Fra 1. oktober er Mads Korsholm ny mand i Cepos' presse- og kommunikationsafdeling.
Her skal han blandt andet hjælpe den liberale tænketank med at nå bredere ud på de sociale medier.
Det oplyser han til Altinget.
Mads Korsholm har indtil nu været aktiv som manden bag den populære politiske satrie-profil 'dkpolmemes' på Instagram og Twitter.
"Cepos er et vigtigt organ i samfundsdebatten, og jeg ser meget frem til de nye opgaver, der venter mig," siger Mads Korsholm og fortsætter:
"Det bliver selvfølgelig noget helt andet end det, jeg har lavet med dkpolmemes. Men jeg ser frem til at se, om det også på en seriøs måde kan lade sig gøre at formidle vigtige budskaber, så det fanger folk," siger Mads Korsholm.
Vil undgå interessekonflikter
Fra dkpolmemes-profilen har han siden 2019 dagligt underholdt sine godt og vel 52.000 følgere med politisk satire gennem såkaldte memes af folkevalgte fra både rød og blå lejr.
Memes er humoristiske og grænsesøgende, redigerede billeder ofte med en påført tekst.
Men med det nye job bliver den politiske satire nu lagt på hylden.
"Alt andet ville være utroværdigt," siger Mads Korsholm og uddyber:
"Noget af det, jeg til tider har beskyldt politikere for, har været at være iført to forskellige kasketter, som tilsammen har udgjort en interessekonflikt. Det ville være hyklerisk, hvis jeg selv gjorde det samme."
Mads Korsholm har en almen studentereksamen fra Ringkøbing Gymnasium og har indtil nu arbejdet som salgskonsulent i Rynkeby Foods.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker



































