Borgmestre dumper regeringsforslag om kommunale folkeafstemninger

RUNDSPØRGE: DF og regeringen vil indføre bindende lokale folkeafstemninger for at få borgere til at involvere sig mere i kommunalpolitik. Men svaret fra Altingets nye borgmesterpanel er et rungende 'nej tak'.

Byråd har i dag mulighed for at udskrive vejledende folkeafstemninger, men det bliver brugt yderst sjældent. Det nye forslag vil gøre det muligt for borgere at tage initiativet.
Byråd har i dag mulighed for at udskrive vejledende folkeafstemninger, men det bliver brugt yderst sjældent. Det nye forslag vil gøre det muligt for borgere at tage initiativet.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Benjamin Holst

Borgerne skal kunne stemme om skolelukninger, nedrivning af bygninger og etablering af legepladser. Og de skal selv kunne tage initiativ til folkeafstemninger, hvor resultatet vil være bindende.

Sådan lyder ambitionerne bag et kommende lovforslag, der vil blive fremsat af regeringen i næste måned.

Forslaget blev fremsat af Dansk Folkeparti i foråret 2017 som optakt til kommunalvalget. Og kort tid inden valget i november lød der bred politisk opbakning fra både regeringen og Folketinget.

Idéen vækker dog ikke den store begejstring blandt borgmestre viser en rundspørge, Altinget har foretaget.

“Når man arbejder med politik på lokalt niveau, så taler man meget med hinanden og med borgerne og opdager derfor ofte den kompleksitet, der er i sagerne. Og så bøjer vi os mod hinanden for at komme frem til et resultat. Lægger man i stedet spørgsmål ud til folkeafstemninger, så får man ikke nuancerne med.”

Kirsten Jensen (S)
Borgmester i Hillerød

Nogle af de mange negative reaktioner lyder blandt andet:

"Det vil koste mange skattekroner, som vil gå ud over kernevelfærden", "Det kan være svært nok at sætte sig ind i alle detaljer som politiker. Det kan vi ikke forvente, at borgerne har mulighed for", og "Fordi vi har indført repræsentativ demokrati i Danmark".

Gennem Altingets nye Borgmesterpanel er landets borgmestre blevet spurgt, om de støtter forslaget.

Ud af de 32 borgmestre, der har deltaget, svarer 22 'nej', mens 10 svarer 'ved ikke' på spørgsmålet om, hvorvidt de støtter forslaget.

DF: Borgmestrene er bange
Hos Dansk Folkeparti mener man ellers, at de bindende lokale folkeafstemninger kan være med til at skabe mere engagement i det lokale demokrati.

“Vi vil gerne have, at folk engagerer sig mere i demokratiet. Partierne mister i øjeblikket medlemmer, og den aktive deltagelse har fået en anden drejning: Vælgerne orker ikke rigtigt de organiserede partier længere og engagerer sig mest i enkeltsager,” siger kommunalordfører Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti, der står bag forslaget.

Den dårlige modtagelse blandt landets borgmestre vækker dog ikke de store bekymringer hos DF:

"Det skyldes jo nok, at man er bange for, at man ikke kan få lov til at lede sin kommune," siger Susanne Eilersen og fortsætter:

"Jeg håber, at de bliver positivt overraskede, når det forhåbentligt bliver implementeret."

Forslaget om bindende folkeafstemninger er blandt andet inspireret af den direkte demokrati-form i Schweiz, hvor vælgerne ofte deltager i mere end 10 afstemninger om året. Her er valgdeltagelsen i gennemsnit omkring 40 procent. Til sammenligning stemte 70,8 procent af danskerne ved det sidste kommunalvalg.

Hvad er jeg valgt til?
I Odder Kommune er borgmester Uffe Jensen (V) langt fra positiv over for de bindende folkeafstemninger. Han mener, at folkeafstemningerne vil udhule det repræsentative demokrati.

“Der kommer i forvejen en masse bindende ting fra Christiansborg. Hvis det suppleres yderligere med bindende ting fra lokalsamfundet, hvor man bare skal makke ret, så synes jeg altså, man kan begynde at stille spørgsmålet, ‘hvad er det så, jeg er valgt til byrådet for?’”

Ifølge Uffe Jensen er der et relativt stort engagement i Odder Kommune, ikke mindst i de 12 lokalråd, der blev oprettet i forbindelse med kommunesammenlægningen. Enkelte råd er særligt aktive og stiller mange krav til byrådet i Odder, som derfor ofte er tvunget til at prioritere. Derfor frygter Uffe Jensen, at de bindende folkeafstemninger netop vil komme til at handle om enkeltsager og ikke om, hvad der er godt for kommunen som helhed:

“Det er jo netop min opgave som byrådspolitiker at forklare borgerne i eksempelvis Hou, at det vil være bedre for hele kommunen, hvis den legeplads, der er råd til, bliver placeret et andet sted,” siger Uffe Jensen.

Den frygt tager Susanne Eilersen dog med sindsro: Det er stadig grundloven, der vil sætte rammerne for, hvad man kan stemme om, så borgerne kan ikke pludselig beslutte sig for ikke at betale skat.

“Jeg er ikke bange for, at man ikke kan blive ved med at være kommunalpolitiker. Forhåbentlig vil det tværtimod give anledning til mere dialog med borgerne, og at de engagerer sig mere i lokalpolitikken,” siger Susanne Eilersen

Gakkede forslag
Ifølge professor i statskundskab Peter Kurrild-Klitgaard er erfaringerne fra både USA og Schweiz, at borger-initierede folkeafstemninger faktisk kan have en positiv effekt på vælgernes engagement. Til gengæld vil det ofte være snævre interessegrupper, der står bag afstemningerne, og indimellem kan resultatet være, at man får mange modsatrettede beslutninger vedtaget. Det skaber blandt andet betydelige problemer for Californiens økonomi, fortæller han.

“Det er meget muligt, at man kan få nogle forslag igennem, der vedrører mange mennesker. Men det er også muligt, at der kommer en masse gakkede forslag eller forslag fra grupper med særinteresser, som forsøger at gå via kommunerne for at opnå noget i Folketinget,” siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Konserverende system
Kirsten Jensen, socialdemokratisk borgmester i Hillerød, bryder sig heller ikke om udsigten til bindende folkeafstemninger.

“Når man arbejder med politik på lokalt niveau, så taler man meget med hinanden og med borgerne og opdager derfor ofte den kompleksitet, der er i sagerne. Og så bøjer vi os mod hinanden for at komme frem til et resultat. Lægger man i stedet spørgsmål ud til folkeafstemninger, så får man ikke nuancerne med,” siger Kirsten Jensen og fortsætter:

“Valgsystemet i Schweiz er jo et stærkt konserverende system. Kvinderne fik først valgret i 1971. Man ser ikke nuancerne og skaber ikke nogen udvikling."

Forslaget om bindende folkeafstemninger vil blive fremsat i anden halvdel af februar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Jensen

Borgmester (S), Hillerød Kommune, formand, Movia, medlem af KL’s Internationale Udvalget og Regionsudvalget.
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1986)

Peter Kurrild-Klitgaard

Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, kommentator, Berlingske
cand.phil. i samfundsfag (Københavns Uni. 1991), MA (Columbia Uni., New York 1993), ph.d. (Københavns Uni. 1997)

Susanne Eilersen

Byrådsmedlem og viceborgmester (DF), Fredericia Kommune, landskasserer, Dansk Folkeparti
merkonom (Grenaa Handelsskole og IBC Fredericia. 1997), bestyrelsesuddannelse (Aros Board/ Erhvervsakadami Aarhus 2021)

0:000:00