Borgmestre til Ammitzbøll-Bille: Se på de generelle fejl i udligningssystemet

Af borgmestrene i RimeligUdligning.nu
(Indlægget er bragt tirsdag d. 9. januar)

Folketinget skal snart tage stilling til en ændring af det kommunale udligningssystem. Der er allerede fra flere sider påpeget forhold, man mener bør ændres.

Lige nu fylder problemet med opgørelsen af udlændinges uddannelsesniveau meget i debatten. Men det er meget uheldigt kun at fokusere på enkeltstående dele. For det er hele udligningssystemet, der trænger til et gennemsyn!

Netop derfor sendte 42 kommuner før jul en opfordring til Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille om at se på de systematiske fejl i hele udligningssystemet.

Opgørelsen af udændinges uddannelsesforhold udgør en del heraf - men er kun en mindre del af det samlede problem.

Henvendelsen til ministeren bygger på omfattende analyser af udligningssystemet, som de seks østjyske kommuner bag RimeligUdligning.nu gennem flere år har udarbejdet.

Lige nu fylder problemet med opgørelsen af udlændniges uddannelsesniveau meget i debatten. Men det er meget uheldigt kun at fokusere på enkeltstående dele. For det er hele udligningssystemet, der trænger til et gennemsyn!

Borgmestrene i RimeligUdligning.nu

Analyserne viser, at de mest bymæssige kommuner overkompenseres via udligningssystemet. Det skyldes en række forskellige forhold.

Den generelle udligning beregnes ud fra den enkelte kommunes beskatningsgrundlag kombineret med et teoretisk beregnet behov for udgifter ud fra kommunens aldersfordeling og sociale vilkår.

Men der tages kun delvist hensyn til aldersfordelingen blandt kommunernes borgere. Derved tilgodeses de største bykommuner med 2,2 milliarder kroner.

Det gælder især Københavns Kommune. Dette vel at mærke uden baggrund i kommunens reelle behov og på bekostning af 87 andre kommuner, der har større behov for børnepasning, folkeskoler og ældreomsorg.

Udligningen bliver urimelig
Udligningen tager i højere grad hensyn til sociale vilkår, men det sker meget upræcist. Det giver en urimelig udligning, igen til fordel for de mest bymæssige kommuner. Eksempelvis har de sociale udgifter per indbygger i København været lavere end landsgennemsnittet siden 2013.

Alligevel beregnes udligningen, som om behovet for sociale udgifter var 20 procent over landsgennemsnittet. Det udløser over 2 milliarder kroner ekstra i udligning til København.

Mindre bymæssige kommuner, som også har landsgennemsnitlige sociale udgifter, eksempelvis Gribskov, Hillerød, Mariagerfjord, Middelfart og Odder får omvendt beregnet udligning, som om deres sociale udgiftsbehov lå langt under landsgennemsnittet og op til 40 procent lavere end beregnet for København. Alt sammen uden nogen form for faglig begrundelse.

Tilsvarende overvurdering af det sociale udgiftsbehov sker for Københavns nærmeste bymæssige nabokommuner, uanset om de har lave eller høje sociale udgifter.

Det er ikke kun ét kriterie (for eksempel udlændinges uddannelsesniveau), men halvdelen af de 14 sociale kriterier, som bidrager til denne favorisering af bykommunerne.

Omvendt flytter kriteriet ”beregnet nedgang i folketallet” udligningskroner mod udkantskommuner, der har nedgang i folketallet.

Kriteriet virker imidlertid tilfældigt i forhold til kommunernes faktiske socialudgifter og bør udskiftes med et kriterie, som bedre opfanger behovet for sociale udgifter i alle landdistrikter.

Vi kunne nævne flere uhensigtsmæssigheder i det kommunale udligningssystem. Et system, der er så unøjagtigt, at næsten 7 ud af de 18 milliarder kroner, som systemet flytter rundt med, havner i de forkerte kommunekasser. Vores klare budskab er derfor, at ALLE de systematiske fejl skal rettes.

Et enkelt nyt dæk får ikke en ramponeret bil gennem syn!

--------------

Bag debatindlægget står: Nils Borring, borgmester, Favrskov Kommune, Kasper Glyngø, borgmester, Hedensted Kommune, Steen Vindum, Silkeborg Kommune, Jørgen Gaarde, Skanderborg Kommune, Ole Bollesen, borgmester Syddjurs Kommune, Uffe Jensen, borgmester Odder Kommune.