
Kontreadmiral Henrik Ryberg, chef for Søværnskommandoen, forlader Forsvaret ved udgangen af november. Det sker i forbindelse med, at den erfarne officer pensioneres.
"Efter over 40 spændende år i Forsvaret er det et privilegie at få muligheden for at afslutte som chef for Søværnet. Ikke mindst i denne periode, hvor skinnerne bliver lagt til fremtidens flåde," skriver han i et skriftligt svar til Altinget.
Henrik Ryberg har siden april 2023 stået i spidsen for Søværnskommandoen. Inden da var han chef for Forsvarsakademiet, men forlod stillingen med kort varsel for at vende tilbage til Søværnet og udløste en større chefrokade i Forsvaret. Inden, han stopper i Forsvaret, når kontreadmiralen at følge det, han kalder et "utroligt spændende efterår".
"Det seneste år har vi blandt andet brugt på at lægge strategien for, hvordan vi kan gøre os klar til at understøtte flådens videre udvikling. Det bliver derfor et utroligt spændende efterår, hvor forhandlingerne om fremtidens flådeplan forhåbentligt afsluttes," skriver han.
Med over 40 år i Forsvaret byder hans CV på en række topposter både til lands og til vands.
Hans karriere har blandt andet budt på stillinger som næstkommanderende for fregatten Niels Juel og chef for kommandoskibet Thetis, ligesom han har været vicedirektør for Forsvarsministeriets Personalestyrelse og afdelingschef ved både Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Forsvarsakademiet.
Med sin afgang siger han derfor farvel til kollegaer på tværs af hele Forsvarsministeriets koncern.
"Det bliver vemodigt at skulle sige farvel til en arbejdsplads og et værn, som jeg har haft helt inde under huden i så mange år, og som jeg har været stolt af at repræsentere," skriver han og fortsætter:
"Til trods for masser af udfordringer gennem årene oplever jeg heldigvis, at Søværnet stadig har en meget stærk værnsidentitet og korpsånd, som udgør et super vigtigt fundament til genskabelsen af kampkraften på tværs."
Det endnu uvist, hvem der tager over som chef for Søværnskommandoen, når Henrik Ryberg til november træder af.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste





































