Bred opbakning til nyt taxametersystem

En reform af taxameter-systemet og på længere sigt et større paradigme-skifte i uddannelsessektoren. Det er på programmet efter et valg med rød sejr, hvis det står til oppositionens uddannelsespolitiske firkløver, Christine Antorini (S), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Marianne Jelved (R) og Nanna Westerby (SF).

I forhåbningen om en rød ledelse i Undervisningsministeriet senest i november gav firkløveret i går på en konference med deltagelse af repræsentanter fra hele uddannelsesverdenen startskuddet til en reform af et taxameter-system, som af en deltager blev betegnet så kompliceret, at alle hidtidige forsøg på at ændre det er mislykkede.

Politikerne har endnu ikke lagt sig fast på endelige modeller, beløbsstørrelser eller rækkevidder af reformen. Men kort fortalt er deres hovedforslag til en reform af taxameter-systemet på ungdomsuddannelserne at indføre et socialt taxameter, at afskaffe færdiggørelsestaxametret og ændre det til et større grundtilskud og at indføre et rullende aktivitetstilskud, som bliver beregnet over en flerårig periode som et gennemsnit af antallet af elever. Samme tankegang skal i en vis udstrækning også gælde de korte og mellemlange uddannelser.

Det vigtigste sigte med reformen er, udover at bevare en god regional uddannelsesdækning, at opbygge et system, hvor det anerkendes, at nogle elever er dyrere end andre at få igennem en uddannelse, lyder det samstemmende fra oppositionen.

Modsatrettede interesser
Men firkløveret får sit at se til, for ikke blot er de internt ikke helt enige om reformen skal være tildeling eller omfordeling af ressourcer, men også fordi alt fra diverse interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter, elevorganisationer og rektorer på de enkelte institutioner har mange forskellige og nogle modsatrettede bud på, hvad en reform skal tilgodese.

Som eksempel takst-lighed mellem uddannelser af samme type, men ulige systemer til forskellige uddannelsessystemer. Større frihed for skolen til at bruge midlerne, som de ønsker, mod et ønske om politiske øremærkede penge reel undervisningstid. At afskaffe færdiggørelsestaxametret, men samtidig at bevare en incitamentsstruktur. Mere tillid og mindre bureaukrati, men samtidig mere kvalitetskontrol af uddannelserne. Flere udbudssteder, men mindre centralisering. Og sidst, men ikke mindst flere penge - selvom riget fattes penge.

Desuden er der spørgsmålet om, hvorvidt det kan lade sig gøre at reformere taxameter-systemet uden at revolutionere hele uddannelsessystemet - om oppositionen, hvis den får magten, så at sige kan ændre mekanikken uden først eller samtidig at ændre hele systemet. En tanke, som ingen af ordførerne afviser.

Enighed om de uddannelsespolitiske mål
Men de uddannelsespolitiske mål bag reformen er der bred opbakning til og enighed om: At få flere igennem uddannelser af høj kvalitet. Og glæden over, at politikerne lægger op til debat og ændringer af taxameter-systemet, er stor.

Gorm Leschly, formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, glæder sig over, at der endelig er kommet hul på en politisk diskussion af taxametre, som ifølge ham har været låst i mange år. Især at omlægge færdiggørelsestaxametret er en god ide, mener han.

"I dag er det sådan, at skoler med få uddannelsesfremmede elever faktisk får en bonus gennem færdiggørelsestaxametret, selvom de elever højst sandsynligt ville have gennemført uddannelsen alligevel. Derfor giver det god mening at indregne det i undervisningstaxametret og indføre et socialt eller læse/skrive-taxameter til skoler med elever, som har et objektivt problem," siger han og foreslår desuden, at mere af det statslige tilskud øremærkes reel undervisning i samme ombæring, så færre midler bruges til administration.

Oppositionens forslag er i udgangspunktet udgiftsneutralt, og derfor vil et nyt taxametersystem betyde, at skoler med et fåtal af uddannelsesfremmede elever vil få færre penge i fremtiden. Men ifølge Gorm Leschly vil antallet af skoler med en stor andel af uddannelsesfremmede elever være relativt begrænset, så selvom der ifølge ham burde følge nye penge med et nyt taxametersystem, så vil problemet blive overskueligt.

Erhvervsskoler håber på nye prioriteringer
Hos erhvervsskolerne ser de også gode takter i den løst skitserede reform.

"Vi skal starte med de politiske mål, og så skal vi indrette vores taxameter-systemer efter det. Vi vil gerne af med færdiggørelsestaxametret, fordi det især på erhvervsuddannelserne virker som et omvendt socialt taxameter, men det gør det også på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Hvis man starter med det, så er vi allerede langt i at ændre vilkårene for at drive institution, hvor der er flere socialt udsatte," siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler - Lederne.

Men han vejrer også muligheden for et skifte i den politiske prioritering af ungdomsuddannelser og måske endnu vigtigere signalværdien i det skifte.

"Vi skal overveje, hvad det er, vi skal leve af her i landet, og om alle skal igennem en gymnasial uddannelse. Vi kan godt være nervøse for, at udviklingen går i retning af flere i gymnasiet, og det kan ikke nytte noget, at man laver en taxameter-reform, som ikke ser på målet under et: Nemlig, at vi har brug for faglært arbejdskraft, og at unge erhvervsuddannede i løbet i tre-fire år kan bidrage til at skabe vækst," siger han.

Social stigmatisering er en fare
Men oppositionens reformtanker bliver også beskyldt for at være stigmatiserende for både forældre og elever, som lever op til kravene om uddannelsesfremmedhed og dermed skal udløse oppositionens såkaldte sociale taxameter. Sådan lyder det fra uddannelsesordfører Marlene Harpsøe (DF).

"Jeg vil gerne væk fra den tanke om, at man generelt har svært ved at tage en uddannelse, hvis man er vokset op med en enlig mor, ens forældre ikke har haft så meget at rutte med eller har haft ufaglærte jobs. Det er stigmatiserende både for eleverne, men også for forældrene, for det er jo ikke nødvendigvis sådan, at det er sværere for en enlig mor at bakke op om sit barns uddannelse," siger hun.

I stedet skal der sættes ekstra fokus på det sted, hvor frafaldsproblemerne starter, mener Marlene Harpsøe. Og det er i folkeskolen.

"Det er svært at klare en gymnasial uddannelse, hvis man ikke har det basale i orden. Og derfor skal vi sikre, at folkeskolen lærer så mange som muligt at læse og skrive. Jeg ville være skuffet som gymnasierektor, hvis jeg fik elever, som ikke kunne det basale, fordi folkeskolen har fejlet," siger hun og tilføjer, at det er de enkelte uddannelsesinstitutioners ansvar at sætte ind over for elever, som har behov for ekstra støtte.

Frygten for stigmatisering kan Christine Antorini godt følge.

"Vi skal have en model, som ikke stigmatiserer, men en model, hvor det ikke er et spørgsmål. Jeg er også træt af at høre om 'de svage elever'," siger hun og peger på, at en model for et socialt taxameter er, at tilskuddet beregnes på grund af forskelle objektive målbare kriterier, som kan trækkes via statistik.