Kommentar af 
Cecilia Bonefeld-Dahl

Cecilia Bonefeld-Dahl: Arketypen på en mandlig leder forhindrer kvinder i at bryde igennem

KOMMENTAR: Kvinder er en minoritetsgruppe blandt ledere. Den arketypiske, stærke mandlige leder står stadig stærkt i kvinder og mænds opfattelse, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.

Der skal være minimum 30 procent kvinder i en ledelse, før det er "normalt" at være kvindelig leder. Indtil da er der tale om en marginaliserende minoritetseffekt, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.
Der skal være minimum 30 procent kvinder i en ledelse, før det er "normalt" at være kvindelig leder. Indtil da er der tale om en marginaliserende minoritetseffekt, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ligestilling mellem mænd og kvinder er fortsat et problem i Europas erhvervsliv.

Data fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Kønnene viser, at kun otte procent af Europas største børsnoterede selskaber ledes af kvinder, og kun en tredjedel på lederniveau – mellemlederne – er kvinder.

Kort sagt: Kvinder er en minoritetsgruppe blandt ledere.

Kvinder ellers vist sig som særdeles kompetente ledere masser af steder i verden. Tag bare nogle af de lande, der har været mest succesrige i deres håndtering af coronakrisen: Tyskland, Finland, New Zealand og Taiwan.

Fakta
Cecilia Bonefeld-Dahl (født 1972) er generaldirektør i Digitaleurope, som er brancheforeningen for europæiske it-virksomheder.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Hvad har de tilfælles? En kvinde ved magten.

Så hvad er det egentlig, der forhindrer kvinder i at bryde igennem? 

I techsektoren er problemet med kønsuligestilling dybt funderet. Under to ud af ti it-specialister i Europa er kvinder, viser Eurostats tal. 

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generaldirektør, Digitaleurope

En del af forklaringen ligger i perceptionen. Den arketypiske, stærke mandlige leder står stadig stærkt i vores kultur. Og det er ikke bare mændene, der ser det sådan.

Overraskende nok siger under halvdelen af kvinderne i udviklede lande som Frankrig, Tyskland og Italien, at de ville føle sig "meget godt tilpas med en kvindelig CEO i spidsen for et stort selskab i mit land", skriver The Reykjavik Index for Leadership.

Gennem hele min karriere har jeg skullet forholde mig til kommentarer, som mænd aldrig kommer til at høre. Som ung kvinde i teknologibranchen i 90'erne kan jeg huske, at vores CEO forklarede os, at han aldrig ville ansætte en mandlig personlig assistent, fordi "det nu engang bare er et job, som kvinder af natur er bedre til".

Ved en anden lejlighed, et bestyrelsesmøde, blev min bekymring omkring den globale økonomis udvikling afvist med vittige bemærkninger, og jeg fik at vide, at "kvinder er bekymrede væsener". Det var få måneder før krisen i 2008, og jeg behøver næppe at fortælle, hvad enden på dén historie blev.

Gode rollemodeller er helt essentielt. Når man som ung er meget søgende efter sin identitet, spejler man sig i andre. For mig var den person min mor, som er en anerkendt professor og forsker. Hun var en frontløber i en tid, hvor det sociale pres var endnu større end noget, min generation nogensinde har oplevet, og hun havde altid min fars støtte.

Mange kvinder mangler rollemodeller. Derfor var vi i Digitaleurope onsdag 13. maj værter for en onlinebegivenhed om kvinder i teknologibranchen.

Vi havde den store fornøjelse at have EU-kommissær Mariya Gabriel med os, en sværvægter, både hvad angår kvindelige leder og i den digitale sektor i EU.

Foruden hende deltog en imponerende flok af kvindelige topledere fra hæderkronede virksomheder som Elisa Garcia Diaz, Head of R&T Cooperations fra Airbus, Pastora Valero, Vice-President fra Cisco, Anja Monrad, Senior VP og General Manager fra Dell Technologies, Marianne Dahl Steensen, Vice-President fra Microsoft, Hilary Mine, Vice-President fra Nokia og Cynthia Sanfilippo, Vice-President fra L'Oreal – såvel som Maria Nikkila fra Finlands finansministerium.

