Christian Kock: S-argument for udlændingepolitik bider sig selv i halen

KOMMENTAR: Socialdemokraterne argumenterer for deres stramme udlændingepolitik med, at et stort flertal af danskere ønsker den. Men kan det passe? Og selv hvis det passer, er det så et godt argument? spørger retorikprofessor Christian Kock.

Socialdemokratiet til fremlæggelse af partiets udlændingepolitik i valgkampen.
Socialdemokratiet til fremlæggelse af partiets udlændingepolitik i valgkampen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I England er Boris Johnson stævnet i retten, fordi han – som indehaver af et offentligt embede – fortalte løgne til englænderne forud for Brexit-afstemningen.

Retssalen er dog næppe det rigtige forum til at tjekke politikernes argumenter. Men heldigvis bliver mediernes faktatjek stadig mere omfattende og kritisk. Så mangler vi bare bedre tjek af de andre ting, der også kræves af et godt argument.

Et eksempel: Socialdemokraterne argumenterer for deres stramme udlændingepolitik med, at et stort flertal af danskere ønsker den. Er det argument godt?

Faktatjek handler jo om, hvorvidt en sådan påstand er rigtig. Det tager vi først. Hvor rigtigt er det, at danskernes store flertal ønsker en stram udlændingepolitik?

Fakta
Christian Kock (f. 1946) er professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet og har bl.a. forsket i politisk argumentation, debat og troværdighed. Frem til valget 5. juni skriver han ugentlige kommentarer om sproget i dansk politik.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det er svært at sige, for udsagnet er uldent. Hvad betyder "stram"? Der er målinger, hvor et flertal af adspurgte har ønsket "stram" udlændingepolitik. Men på det konkrete plan? En Megafon-undersøgelse i Politiken 1. juni viser for eksempel, at 41 procent synes, "tildækningsforbuddet" var en dårlig idé; kun 27 procent synes, det var godt.

36 procent synes, stoppet for kvoteflygtninge var dårligt; kun 30 procent synes godt om det. På disse og flere andre punkter inden for "udlændingepolitik" har socialdemokraterne altså kun et mindretal med sig.

Ja, der er stort flertal for den første politik i Folketinget – fordi socialdemokraterne selv har gjort det stort! Havde de ikke det, fandtes det "store" flertal ikke.

Christian Kock

Ydermere er forestillingen om flertalsopbakningen til "stram" udlændingepolitik ofte bygget på målinger, der – som alle målinger – let kan fejltolkes. Ofte spørger man for eksempel folk om, hvilke politikområder de mener er vigtigst.

Udlændingepolitik scorer højt. Men betyder det automatisk, at alle, der anser den for vigtig, mener, den skal være "stram"? Måske mener nogle af de adspurgte, den er vigtig, fordi de finder den forkert og skadelig. Nogle adspurgte indvandrere kunne måske mene sådan – men tillægges det modsatte synspunkt.

Et andet problem. I en Kantar Gallup-undersøgelse for Berlingske i juni 2018 spurgte man: "Hvem af Venstre og Socialdemokratiet vil være den stærkeste garant for en stram udlændingepolitik efter næste valg?"

En mærkelig formulering! Tænk, hvis man spurgte dig: "Hvem vil være den stærkeste garant for, at Danmarks økonomi fremover køres i sænk?" Det lyder forkert. Hvorfor? Fordi det at være "garant" for noget forudsætter, at det, nogen skal være "garant" for, er noget godt, som man ønsker fastholdt.

Så hvis du får "garant"-spørgsmålet om en stram udlændingepolitik, så forudsættes det, at også du, som spørgsmålet rettes til, ønsker en stram udlændingepolitik. Folk, der ikke ønsker sådan én, vil nok undre sig lidt, men vil måske alligevel pege på et af de to partier, fordi de tror, at det med størst sandsynlighed vil føre sådan en politik. I så fald vil der også her blandt dem, der måske tages til indtægt for "stram" udlændingepolitik, være nogle, der er imod den.

