Den centrum-venstre-orienterede tænketank Cevea har ansat Martin Møller Rasmussen som ny chef for analyse. Det oplyser Cevea i en pressemeddelelse.
Martin Rasmussen er uddannet cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet i 2009. Han har en Ph.d. i komparativ politisk økonomi fra CBS og har også tidligere arbejdet i Erhvervs- og Byggestyrelsen.
I sin Ph.d.-afhandling beskæftigede han sig med, hvordan konkurrenceevnepolitikken er udviklet i en række forskellige lande, og hvordan det hænger sammen med velfærdssamfundets udvikling.
Han forlader en stilling som forsknings- og udviklingschef på Mandag Morgen. Her har han blandt andet ledet arbejdet med Velstandsgruppens 25 eksperter i jagten på fremtidens vækst og beskæftiget sig indgående med tænketanke.
Martin Møller Rasmussen tiltræder stillingen 1. februar 2017.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter





































