BUPL: Her er 24 bud på, hvordan vi skaber et bedre børneliv

DEBAT: Regeringens skåltaler om prioriteringen af børnene skal sikres ved at inkorporere FN's børnekonvention i dansk lov, tværgående samarbejde i kommunerne og en genopretning af fritidsinstitutionerne, skriver BUPL og lancerer nyt udspil.*

Der skal skabes flere præstationsfrie rum for børn og unge, og derfor skal det være lige så vigtigt at arbejde med mobbefri skole som at lære matematik, skriver BUPL's formand.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Marie Lagoni Pedersen

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Elisa Rimpler
Formand, BUPL

Optakten til det nye årti har været lovende for børnene.

Først gik 100.000 danskere på gaden og gjorde kravet om minimumsnormeringer i vores daginstitutioner til valgkampens varmeste tema.

Dernæst blev regeringen og støttepartierne enige om et forståelsespapir og en finanslov, der både lover lovbundne minimumsnormeringer og et opgør med præstationskulturen og mistrivslen blandt unge.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Og endelig brugte statsministeren det meste af sin nytårstale på at tale om udsatte børn og annoncerede, at hun altid vil stå på børnenes side.

Det er fantastiske ambitioner, som vi pædagoger bakker fuldt og helt op om.

Alt for mange store børn er i dag ensomme og i psykisk mistrivsel. Det skal vi til livs. Vi skal derfor skabe flere præstationsfrie rum for børn og unge.
Elisa Rimpler
Formand, BUPL

Ambitionerne forpligter og kræver en børnepolitik, der favner hele barndommen og alle børn og unge, indtil de juridisk set er voksne. For selvfølgelig skal vi som et af verdens rigeste lande gå forrest og være et samfund, hvor vi gør det rigtige. Hvor vi sætter barnet først.

Pædagogerne arbejder hver dag for et godt børneliv. Og vi ved også, hvor skoen trykker, og hvad der skal til, hvis vi skal gøre det bedre. Derfor er vi klar med et nyt børneudspil med 24 punkter.

FN's børnekonvention skal lovfæstes
Først og fremmest er det vigtigt, at regeringen viser, at de mener det, når de siger, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i. FN’s børnekonvention skal sætte barren og lovfæstes med konkrete nationale børnerettigheder.

Børn skal have ret til en tryg barndom, hvor de sammen med andre børn kan vokse op med leg og passende udfordringer. Også selvom det presser kommunernes økonomi.

Vi har desuden brug for et styrket børneombud, så al lovgivning, der indirekte eller direkte berører børn, skal vurderes ud fra et børneperspektiv.

Politikerne skal nemlig altid have øje for, hvilke konsekvenser det får for børnene, når der for eksempel ændres i sociale ydelser, eller når nye reformer skal øge arbejdsudbuddet.

De nationale børnerettigheder skal følges op af mere konkrete rettigheder, der har fokus på, hvordan vi giver børn og unge en meningsfuld hverdag.

Børn skal møde pædagoger, der har tiden til at give dem tilstrækkelig omsorg, og som også har fagligheden til at skabe de bedste pædagogiske udviklingsmiljøer.

Og vi skal sammen med andre fagligheder kunne løfte den tidlige indsats, alle taler om, men som er så svær at praktisere, fordi økonomi og kommunale siloer kommer før børnene. Forpligtigelsen må være at give alle børn, også de børn og unge, der har svære ting med i bagagen, et fundament, der ruster dem til resten af livet.

Mobbefri skal være lige så vigtig som dansk
I daginstitutionerne skal vi – ud over lovbundne minimumsnormeringer – skrue op for fagligheden.

Det er fagligheden, der skal bære det gode børneliv og sikre lige muligheder for alle børn. Både forebyggelse og tværprofessionelt samarbejde kræver uddannelse.

Derfor kan vi ikke leve med, at under 60 procent af de ansatte har en pædagoguddannelse. Målet skal være, at mindst 80 procent af de ansatte har en pædagoguddannelse.

Alt for mange store børn er i dag ensomme og i psykisk mistrivsel. Det skal vi til livs. Vi skal derfor skabe flere præstationsfrie rum for børn og unge. Børn skal ikke starte i skole, før de parate, og vi skal minimere alt fra sprogtest i børnehaven til de nationale test i skolen.

Det skal være lige så vigtigt at arbejde med stærke fællesskaber og mobbefri skole som at lære dansk og matematik. Børn og unge skal mærke, at deres kræfter og stemme i dagligdagen værdsættes og inddrages. Også de børn, der har særlige behov.

Forsømte fritidstilbud
Fritidshjem, SFO’er og klubber har været forsømte i årevis.

Det er synd og skam - og har store konsekvenser. For vi ved, at fritidsinstitutioner kan gøre en kæmpe forskel for børn og unge. Både når det handler om at få en god øvebane til at mestre livet, og når det handler om at være kreativ og få gode venner.

I klubben er pædagogen den ven, de unge kan betro sig til, men som også sætter grænser og udfordrer. Det er både forebyggende og en god investering for børnelivet og resten af livet. Også her er der altså brug for en massiv genopretning.

I BUPL nøjes vi ikke med at kritisere.

Vi har konstruktive forslag og høje ambitioner for børnenes årti. Men det kræver modige politikere, der omsætter ambitionerne til politisk handling.

Pædagogerne er klar.

*Rettet klokken 10.00 30.01.2020: Tidligere stod der fritidshjem. Dette er senere rettet til fritidsinstitutionerne, da det er alle fritidstilbud på området, der er omfattet af BUPL's forslag.

Politik har aldrig været vigtigere