
Brøndby Kommune skal på udkig efter en ny borgmester.
Den socialdemokratiske vestegnsborgmester, Kent Max Magelund (S), der har siddet på posten i otte år, efterlader de gyldne borgmesterkæder, da han går på pension.
Det skriver han i et opslag på Facebook.
”Efter moden overvejelse og mange år i kommunalbestyrelsen ønsker jeg nu at lade mig pensionere, mens helbredet stadig er til det. Både fra jobbet som borgmester og som medlem af kommunalbestyrelsen,” skriver han i opslaget og fortsætter:
”Det har været fantastisk at slutte sit arbejdsliv i den kommune, jeg næsten er vokset op i fra barnsben, samt også haft job samme sted i 37 år som lærer.”
Han stopper 31. maj 2024. Det skyldes, at han ønsker, den næste borgmester skal have gode forudsætninger for at kunne nå at få indsigt i alle sager inden næste kommunalvalg i 2025.
Kent Max Magelund blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i 2009 for Socialdemokratiet og overtog borgmesterposten fra Ib Terp 1. marts 2016.
I løbet af sin tid som borgmester har Kent Magelund blandt andet sat sit aftryk på kommunalbestyrelsens strategi ”Brøndby 2030” med fem fokusområder, der blev udarbejdet i kommunalbestyrelsen i 2020.
Kent Max Magelund har desuden en baggrund som lærer, idrætskonsulent og idrætsmand. Han har i sin tid hos Brøndby Kommunes bestyrelse siddet i forskellige udvalg - heriblandt Økonomiudvalget og Idræts- og Fritidsudvalget.
Den socialdemokratiske gruppe har nu til opgave at finde en ny borgmesterkandidat, som formelt bliver valgt på Kommunalbestyrelsesmødet den 22. maj.
Omtalte personer
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Fyringen af strammeren Stoklund har fået de blå til at lugte blod. Hans arvtager ser ingen reel forskel på de to





