Læs også

Argumentet om "det store flertal af danskere" (nogle gange siger man endda bare "danskerne") er altså dels temmelig uklart, dels er det måske kun rigtigt i meget betinget grad.

Men vil man se kritisk på et argument, må man også – ud over dets rigtighed – se på, om det er relevant. Det betyder: Hvis argumentet ellers er rigtigt, kan det så overhovedet gælde som argument for den konklusion, man bygger på det?

Eksempel: "Trump har gult hår, altså er han uegnet som præsident." Ja, han har gult hår, men det har ingen relevans for sagen. Man kan og bør argumentere om Trumps kvalifikationer ud fra andre ting.

Og hvis de fleste danskere mener et eller andet, er dét så et gyldigt argument for, at socialdemokraterne skal mene det samme? Tja, hvis det er gyldigt for ét parti, er det vel også for andre. Altså: Alle partier skal mene det samme som befolkningens flertal. Og befolkningens flertal skifter mening, så skal alle partierne også gøre det.  

Nej, vel?

Engang var det vistnok sådan, at forskellige partier og ledende politikere havde forskellige meninger, og dem ønskede de tilslutning til fra så mange borgere som muligt, og så argumenterede de og fik nogle gange flertallet med sig. Men i dag skal partierne – i hvert fald Socialdemokratiet – åbenbart se på, hvad man tror, befolkningen mener om tingene, og så mene det samme.

(Hvordan befolkningen eller "danskerne" ellers er kommet til at mene et eller andet, er så et ubesvaret spørgsmål – men har de politiske partier og ledere ikke selv haft en finger med i det? Eller mener man, at effekten kun går den anden vej, så politikere blot afspejler befolkningen, tolket via meningsmålinger, fokusgrupper og den slags?)

Men at man skal følge befolkningsflertallet, gælder måske kun i udlændingepolitikken? Ok, men hvorfor netop i den? Forklaringsproblemet her er ubesvaret.

Socialdemokraternes argument for deres udlændingepolitik er imidlertid ikke kun, at den skal være lig med befolkningsflertallets mening, men også at det store flertal i Folketinget jo er enige om den nuværende politik. Derfor skal socialdemokraterne også være det.

Er dét så et relevant argument?

Man ser let, at det bider sig selv i halen. Ja, der er stort flertal for den første politik i Folketinget – fordi socialdemokraterne selv har gjort det stort! Havde de ikke det, fandtes det "store" flertal ikke. Altså: Socialdemokraterne skal mene det, de mener, fordi socialdemokraterne mener det, de mener.

Det er et "cirkulært" og derfor meningsløst argument. Ikke meningsløst på helt samme måde som det med befolkningsflertallet. Jo for resten, også på den måde. På begge måder. Dels fordi det bider sig selv i halen. Og dels fordi det i det hele taget er et ugyldigt argument, at man skal mene noget, fordi et flertal mener det.

Det ville jo have den meningsløse konsekvens, at ethvert parti altid skulle mene det samme som alle de andre partier – og derfor kunne det pågældende parti for resten med fordel nedlægges (sammen med alle de andre partier).

Der kan godt tænkes at være argumenter for en stram udlændingepolitik, der er både rigtige og relevante (især hvis begrebet "stram" blev lidt mere konkret). Der er sådanne argumenter. Der er også modargumenter. Det er det svære.

Vi borgere har brug for at høre de rigtige og relevante argumenter på begge sider i en sag. Og svar på dem. Giv os de argumenter, politikere, ikke de meningsløse. I får jo penge for det.

-----

Christian Kock (f. 1946) er professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet og har blandt andet forsket i politisk argumentation, debat og troværdighed. Frem til valget 5. juni skriver han ugentlige kommentarer om sprog og retorik i dansk politik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Kock

Professor emeritus, Insitut for Kommunikation, Københavns Uni.
mag.art. (Københavns Uni. 1973)

0:000:00