Ud over at fremvise denne fantastiske gruppe af kvindelige ledere var formålet med eventet at tænke løsninger ind, som kan implementeres på virksomhedsniveau såvel som af EU.

Læs også

En af de væsentligste pointer, vi tog med os, var at der skal være minimum 30 procent kvinder i en ledelse, før det er "normalt" at være kvindelig leder, indtil da er der tale om en marginaliserende minoritetseffekt, der også gør sig gældende for mænd, skulle de være i undertal, samt at det ofte er mændenes ubevidste bias for mini-me's samt kvinderne manglende evne til at stå frem og peje på deres karriereplaner, der er årsag til færre kvinder i ledelse.

Derudover er det ofte de store globale techvirksomheder, der går forrest, hvor de mindre europæiske virksomheder i høj grad halter bagefter, samt at der er et fundamentalt behov for kvinder i for eksempel cyber security, fordi man simpelthen fanger flere cyberangreb, end hvis der ikke er kvinder i teamet.  

I techsektoren er problemet med kønsuligestilling dybt funderet. Under to ud af ti it-specialister i Europa er kvinder, viser Eurostats tal. Typisk er piger ellers lige så gode eller bedre end drenge til naturvidenskab og matematik. Men så sker der et eller andet, og fra 15-års alderen daler deres interesse.

I Digitaleuropes 2019 manifest, satte vi os for at øge andelen af kvindelige it-specialister fra en procent til seks procent i 2025. Vi er nøglepartnere i Women4IT, et paneuropæisk pilotprojekt, som skal uddanne 700 piger i syv lande og hjælpe yderligere 1.000 med at finde et passende digitalt job.

Efter pilotfasen er det håbet, at projektet kan skaleres op til at kunne nå ud til tusindvis af unge kvinder, som kunne være interesseret i job som webudvikler, dataanalytiker eller grafisk designer.

For mig betyder ligestilling mellem kønnene, at alle får de samme muligheder i deres karriere. Som generaldirektør i Digitaleurope er jeg stolt af vores mangfoldige team. Hverken alder eller køn spiller ind på lønniveau og forfremmelser. Her tæller kun evner og talent.

Uligestilling er skidt for forretningen i alle brancher; for meget talent går simpelthen tabt. Det er også skidt for det øvrige samfund, fordi det øger sandsynligheden for dårlige beslutninger hvad angår produkter og services, som millioner af kvinder kommer til at anvende.

I sin bog 'Usynlige Kvinder' fremhæver forfatteren Caroline Criado-Perez, at kvinder har 50 procent større sandsynlighed for at komme alvorligt til skade i biluheld. Hvorfor? Fordi crash test dummyer er designet som mandekroppe.

Dette er også et problem i vores branche, hvor kode ofte bliver skrevet og produkter udtænkt af teams med kønslig ubalance. Kan software, som alene er designet af mandlige computerprogrammører, være det bedst tænkelige produkt? Ligestilling handler ikke bare om at hjælpe kvinder, det handler om at være bedre forretningsfolk.

At arbejde for en mere ligelige repræsentation mellem kønnene i teknologibranchen og i det bredere erhvervsliv burde ikke opfattes byrde, men som en mulighed.

Vi har alt at vinde, intet at tabe. Vejen dertil går gennem samarbejder mellem virksomheder og myndigheder og gennem kvinder, der inspirerer andre kvinder.

-----

Cecilia Bonefeld-Dahl (født 1972) er generaldirektør i Digitaleurope, som er brancheforeningen for europæiske it-virksomheder. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Cecilia Bonefeld-Dahl

Generaldirektør, DigitalEurope, medlem af Europæiske Cyberstyrelse og Natos advisory board for emerging technologies
SPRØK (CBS 1999)

0:000:00