Cepos får ny bestyrelsesformand

JOBSKIFTE: Cepos kan præsentere Per W. Hallgren som tænketankens nye bestyrelsesformand. Hallgren har været en del af bestyrelsen siden 2015 og er direktør for ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan.

Foto: /ritzau/Jens Nørgaard Larsen
Katrine Skov Sørensen

Per W. Hallgren bliver Cepos' nye bestyrelsesformand. 

Han afløser Bjørn Høi Jensen, der har besluttet ikke at genopstille.  

Det skriver Cepos i en pressemeddelelse.

Per W. Hallgren har allerede erfaring med bestyrelsesarbejde for den liberale tænketank. Han har nemlig været en del af Cepos' bestyrelse siden 2015.

Han ser frem til at overtage formandsposten. 

”Cepos er en spændende kombination af et stærkt fagligt analysemiljø og viljen og evnen til at forholde sig kritisk til de elementer af vores samfundsindretning, der trænger til at blive nytænkt. Det er der mere brug for nu end nogensinde, og jeg glæder mig til at sætte mig i spidsen for det arbejde,” siger han i pressemeddelelsen. 

Per W. Hallgren er direktør for den børsnoterede virksomhed Jeudan, hvor han har arbejdet de sidste 25 år. 

Desuden er han bestyrelseformand for en række datterselskaber ejet af Jeudan og CEJ Ejendomsadministration A/S. Han er samtidig medlem af række bestyrelser, blandt andet Nykredit A/S. 

Per W. Hallgren overtager formandsposten ved det årlige møde i Cepos' Centerråd 4. juni 2018. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00