de unge vælger en kriminel løbebane.

Ugentlige Task Force-møder med politiet

Når det kommer til det forebyggende arbejde og indsatsen for at undgå, at de unge ender i dårligt selskab, så er det bestemt også værd at nævne Helsingør Kommunes samarbejde med Nordsjællands Politi.

Vi har dagligt dialog i særligt udvalgte boligområder, og der afvikles ugentlige Task Force-møder, hvor vi drøfter den aktuelle situation. Her aftales konkrete handlinger fra henholdsvis kommunens og politiets side i forhold til særlige personer og aktiviteter.

Vi arbejder målrettet sammen om forebyggelse af banderekruttering og om tiltag over for kendte bandemedlemmer og deres familie. Tilsvarende oprettede kommunen for cirka et år siden et særligt socialpædagogisk tilbud for udsatte børn og unge i tæt samarbejde med politiets særlige enhed ETB (Enheden for Trygge Boligområder).

Politiet besøger jævnligt stedet og er sammen med de ansatte i dialog med de udsatte børn og unge, der er i farezonen for at blive rekrutteret til det kriminelle miljø. Det er et uvurderligt samarbejde og vidner om, hvor vigtigt det er, at politiet får tilført de nødvendige ressourcer til at kunne agere og gøre en forskel på lokalt plan.

I mit første indlæg i debatten om den kommende ghettoplan kom jeg med et stort ønske om, at planen kommer til at beskæftige sig med børn og unge – særligt med et forebyggelsesperspektiv.

En helt ny undersøgelse viser, at indvandrerbørn i 2. klasse sakker et år bagud sammenlignet med etnisk danske børn – det bekræfter behovet for at efterkomme mit ønske. Derudover håber jeg også, at der i forarbejdet til planen bliver taget højde for de gode erfaringer og læring fra projekter rundt om i landet.

For med udgangspunkt i de ovenfor nævnte tiltag og de mange tiltag, der er rundt om i landet (tiltag, der er iværksat af enten kommunen, boligselskabet eller beboerne selv), så er min konklusion, at der skal mere fokus på at bruge de lokale ressourcer – også gerne i frivillighedens tegn.