Om  
Jacob Aarup-Andersen

Carlsberg udpeger ny administrerende direktør

Jacob Aarup-Andersen bliver Carlsbergs næste administrerende direktør, efter at Cees 't Hart tidligere i marts måned besluttede at lade sig pensionere. 

Foto: Pressefoto/Carlsberg
Carl Andersen

Jacob Aarup-Andersen er blevet udpeget som Carlsbergs nye administrerende direktør. Stillingen overtager han senest i slutningen af tredje kvartal af 2023, når Cees 't Hart lader sig pensionere – en beslutning Cees 't Hart offentliggjorde tidligere i marts måned. 

Det oplyser Carlsberg i en pressemeddelelse

Jacob Aarup-Andersen overtager stillingen efter at have været administrerende direktør i ISS igennem de seneste tre år.

Her har han formået at vende virksomhedens store problemer efter coronapandemien til at igen blive en virksomhed med solid vækst. 

Formanden for Carlsbergs bestyrelse, Henrik Poulsen, fortæller, at han glæder sig over den nye kandidat, og udtaler: 

"Jacob bringer en unik blanding af fremragende strategiske færdigheder, finansiel indsigt og disciplin, global operationel erfaring og en engagerende og målrettet ledelsesstil med sig."

Jacob Aarup-Andersen fortæller selv, at han glæder sig til at stå i spidsen for et firma med en så stor kulturel arv. Han udtaler: 

"Koncernens stærke internationale tilstedeværelse samt dens brandportefølje og ambitiøse ESG-dagsorden kombineret med den langsigtede tankegang og værdierne om at give noget tilbage til samfundet gennem Carlsbergfondet er virkelig inspirerende."

Inden Jacob Aarup-Andersen blev direktør i ISS, arbejdede han i adskillige finansielle topposter. Senest var han finansdirektør i Carlsberg, ligesom han tidligere har bestridt samme stilling i Danica. I starten af hans karriere arbejdede han som investment banker i London, blandt andet for Goldman Sachs.

Udover stillingen som direktør er Jacob Aarup-Andersens bestyrelsesmedlem i den svenske bank SAB. 

Jacob Aarup-Andersen er 45 år gammel. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Aarup-Andersen

Adm. direktør, Carlsberg, bestyrelsesmedlem, SEB
cand.polit. (Københavns Uni. 2002)









0:000:00