Nuværende chefredaktør og tidligere redaktionschef på Zetland Ida Ebbensgaard stopper.
Det skriver hun i et takkebrev på Zetland.dk.
Ida Ebbensgaard skriver, at hun vil bruge den næste tid på at skrive en bog for Zetland, men at hun ikke vender tilbage som chefredaktør, efter den er skrevet færdig.
Hun har været chefredaktør på netmediet siden oktober 2021, hvor hun afløste Lea Korsgaard, som skulle være arbejdende formand og udgiver for Zetland. Lea Korsgaard vendte dog tilbage som chefredaktør i september i år, hvorfor de i to måneder har været to på posten. Det er ifølge hendes takkebrev en af grundene til hendes fratrædelse:
"Trods de bedste intentioner fra begge sider har Leas skifte tilbage som ansvarshavende chefredaktør fået mig til at tænke over, hvordan jeg bruger mine kræfter bedst. Og det er ikke længere som chefredaktør på Zetland."
Ida Ebbensgaard startede på Zetland i oktober 2020 som redaktionschef. Tidligere har hun blandt andet arbejdet udlandsredaktør på Berlingske.
Hun nævner ikke, hvor hun fortsætter efter bogprojektet og afslutter sin afsked med: "Pas godt på Zetland."
Ledelsen på Zetland vil dermed fremover bestå af ansvarshavende chefredaktør, Lea Korsgaard, og administrerende direktør, Tav Klitgaard.
Omtalte personer
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump











































